- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
358

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polinjer - Polinos - Polioencephalitis - Poliomyelitis - Poliorketes - Polisning - Polistena - Polistes - Politi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Polinjer [russ. pali’nja], opr. russ. Betegnelse
for de isfri Steder, som man tidligere troede at
have konstateret i det sibiriske Ishav omkr. de
nysibiriske Øer. Man har endogsaa villet bringe
deres Tilstedeværelse i Forbindelse med
Golfstrømmens allernordligste Forgreninger; men
rimeligvis er deres Optræden ikke konstant, selv
om det østsibiriske Ishav en stor Del af Aaret
har store aabne Strækninger.
(H. P. S.). M. V.

Polinos, gr. Ø i Archipelagus, ligger 6 km
Ø. f. Milos. P. har et vulkansk Klippeterrain, er
14 km2 og uden faste Beboere. P. hed i Oldtiden
Polyægos.
(H. P. S.). N. H. J.

Polioencephalitis, se Hjernebetændelse.

Poliomyelitis, se Børnelammelse.

Poliorketes, »Belejreren«, se Demetrios I.

Polisning, se Polering.

Polistena, By i Syditalien, Prov. Reggio di
Calabria, ligger paa den vestlige Skraaning af
Apenninerne og har Vin- og Olivenavl. (1911)
11760 Indb. P. ødelagdes ganske ved
Jordskælvet 1783.
C. A.

Polistes, se Gedehamse.

Politi er Statens organiserede Tilsyn med de
gældende Loves Overholdelse, særlig for saa
vidt de haandhæves ved Straf. P.’s Opgave er
at undersøge, om Lovbrud har fundet Sted, og
hvem der har begaaet saadanne, samt
foranledige den skyldige draget til Ansvar. Da
P.’s Virksomhed saaledes strækker sig fra
Straffelovens groveste Forbrydelser til de
ubetydeligste Politiforseelser, stilles der store Krav
baade til P.’s Magtbeføjelse og
Organisation. For Magtbeføjelsen kan der under
Selvherskermagten ikke drages faste Grænser;
Suverænens Vilje, som den udtrykkes i de
bestaaende Love ell. hans øjeblikkelige Ønsker,
maa gennemføres med de fornødne Midler,
uden at Hensynet til Individet kan komme i
Betragtning (»Politistaten«); i den
konstitutionelle Stat maa Opgaven være en passende
Medieren mellem Statssikkerhedens og Individets
Interesser. Dette fører til Begrænsninger i P.’s
Magtomraade, dels for saa vidt Efterforskningen
angaar (Boligens Ukrænkelighed, faste Regler
for P.’s Ret til Frihedsberøvelse,
Beslaglæggelse m. m.), dels i Henseende til
Retsafgørelsen, der unddrages P. og henlægges til
uafhængige Domstole. — Organisationens Formaal er
under tilstrækkelig Garanti at sikre P.
Hurtighed og Handlekraft i Forbindelse med
fornøden Sagkundskab. Kravet til Hurtighed
nødvendiggør et over hele Territoriet fordelt
Politimandskab (Decentralisation); Kravet til
Handlekraft medfører en forholdsvis betydelig
Myndighed selv hos de underordnede Led og
som Korrelat et virksomt overordnet Tilsyn
samt hensigtsmæssig ordnede Rekursinstanser;
Sagkundskaben, for saa vidt den ikke
tilvejebringes ved særlige Foranstaltninger
(Sundheds-, Byggekommissioner, tekniske
Laboratorier og lignende opnaas bedst ved en vidt
dreven Specialisering og Deling af
Forretningerne (Ordens-, Opdagelses-, Sundheds-,
Presse-, Told-, Jernbane-, Forstpoliti m. m.).
I øvrigt maa naturligvis lokale
Hensigtsmæssighedshensyn være afgørende. Da P.,
for saa vidt dets Opgave er den alm.
Retssikkerhed, udfører en Statsopgave, maa det i
det hele være statsorganiseret, og kun dets
mere lokale Funktioner, Forst-, Vej-,
Sundhedsvæsen o. l., kan overlades kommunal
Forsorg. I Alm. har dog dels finansielle Hensyn,
dels Ønsket om at tilpasse P. efter
Befolkningens Interesser og fremme det venskabelige
Forhold mellem P. og Befolkning ført til at give
kommunale Myndigheder betydelig Indflydelse
paa Ordningen ogsaa af det alm.
Sikkerhedspoliti: det øverste Tilsyn har dog Staten
overalt forbeholdt sig.

I Danmark paahviler efter
Retsplejeloven af 11. April 1916, der indførte det
akkusatoriske Princip i Strafferetsplejen i
Modsætning til det tidligere inkvisitoriske
System, alle Forarbejderne til Straffesagens
Oplysning P., medens Domstolene i det
væsentlige er indskrænket til at være
kontrollerende og retsafgørende. Herved er et stort
jur. Arbejde paalagt P., og da det yderligere
paahviler dette i alle Straffesager, som ikke
er blotte Politisager, at møde som
Repræsentant for Anklagemyndigheden ved ethvert
Retsmøde, hvor Retshandling skal foretages,
har ikke blot en betydelig Forøgelse af
Kriminal- ell. Opdagelsespolitiets Personale været
nødvendig, men en Rekonstruktion af hele
Politiorganisationen har vist sig ønskelig. Efter
at Kap. 11 i Retsplejeloven havde lagt
Fundamenterne herfor, er den nærmere Ordning
truffet ved L. Nr 364 og 365 af 30. Juni 1919.
Herefter udgør Staden Kbhvn en
Polilikreds, der forestaar af en af Kongen
beskikket Politidirektør med Bistand af
en ligeledes af Kongen beskikket
Vicepolitidirektør. Til Hjælp for Politidirektøren ved
Paatale af Straffesager er ansat 12 saakaldte
Politiassessorer, der skal have de til
Ansættelse som Politimester nødvendige
Kvalifikationer og beskikkes af Justitsministeren
efter Politidirektørens Indstilling. Samtlige
nævnte Embedsmænd lønnes af Statskassen. —
I øvrigt er Riget delt i 65 Politikredse, der
hver forestaas af en af Kongen beskikket
Politimester, hvortil kun kan benyttes
fuldmyndige, vederheftige og uberygtede Mænd
med fuldstændig juridisk Eksamen. Politiets
Virksomhed udøves dels af Statspolitiet, der er
fælles for hele Riget, dels af det kommunale
Politi, hvis Virksomhed falder inden for de
enkelte Politikredse. Statspolitiet ledes
af en af Kongen udnævnt Chef med samme
Kvalifikationer som foreskrevet for
Politimestrene, samt 6 ligeledes af Kongen beskikkede
Politiinspektører (som Regel ligeledes
Jurister), hvoraf 1 virker som Leder af Statens
Politiskole. Antallet af Statsbetjente er indtil
420, hvoraf indtil 25 beskikkes til
Overvagtmestre, indtil 35 til Vagtmestre og indtil 80
som Overbetjente. Statspolitiets Opgave er at
udføre de Politiet paahvilende Hverv inden for
den straffende Retsplejes Omraade i
Overensstemmelse med den derom gældende
Lovgivning og saaledes navnlig at foretage
Efterforskning og Forfølgning af Forbrydelser. Desuden
paahviler det Statspolitiet at paase
Overholdelsen af Lov om Tilsyn med Fremmede og
Rejsende af 15. Maj 1875, samt i det Omfang, hvori
dets øvrige Virksomhed tilsteder det, at yde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free