Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiskilt - politisk Ligevægt - politisk Økonomi - Politispion - Politistat - Politistav - Polititeknik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Politiskilt er et Mærke, hvormed den ikke
uniformerede Politimand legitimerer sig, naar
han optræder i Tjenestens Medfør, f. Eks. ved
Anholdelser, Indtrængen i Bolig o. l. P. skulde
efter Frd. 22. Oktbr 1701 være en hvid Stok
med en Haand paa Enden; nu bruges i Reglen
en Messingplade med det kgl. Navnetræk i
Midten og en kgl. Krone i Overkanten, samt
paaskrevet Ordene »Politiskilt« ell. -tegn«. I
de af Kbhvn’s Politi benyttede P. findes i St f.
kgl. Navnetræk Ebhvn’s Politis Vaaben: 2
Løver, der støtter et Skjold, hvori en udstrakt
Haand, i hvis Flade findes et Øje, samt 3
Hjerter.
A. Gl.
politisk Ligevægt. Efter den westfalske
Fred, der bestemte de katolske og protestantiske
Staters fremtidige Sideordning og fuldstændige
Ligeberettigelse, begyndte Grundsætningen om
Ligevægt mellem Europas Stater, baaret frem
af store Tænkere (Hugo Grotius, Leibniz o. fl.)
og, som det hedder hos en nyere Forf.,
»begrundet, som den er i selve det folkeretlige
Samfunds Beskaffenhed som et Samfund af
suveræne Stater, der hver for sig maa hævde
og værge deres egen uforstyrrede Tilværelse
mod de Farer, for hvilke andre Staters
uforholdsmæssige Magtudvidelse kan udsætte dem«,
at gennemtrænge Nationernes og de Styrendes
Bevidsthed. Det var ved den, det lykkedes
Vilhelm III og Holland at sætte en Dæmning
mod Ludvig XIV’s universalmonarkiske Lyster
og gennem Utrecht-Freden 1713 at styrke, som
det udtrykkelig siges i en af Traktaterne
(England—Spanien), »den kristne Verdens Fred og
Ro ved en retfærdig Magtfordelings Ligevægt«;
den fortsætter sin Rolle gennem alle 18. Aarh.’s
vekslende Kampe og blev bl. a. et Motiv for
Frederik II til at begynde Syvaarskrigen og
senere deltage i Polens Delinger, for »at ikke
de andre Magters Bytte skulde blive alt for
stort«, og da Englands Overmagt og Overmod
til Søs til sidst blev for utaaleligt, skabte den
som Værn derimod den væbnede
Neutralitetsforbindelse af 1780. Efter Revolutionskrigenes
og Napoleon tidens Afbrydelse kom
Ligevægtspolitikken atter gennem Wien-Kongressen 1815
til sin gamle Gyldighed, parret under den
hellige Alliances Auspicier med
Legitimitetsprincippet, som, efter at have sat sin Frugt i forsk.,
især mod de vaagnende Frihedslyster hos
Folkene rettede Kongresser og Fyrsteaftaler,
atter maa vige for Nationalitetsprincippet, hvis
Sejrsgang gennem Verden kendetegner sig ved
Grækenlands Befrielse fra Tyrkiets Aag,
Belgiens og Hollands Adskillelse, de forsk.
Rejsninger 1848 og senere Oprettelsen af det tyske
Rige, Italiens Enhed og Donau-Staternes
Uafhængighed. Som Udslag af Ligevægtspolitikken
maatte de Stormagtsforbund betragtes, der
dannedes i Europa i de sidste Tiaar før
Verdenskrigen: Triplealliancen imellem Tyskland,
Østerrig og Italien, Forbundet mellem Rusland og
Frankrig, og dettes Udvidelse stil den »Entente«,
hvori England var Deltager. Hvor meget disse
Forbundsdannelser byggede paa en Mulighed
for virkelig »Ligevægt« i Europas Magtforhold,
bevises gennem Verdenskrigens
Langtrukkenhed; det saa længe ud, som om ingen af de
kæmpende Magtgrupper skulde faa Overhaand,
og først efter Amerikas Indgriben kom den
Afgørelse, der gennem Tysklands katastrofale
Nederlag ophævede al politisk Ligevægt mellem
Europas Magter.
(C. V. N.). H. J-n.
politisk Økonomi, den i Frankrig
(économie politique), Italien (economia politica) og
inden for eng. Sprogomraade (political economy)
almindelige Betegnelse for Nationaløkonomi.
Sv. N.
Politispion, se Agents provocateurs.
Politistat. Herved sigtes til en
Statsordning, hvorunder Regeringen anser sig beføjet
til at gribe ind overalt i Undersaatternes Ve og
Vei efter Hensynet til det nyttige, uden at
spørge, om tilstrækkelig Lovhjemmel til
Indgrebet foreligger i det enkelte Tilfælde, modsat
Retsstaten, hvor Regeringen ikke tør foretage
noget, der krænker Borgernes personlige
Frihed ell. Ejendomsret, uden udtrykkelig
Hjemmel i et Lovbud. Som Tider, hvor P. skulde
have været realiseret, har man, nærmest tænkt
paa den oplyste Enevældes Tid, men
Modsætningen mellem P. og Retsstat er dog nærmest
en Modsætning mellem forsk. Tendenser. Nogen
Stat, der blot var P. og slet ikke anerkendte
Retsstatsprincippet, har dog næppe nogensinde
eksisteret, ligesom omvendt Retsstatsprincippet
næppe i nogen Stat gennemføres ud i de sidste
Konsekvenser.
K. B.
Politistav er en 38,3 cm lang Kølle, af Vægt
390 g, forarbejdet af særlig tungt og stærkt
Træ (Pokkenholt), ved den tynde Ende forsynet
med en Læderstrop til at vikle om Haanden.
P. har nu næsten overalt fortrængt den ældre
Politistok (et tyndt Egespir), men maa i
Modsætning til denne kun bruges som
Forsvarsvaaben mod voldsomme, personlige Angreb, der
ikke paa anden Maade kan afværges, samt om
fornødent over for Personer, der med Magt
søger at hindre en Anholdelse. P. er et ret
farligt Redskab, der, naar det ikke anvendes
med Forsigtighed, kan tilføje livsfarlige
Læsioner. Misbrug paatales og straffes strengt,
ligesom det har vedk. Politimands
øjeblikkelige Afskedigelse til Følge.
A. Gl.
Polititeknik betegner Indbegrebet af den
særlige tekn. Viden og de Færdigheder, som
er nødvendige for Politiet under dets Arbejde
for Forbrydelsens Opdagelse og Efterforskning.
Hertil hører navnlig Paavisning,
Genfrembringeise og Opbevaring af de Spor, en forbryderisk
Virksomhed afsætter paa Gerningsstedet,
saaledes Optagelse af Fingeraftryk (s. d.),
Udmaaling og Reproduktion af Fodspor,
Bestemmelse af Blodspor, Paavisning af, hvorvidt
forefundne Rester, f. Eks. Tøjstumper, hører til en
bestemt Art Klædning, der benyttes af visse
Fag, i visse Næringsveje, under visse
Beskæftigelser o. l., Undersøgelse af Haar, der
hyppig viser den tidligere Besidders Alder og til
Dels hans Udseende (begyndende Skaldethed
ell. frodig Haarvækst o. l.), Afgørelse af,
hvilke Redskaber, der efter de efterladte Spor har
været benyttet til Forbrydelsen, hvorved
Fingerpeg om den Skyldiges Person ofte kan faas,
o. m. m. Endvidere maa nævnes Undersøgelse
ved Fotografering ell. Mikroskopering af
Dokumenter, hvorved Manipulationer med Papiret
(Radering, Vaskning, Ætsning o. l.) tydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
