- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
365

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politivedtægt - Politur - Politurlister - Politzer, Adam - Polivka, Jiři - Poliziano, Angelo - Polizzi Generosa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vedtægter straffes ifølge Straffelovens § 339
med Bøder. Vedtægterne selv kan ikke
fastsætte Strafansvar ell. give særlige Regler for
Anvendelsen af Lovens Straf.
K. Ø.

Politur, Opløsning af 1 Del Skellak (bleget
til hvidt Træ) i 7—8 Dele stærk, sædvanligvis
96 % denatureret Spiritus, indgnides paa Træet,
som skal poleres, med Olie ved Hjælp af den
saakaldte Polerbal. Snedkeren bruger P. paa
en ulden Klud, der let opsuger denne, og
lægger uden paa den en linned Klud, fugtet
med Linolie, for at Uldhaarene ikke skal
hænge fast i det paaførte Laklag. Drejeren
anbringer en Draabe Linolie umiddelbart paa P.
(Lakken) paa en linned Klud. Ved rød P. anbringes
Sandeltræspaaner inden for Linnedkluden, ved
sort P. Kønrøg uden paa den. P. maa paaføres
med kredsende Bevægelser uden at standse, da
den ellers »brænder fast«; til sidst maa Olien
fjernes fra den polerede Overflade. P. betegner
ogsaa den ved Polering af Metaller o. s. v.
opnaaede Glans. — P. i overført Forstand;
Verdensmandens belevne Væsen.
(F. W.). D. H. B.

Politurlister, se Guldlister.

Politzer [-letsər], Adam, østerr. Ørelæge, f.
1835 i Ungarn, d. i Wien 1920, en af den
moderne Otologis Grundlæggere, blev 1861
Privatdocent i Otologi i Wien, 1871 Prof., fik 1873
en stationær Klinik, som hurtigt udviklede sig til
en af de mest kendte, hvor Læger fra hele
Verden søgte hen for at faa deres Uddannelse i
Øresygdomme. P. var en fremragende Anatom,
og hans Tavler og Modeller til Ørets Anatomi er
verdenskendte, ligesaa hans kliniske
Trommehindebilleder. Ved Udførelsen af disse Billeder
kom hans store kunstneriske Begavelse ham til
gode. Han har udgivet en meget benyttet
Lærebog, en omfattende »Geschichte der
Ohrenheilkunde« og en meget betydningsfuld
»Zergliederung des menschlichen Gehörorgans«. I
Kliniken er hans Navn særlig knyttet til en Metode
til Indblæsning af Luft i det Eustachiske Rør,
men i øvrigt er der ikke mange Afsnit af Bet.
inden for den moderne Otologi, uden at P. har
præsteret værdifulde og til Dels grundlæggende
Arbejder. Foruden at være en glimrende Lærer
var han en af de fødte Ledere ved
internationale Kongresser o. l., hvortil ogsaa hans
fænomenale Sprogbegavelse bidrog. Siden han 1907
trak sig tilbage som Universitetslærer,
beskæftigede han sig væsentlig med Ordningen af sit
Bibliotek og sin overordentlig betydningsfulde
Samling af anat. Præparater, som senere
overgik til Univ.
J. M.

Polivka [’pålifka], Jiři, tschekk.
Sprogforsker, f. 1858, Prof. i slav. Sprog og Litt. ved Univ. i
Prag. Hans Arbejder omfatter saavel Sproghist.
og Dialektologi, særlig den slovenske og
sydslaviske, som Litteraturhistorie og Folkloristik. Af de
senere kan nævnes »Drobné přispěvky
literárně-historické« (Mindre litterærhist. Bidrag, 1891),
»O českých pohádkách« (Om de tschk. Eventyr,
1911). Han har endvidere skrevet et Par
Monografier »M. Rej z Naglowic« (1906) og »Nekrasov«
(1911) samt en Studie over Rusland og dets
Forhold til Østens Kulturer »Rusko a lux ex
oriente« (1919).
E. D.-H.

Poliziano [poli’tsiano], Angelo, ital. Digter
og Lærd, f. 14. Juli 1454 i Montepulciano, d. 28.
(ell. 29.) Septbr 1494 i Firenze. Han hed egl.
Ambrogini, men tog Navn efter sin Fødeby.
Allerede i sin tidligste Ungdom stod han
Medici’erne nær og uddannedes under Lorenzo il
Magnifico’s Beskyttelse og de ypperste
Humanisters Vejledning til en fortrinlig Filolog. Han
blev Lærer for Lorenzo’s Søn Piero og Prof. i
gr. og lat. Litteratur i Firenze, tillige Domherre
ved Stadens Katedral, og 1485 sendtes han som
Republikkens Gesandt til Pavehoffet. Til de
mindre tiltalende Afsnit af hans Liv hører hans
Skænderier med andre Lærde — G. Merula, B.
Scala —, som angreb baade hans litterære
Virksomhed og hans personlige Vandel. Trods sin
korte Levetid har P. efterladt en Mængde
Værker, — de fleste paa Latin, nemlig
Oversættelser af gr. Oldtidsforfattere, et stort Antal
tekstkritiske Studier over antik Litteratur, vidnende
om ligefrem filologisk Genialitet (Miscellaneorum
centuria prima
[1489]), Breve, Taler og Afh.,
Digte af betydelig formel Elegance; ogsaa gr.
Epigrammer digtede P. med stor Virtuositet.
Hans Omnia opera udkom i Venedig 1498,
fuldstændigere Basel 1553. Men foruden at være
Lærd og lat. Forf. var P. en meget fremragende
ital. Digter, vel nok den tidligere Renaissances
mest begavede. Hovedværket er her det
ufuldendte allegoriske Epos i Ottave rime, alm. blot
kaldet Le Stanze, hvori han som ganske ung
besang Giuliano de’ Medici’s Optræden ved en
Turnering 1475; det er overordentlig skønne
Vers, og Digtets fantastiske Billedpragt tager
Læseren fangen. Maaske allerede 1471 skrev P.
et lille lyrisk Drama, Orfeo, til Ære for Hertug
Galeozzo Sforza i Mantua, Italienernes tidligste
verdslige Skuespil, endnu naivt i Henseende til
dram. Bygning, da det ganske er holdt i den
gammeldags »Rappresentazione«-Form, men rigt
paa yndefuld Lyrik. Hans henrivende mindre
Digte (Ballate, Canzonette, Rispetti) har et
ejendommeligt Præg af — noget forfinet —
Folkepoesi; de er ikke uden Grund blevne
sammenlignede med Goethe’s »Lieder«. Overhovedet
øver P.’s Frembringelser med deres
ungdommelig naive Gratie og dog høje Kultur en lgn.
Tiltrækning som 15. Aarh.’s florentinske Kunst: han
er den ital. Poesis Botticelli. Der haves en
Mængde Udgaver af hans »Stanze«, »Rime« og
»Orfeo«, tidligst Bologna 1494, bedst ved G.
Carducci (Firenze 1863); endvidere Opere volgari,
baade Vers og Prosa, ved T. Casini (Firenze
1885), tidligere Prose volgare inedite e poesie
latine e greche
ved I. del Lungo (smst. 1867).
Det maa bemærkes, at der er to Redaktioner af
Orfeo, hvoraf den ene først udgaves ved L. Alfò
(Venedig 1776). (Litt.: F. O. Mencken,
Historia vitæ et in literas meritorum A. P.
(Leipzig 1736); I. del Lungo i Nuova Antologia, X
og Archivio storico ital., Ser. 3, XI).
(E. G.). E. M-r.

Polizzi Generosa [po’lit.si-dзene’rosa], By
paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger paa en
Klippe ved den sydlige Fod af Madonierne 917
m o. H. og har en normannisk Borg samt Vin-
og Olivenavl. (1911) 8460 Indb.
C. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free