- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
360

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politifiskal - Politiforseelse - Politihunde - Politiinspektør - Politik - Politikammer - Politikasse - Politiken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved denne. Senere gjordes ved An. 31. Juli 1739
et Forsøg paa Indførelse af P. over hele Riget,
idet det bestemtes, at der i hvert Stift skulde
beskikkes en af de bedste Prokuratorer ell. en
anden dertil egnet Mand til Landfiskal, hvilken
Embedsmand skulde være forpligtet til at
anmelde Overtrædelser af Lovene for Øvrigheden
og efter dennes Ordre udfore Retssager mod
de skyldige, dog ikke ordinære Delinkventsager.
Heller ikke denne Foranstaltning fik dog varig
Bet.
P. J. J.

Politiforseelse opstilles ofte som
Modsætning til Forbrydelse. Da Statens Straffenormer
alle har samme Formaal, Beskyttelse af Statens
egne ell. Borgernes vigtigste Retsgoder, kan en
Modsætning inden for disse Normer ikke
rationelt opstilles. For saa vidt den dog baade i jur.
og alm. Sprogbrug ofte fastholdes, tænkes
derved paa den ene Side paa den umiddelbare
Krænkelse af Retsgoderne og paa den anden
Side paa saadanne Handlinger, som forbydes
under Straf, fordi de in abstracto er egnede til
at sætte Retsgoderne i Fare, uden Hensyn til,
om de in concreto er farlige ell. ikke (f. Eks.
Overtrædelse af Karantænelove, af
Bestemmelser, der sigter til at betrygge Jernbanefærdsel,
Søfart, Post- og Telegrafvæsen, afværge Fare
ved Ild, Oversvømmelser, Sprængstoffer o. l.).
Lovgivningerne har dog ikke begrænset P.’s
Omraade hertil, men henregner under P. en
broget Samling Lovovertrædelser, hvis
Ejendommelighed er, at de alle belægges med
mindre Straffe, i Reglen, Bøder, og som Følge deraf
er Genstand for en mere summarisk
Retsforfølgning end de egl. Forbrydelser.
A. Gl.

Politihunde. Benyttelse af Hunde i Politiets
Tjeneste ved Eftersporing af Forbrydere er
oftere med Held anvendt, naar P. sættes i
Virksomhed umiddelbart efter Gerningens Udførelse,
hvor Gerningsmændene maa antages at opholde
sig i Gerningsstedets umiddelbare Nærhed, idet
Hundens Lugtesans gør den særlig egnet til at
paavise Stedet, hvor en Person holder sig
skjult, og under gunstige Terrænforhold paa
vidtstrakte Marker, i Skovegne etc., ogsaa til
at forfølge en Flygtnings Spor over lange
Strækninger. Mere vidtgaaende Fordringer
nytter det næppe at stille til en P., og mod
Fejltagelser er man naturligvis aldrig garderet, naar
Hunden ikke i Forvejen kender den eftersøgte
Person, endog meget nøje. Derimod er P. en
fortræffelig Assistance for Politimanden under
dennes Patrouilletjeneste, særlig paa øde og
farligt Terræn, i Mørke, ved Afsøgning af
Gaarde, tomme Bygninger, store Kontorlokaler
o. l. P. maa for at kunne benyttes med Held
underkastes en omhyggelig metodisk Dressur
og Opdragelse, først og fremmest maa den lære
ubetinget at lystre sin Herre, den maa lære at
følge med og holde sig til ham, særlig Vægt
maa der lægges paa Apporteringsøvelserne, P.
maa lære at bevogte og forsvare Genstande, at
arbejde paa friske Spor, at nægte at tage Føden
af fremmed Haand etc. (Litt.: Hakon
Jørgensen
, »Kortfattet Vejledning i
Politihundedressur« [Kbhvn 1909]).
A. Gl.

Politiinspektør, se Politi.

Politik (gr.), hos Grækerne »Læren om
Staten«, anvendes jævnlig i daglig Tale som
Betegnelse for de Forholdsregler, der tages for at
naa et Maal, man har foresat sig, især naar de
iværksættes med Omsigt og Snille. Mere
stringent bruges Ordet snart om den Videnskab,
der sysselsætter sig med Læren om Staternes
alm. Natur og Væsen, deres forsk. Institutioner
og disses hensigtsmæssigste Ordning in
abstracto
(politisk Økonomi o. s. v.), snart om
den Regeringskunst, hvormed Staternes
Herskere og Styrere søger at gennemføre deres
Planer i Landets og Borgernes ell. deres egen
Interesse. I denne dets Bet. taler man saaledes
fra en rent hist. Betragtning om Romernes P.
i Oldtiden, Pavepolitikken før og nu,
Erobringspolitik o. s. fr., og inden for de enkelte Staters
Omraade eksempelvis om en Richelieu’s, en
Napoleon’s,, en Bismarck’s P., for saa vidt man
nærmest dvæler ved de store, ledende
Personligheder, men, hvis man mere har de rent
faktiske Forhold for Øje, om Landets
Udenrigspolitik, dets Told- og Finanspolitik, dets
Handelspolitik o. s. v. Ogsaa om enkelte store
politiske Partiers Optræden i og uden for de
repræsentative Forsamlinger finder man nu om
Stunder Benævnelsen P. bragt i Anvendelse;
saaledes er det gængs at tale om Agrar- eller
Landpolitik, Reformpolitik, Visnepolitik o. desl.
(C. V. N.). K. B.

Politikammer. Saaledes benævnes i
Danmark og Norge det Sted, hvor den centrale
Politimyndighed har sit Sæde (Kbhvn’s,
Odense, Aarhus etc.), se Politi.
A. Gl.

Politikasse. I hver Politikreds uden for
Kbhvn findes der en saakaldet P., til hvilken
er henlagt 1) Bøder i Politisager og enkelte
andre Sager (fra denne Regel er der gjort
adskillige Undtagelser til Fordel for
Hjælpekasserne), 2) hvad der indkommer ved Bortsalg
af ikke afhentet Hittegods samt 3) i
Købstæderne en Del af Hundeafgiften. Af P. udredes
Belønninger og Gratialer til Politibetjente og
Sognefogder og undtagelsesvis andre Udgifter,
som staar i Forbindelse med Politivæsenet, og
for hvis Afholdelse af andre Kasser ingen
Hjemmel haves. P. bestyres af Politimesteren,
dog at Amtmandens Samtykke er nødvendig til
Udredelse af de nævnte Belønninger og
Gratialer. Opstaar der Meningsulighed om,
hvorvidt en Udgift skal afholdes af P. ell. af en
anden offentlig Kasse, afgøres Spørgsmaalet
endelig af Justitsministeren. Ogsaa i Kbhvn
fandtes der tidligere en P., men den ophævedes
1863, og dens Indtægter indflyder nu i
Kommunens Kasse, som ogsaa udreder alle
Lønninger til Politiets underordnede Personale.
P. J. J.

Politiken, dansk Dagblad, udsendte sit første
Nummer 1. Oktbr 1884 under Redaktion af V.
Hørup
, der med Bistand af Dr. phil. Edv.
Brandes
vedblev at forestaa Bladet til
Sommeren 1901. P. blev stiftet af en Kreds af
væsentlig københavnske Venstremænd, hvem det
hidtil første Hovedstadsvenstreblad
»Morgenbladet« ikke længere tilfredsstillede, politisk og
litterært. I de i dansk Politiks Historie bevægede
Dage, i hvilke P. var bleven stiftet, og til hvis
fortsatte Kamptid og Sværdtid P. gav et
højtklingende Samlingssignal, fik Bladet i Løbet af
kort Frist en meget stor Indflydelse paa den
frisindede Opinion. P.’s Stilling som det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0376.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free