Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pollution - Pollux (se Dioskurer) - Pollux (Mineral) - Pollux, Julius - Polmak - Polo, G. - Polo (Boldspil)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pollution (lat.) er en uvilkaarlig Udtømmelse
af Sæd uden for Samlejet, sædvanlig under
Søvnen og da ofte i Forbindelse med Drømme af
erotisk Indhold. P. er sædvanlig, men ikke altid
ledsaget af Rejsning af Lemmet og undertiden
af Smerter i dette. Normalt afsondrer
Testiklerne hos voksne stadig Sæd, som ophobes i
Sædblærerne; naar disse er fyldt og ikke udtømmes
ved Samleje (ell. Onani), er P. den normale
Form for Udtømmelse, der da gerne foregaar
en Gang ugentlig til en Gang maanedlig,
undertiden sjældnere, sjældent hyppigere. P. maa
betragtes som et fuldkommen normalt Fænomen.
Optræder der P. meget hyppigt hos nervøse
Personer, kan de muligvis forværre
Nervøsiteten noget, dog mere med at vække hypokondre
Forestillinger end ved selve Sædtabet, der næppe
spiller nogen synderlig svækkende Rolle. Hos
saadanne Mennesker kan der være Mulighed for
at indskrænke P.’s Hyppighed ved rigelig
Motion, ukrydret Kost, Undgaaen af alt erotisk
ophidsende i Retning af Læsning, Billeder ell.
andet. I Alm. kræver P. ikke nogen Behandling.
K. H. K.
Pollux, se Dioskurer.
Pollux, et sjældent Mineral, farveløst og
tilhørende det regulære Krystalsystem, bestaar af
et cæsiumholdigt Silikat: H2O . (Cs . Na . Al2O3.
5SiO2 med indtil 37 % Cæsiumilte. Det findes
i ringe Mængde paa Elba i Hulheder i Granit
sammen med Petalit (Castor) og ved Hebron i
Maine.
(N. V. U.). O. B. B.
Pollux (Polydeukes), Julius, gr.
Grammatiker og Sofist, levede paa Kejser
Commodus’ Tid. Han stammede fra Naukratis i
Ægypten, men virkede i Athen som Lærer ved
Højskolen. Han har efterladt os et Leksikon
(Onomastikon) i 10 Bøger, hvori han giver
Forklaring af attiske Navne og Udtryk. Det er
udgivet af Dindorf (5 Bd, Leipzig 1824), Bekker
(Berlin 1846) og Bethe (Leipzig 1900).
En Forf. af samme Navn tilskrives ogsaa, men
med Urette, en Krønike fra den byzantinske
Tid. Den behandler den hele Verdenshistorie
indtil 377 e. Kr., men har vistnok opr. gaaet
videre. Den er udgivet af Bianconi (Bologna 1779,
ny Udgave ved Schiasius 1795) og Hardt
(München 1792).
H. H. R.
Polmak, Herred, Tana Sorenskriveri,
Finmark Fylke, (1922) 544 Indb., omfatter P. Sogn
af Nesseby Præstegæld og ligger langs midterste
Del af Tanaelven paa Grænsen mod Utsjoki i
Finland. Befolkningen bestaar mest af Finner.
Herredets østlige Del bestaar af svagt bølgeformede
Vidder og store Myrstrækninger. Der er mange
Vande og Elve og adskillig Skov, baade Birk og
Furu. I V. hæver Terrainet sig mod Gaisernes
Fjældrække, hvor P. støder sammen med
Kistrand og Lebesby Herreder (Raiste Gaisa 1090
m). De vigtigste Næringsveje er Fædrift, Faar
og Rensdyr, Jagt og Fiskeri. I 1907 var der 517
Faar og 3705 Rensdyr. Tanaelven er meget rig
paa Fisk, især Laks og Ørreder. Befolkningen
deltager ogsaa i Kystfiskerierne. En lille
Vejstump gennem Herredets Nordspids fører fra
Tanafjordens Bund til Varangerfjorden. P.’s
Kapel ligger paa Østsiden af Elven tæt ved den
finske Grænse. Herredets Areal er 1867,1 km2,
hvoraf 2,4 km2 er Eng, 275,3 km2 Skov, 16,9 km2
Ferskvand, Resten er Myr og Snaufjæld.
Antagen Formue 1922 561000 Kr. og Indtægt 224000
Kr.
M. H.
Polo [’pålå], G., se Gil P.
Polo, af tibetansk pulu, Bold, urgammelt
Boldspil med Stok og Bold. I England anses
Spillet for at være Moderspillet til det gl. irske
Hurling; ogsaa Kricket og Golf skulde maaske
stamme derfra, Hockey og Hurling skulde være
Polo til Fods. Fra c. 600 f. Kr. blomstrede
Spillet i Østen. Det er tidligst kendt i Persien,
hvorfra det vandrede V. paa til Konstantinopel, og
N. og Ø. paa gik det til Turkestan, Tibet, Kina
og Japan, i hvilket sidste Land det endnu øves
under Navn af »Dakiu«. Det bredte sig i 16.
Aarh. i Indien, men naaede dog først Bengalen
og Punjab i Midten af forrige Aarh. Der nævnes
gennem de mange Aar og i de mange Lande
12 Varianter af Spillet, deriblandt den
byzantinske Form, som i 12. Aarh. øvedes med en Stok,
der endte i en rund Raquet, en Ketscher, i St f.
med Hammerhoved som Persernes Boldtræ. I
Persernes Illade, »Shanameh«, fra Beg. af 11.
Aarh. fortælles der om den første internationale
Polomatch, som blev spillet mellem Iranere og
Turanere. Man spillede da med syv Deltagere
paa hver Side.
Nutidens Polo blev først spillet i England 1869,
hvortil Husarofficerer førte det fra Indien.
Det øves til Hest, paa Ponyer, af fire Deltagere
paa hvert Hold i alle Spil og i alle Kampe. Der
spilles paa en Plads, som er 250—300 Yards i
Længden og 160—200 Yards i Bredden med
Maal paa begge Kortsider, og det er Opgaven
at drive Bolden i Modstandernes Maal ell. over
Maalet mellem Maalstængernes Forlængelse.
Bolden er af Pilerod, 3 1/2 eng. Tomme i Diameter.
Køllen, hvormed Bolden spilles, er langskaftet,
af forsk. Størrelse, lignende en langskaftet
Kroketkølle med et cigarformet Hoved, der dog
ogsaa kan være af anden Form. Maalet er 8 Yards
bredt. Kampen varer en Time, der deles i 6
Perioder paa 10 Min. hver, med et Ophold paa tre
Min. efter hver Periode undtagen efter den
tredje (half-time), da Opholdet skal være fem
Min.
Spillet er særdeles livligt, i rasende Fart, i
susende Galop tumler Ponyerne med deres
Ryttere mellem hinanden, men her som i lgn. Spil
gælder det i høj Grad om at holde sin Plads.
Hesten styres med een Haand, da man skal føre
Køllen med den anden, men det angives, at
Hesten snart lærer, hvad det drejer sig om,
saaledes at den selv spiller med (Kipling:
»Malteserkatten«). Polo er et Spil for Overklassen, og
desuden skal man fra Naturens Haand være
særligt udrustet for at kunne deltage med Held,
idet man baade skal være en god Rytter og have
særlige Anlæg for Spillet. Det kan aldrig blive
et Spil for det brede Lag, som adskillige andre
Boldspil.
Ogsaa til Amerika er Spillet naaet. Her øver
man det uden off-side-Reglen, der anvendes i
det eng. Spil. I 1902 forsøgte Amerikanerne at
spille mod et eng. Hold, men de tabte, fordi de
manglede brugelige Ponyer og — Sammenspil.
Men de købte det første og lærte det sidste,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
