- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
362

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiraad - Politiret - Politisager - politiske Forbrydelser - politiske Kandestøberier - politiske Rettigheder - politiske Vers

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

P. af Politidirektøren som Formand, den
Borgmester, under hvem Politiet henhører, 2
Medlemmer, valgte af Borgerrepræsentationen og 3,
valgte af og bl. Stadens Polititjenestemænd.
Uden for Kbhvn bestaar P. af Politimesteren
som Formand, 2 Medlemmer, valgte af de
kommunale Myndigheder, og 2 af og bl. Kredsens
Polititjenestemænd. P. kan fremkomme med
Forslag ang. Tjenestens Udførelse samt gøre
Indstilling om Reglerne for Forfremmelse og
Afskedigelse af Kredsens Polititjenestemænd.
Andre Sager kan indbringes for P., saafremt
enten Politimesteren ell. mindst 2 Medlemmer
af Raadet ønsker det. Vil Politimesteren ikke
tage P.’s Forslag ell. Indstillinger til Følge, kan
Sagen forelægges Justitsministeren, der
overhovedet kan give nærmere Regler for P.’s
Virksomhed.
A. Gl.

Politiret. Herved forstodes efter den ældre
Straffeproces det samme som Forhørsretten,
altsaa Retten i dens Egenskab af bevisførende
Myndighed i Modsætning til Retten som
Domsmyndighed (»Ekstraretten«). I Kbhvn fandtes
tillige en saakaldet offentlig Politiret til
Behandling af smaa, kriminelle Sager, hvis
Møder i Modsætning til Forhørsretternes var
offentlige. Ved Retsplejeloven af 1916 er P.
forsvundet baade i og uden for Kbhvn, og deres
Virkeomraade er overgaaet dels til Politiet, dels
til de med Straffesager beskæftigede
almindelige Domsmyndigheder, (se
Straffeproces).
A. Gl.

Politisager betegner Sager ang. Forseelser,
for hvilke Loven ikke hjemler anden Straf end
Formuestraf, simpelt Fængsel ell. Fortabelse af
en Næringsret samt en stor Mængde særlig
opregnede Lovovertrædelser, der, om end Straffen
kan blive højere, dog alle er af mindre
samfundsmæssig Bet. P. behandles paa mere
summarisk Maade end de egl. Straffesager.
Paatalen tilkommer Politimesteren (i Kbhvn
Politidirektøren), ikke Statsanklageren, og Sagen
kan, naar Forseelsen ikke egner sig til højere
Straf end en Bøde af ikke over 40 Kr, afgøres
udenretlig ved Forelæg (s. d.).
Politimesteren behøver ikke at lade møde under
Retsforhandlingerne som Repræsentant for
Anklagemyndigheden, Forsvarer beskikkes ikke, selve
Retsbehandlingen er mere formløs end i egl.
Straffesager, og Tiltaltes Udeblivelse kan i
Bødesager betragtes som en Tilstaaelse af det ham
paasigtede Forhold, ligesom slige Sager kan
afgøres forligsmæssig uden Dom ved Vedtagelse
af Bøde ell. blot ved en Advarsel. En afsagt
Dom kan som Regel ikke paaankes af
Statsadvokaten, naar vedk. Lovbud ikke hjemler
højere Straf end Bøder ell. Konfiskation, og af
Tiltalte kun, naar højere Straf end Bøde af 40
Kr ell. Konfiskation af Genstande af højere
Værdi er idømt.
A. Gl.

politiske Forbrydelser betegner i objektiv
Forstand Forbrydelser med Staten som politisk
Samfund (se Statsforbrydelser), men
Benævnelsen bruges ofte baade i daglig og
retslig Terminologi om enhver Forbrydelse, der
bæres af politiske Motiver og Anskuelser, f. Eks.
Drab af politisk betydende Modstandere af
Hævn ell. for at gavne Modpartiet,
Plyndringer af anarkistiske Bevæggrunde, Sabotage
under Arbejdsstridigheder for at gøre det
borgerlige Samfund hjælpeløst o. l. Strafferetlig set
ændrer en saadan politisk Baggrund intet ved
selve den begaaede Forbrydelses Karakteristik,
og om den end kan antage en mere
undskyldelig Karakter og derfor betragtes som begaaet
under formildende Omstændigheder, naar den
er baaret af slige politiske Bevæggrunde, kan
det modsatte lige saa vel være Tilfældet (jfr
paa den ene Side et af idealistiske og
altruistiske Følelser udsprunget Tyranmord — og paa
den anden Side Drab af uskyldige Kafégæster
ell. patrouillerende Politibetjente »for at bevise
det kapitalistiske Samfunds Uretfærdighed og
Undertrykkelsesbestræbelser«. Der er derfor
ingen Trang til for slige p. F. at give
Undtagelsesbestemmelser i de gældende Straffelove,
hvis alm. Udmaalingsregler vil kunne tage de
fornødne Hensyn til begge Sider, og ej heller
er der Anledning til at foreskrive særlige
processuelle Regler for Behandlingen af slige
Sager. Grl. af 5. Juni 1849 § 79 og den nu
gældende Grl. af 5. Juni 1915 § 72 foreskriver
imidlertid, at slige Sager ubetinget skal
behandles ved Nævningeret — naturligvis for at
sikre Tiltalte mod Overgreb og Partiskhed fra
Statsmagten og dens Organers Side. Faktisk er
dog netop i disse Sager Faren for Vilkaarlighed
større ved Folkedomstole end ved
Embedsmandsretter, idet det folkelige Element kan
forfalde lige saavel til den største Blodtørst
som til en urimelig Lemfældighed; det
kommer kun an paa hvilket Parti, der besætter
Folkedommernes Pladser.
A. Gl.

politiske Kandestøberier bruges siden
Holberg’s Dage som Betegnelse for politiske
Drømmerier og Fantasifostre uden Rodfæste i
virkelige og gennemførlige Forhold, især naar
de kommer til Orde fra Personer, som ikke
ellers sysselsætter sig med ell. er kompetente
til at optræde i politiske Spørgsmaal.
(C. V. N.). P. J. J.

politiske Rettigheder er Betegnelsen for
dem af de borgerlige Rettigheder, som giver
Adgang til Deltagelse i Valgene til Statens
repræsentative Forsamlinger, altsaa Valgret og
Valgbarhed til Stat og Kommune og til Dels
ogsaa Adganig til Statens Embeder. Disse p. R.
er i saa godt som alle Stater forbeholdt Statens
egne Borgere som dem, Statens Styre alene med
Tryghed’ kan betros. Som en — enestaaende —
Undtagelse maa dog nævnes, at efter
dansk-islandsk Forbundslov 30. Novbr 1918 § 6 har
isl. Statsborgere alle politiske Rettigheder i
Danmark, og omvendt danske paa Island.
K. B.

politiske Vers kaldes de græske Vers, som
ikke er byggede efter Kvantiteten som i
Oldtiden, men efter Accentuationen. Særlig forstaas
derved et Vers paa 15 Stavelser med jambisk
Rytme, Digte, som er byggede udelukkende af
den Slags Vers, forekommer hyppig i den
byzantinske Litteratur og endnu i moderne gr.
Folkesange. Navnet har intet med Politik at
gøre, men forklares enten som »borgerlige«,
»folkelige« Vers ell. afledes af polis (By, d. e.
Konstantinopel, hvor de antages først at være
opkomne). (Litt.: Henrichsen, »Om de
saakaldte p. V.« [Kbhvn 1838]).
H. H. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0378.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free