- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
369

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polo (Boldspil) - Polo, Marco - Polonceau, Antoine Remi og Jean Barthelémy Camille - Polonia - Polonium - Polonskij, Jakov Petrovitsch - Polonæse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorefter de 1909 i et internationalt Stævne slog
Englænderne og erhvervede sig
Verdensmesterskabet for Polo.

I Aarenes Løb har Spillet fremkaldt en
særlig Hestetype, en Polo-Pony. Kun saadanne
Heste, der er maalte og registrerede, maa deltage i
Kampene. Højden maa ikke overskride »14
hands 2 Inch« = 58 eng. Tommer. Et saadant
Dyr skal være udstyret med Kræfter som en
Jagthest, være forlenet med Mod som en
Væddeløbshest og besidde Lærvillighed som en Pony.
Polo til Hest har aldrig været øvet i Danmark,
men vi kender dog en Form for Spillet, som
spilles her, nemlig Vandpolo, der øves uden
Stok ell. Kølle, idet Deltagerne svømmer og
spiller med en Fodbold, som de kaster ell. skubber
fra Mand til Mand.
Fr. K.

Polo [’pålo], Marco. ital. Rejsende, f. i
Venedig c. 1254, d. smst. 1323. Hans Fader
Nicolo og Onkel Maffeo havde
(sandsynligvis 1254—69) foretaget en Landrejse til
Mongolerkejseren i Kina, og efter et kort Ophold i
Hjemmet drog de 1271 atter af Sted, denne
Gang ledsagede af den unge Marco. Over
Baghdad, Ormus, Eran, Pamir, Lobnor naaede de
Kublaj Kan’s Hof i hans Hovedstad Kanbalik
(Peking). Den unge M. P. vandt i den Grad
Storkanens Yndest, at han i 17 Aar ledsagede
denne paa alle hans Rejser og Erobringstog og
endog fik Værdighed af Statholder og blev
benyttet som Admiral. Paa denne Maade blev han
sat i Stand til at berejse alle Kathays (Kinas)
Landskaber undtagen Kuang-si og Kuang-tung.
Da de tre P.’er havde samlet sig store
Rigdomme, ønskede de at rejse hjem, men
Storkanen var længe døv for deres Ønsker, indtil
der heldigvis indtraf til Hoffet en Sendefærd
fra Kanen Argun i Persien, som anholdt om at
faa en Prinsesse af Mongolerhuset til
Gemalinde. Til at ledsage den unge Brud blev de tre
Venezianere som de mest rejsevante udset.
Hjemrejsen foretog de over Bagindien,
Sumatra, Ceylon, Ormus, Tæbris, Trapezunt,
Konstantinopel og kom 1295 tilbage til Venedig med
rige Skatte og efter en Fraværelse af 24 Aar.
M. P. blev meget anset i sin Fædreneby, men
faldt 1298 i Slaget ved Curzola i genuesisk
Fangenskab. Sin Fangetid benyttede P. til at
diktere sine Rejseberetninger til den lærde
Rusticiano fra Pisa, der nedskrev dem paa Fransk.
Efter sin Frigivelse udgav han 1307 en
revideret Udgave. P.’s Beretning, der giver en
udførlig Beskrivelse af Østasiens geogr., etnogr.
og politiske Forhold paa
Mongolerherredømmets Tid, blev hurtig meget udbredt og en
yndet Lekture, men han blev ogsaa beskyldt
for Overdrivelser og Usandheder, saa at man
spottende benyttede Navnet il millione om ham;
senere Tiders Undersøgelser har dog paavist,
at han er en meget paalidelig Beretter. Hans
Omtale af de rige Lande Cathay (Kina) og
Zipangu (Japan) gav senere Stødet til
Columbus’ Rejse. Hans Bog er udg. af det geogr.
Selskab i Paris 1865 under Titlen: Le livre
de M. P.
og af Englænderen Yule (The book of
Ser. M. P.
, London 1875). (Litt.: Zurla, Di
M. P., e degli altri uiaggiatori veneziani
etc.
[Venezia 1818]; Bianconi, Degle scritti di
M. P.
[Bologna 1862]; Schumann, »Marco
P.« [Berlin 1885]; Gustav Bang, »M. P.«
[Kbhvn 1895]).
C. A.

Polonceau [pålå’so], Antoine Remi
(1778—1847) og Jean Barthelémy
Camille
(1813—59), Fader og Søn, fr. Ingeniører. Den
første optraadte som banebrydende paa forsk.
Omraader, saaledes ved Anvendelse af Beton til
Fundamenter, Indførelse af Makadam i
Frankrig, Undersøgelser ang. Anvendelsen af
Støbejernsbuer i Broer (Carrousel-Broen i Paris) o.
fl. og beskæftigede sig desuden indgaaende med
Agrikulturteknik, hvorom han har udgivet
forskellige Skrifter. — Sønnen, der var
Jernbaneingeniør og efterhaanden Direktør for fl.
Baneselskaber, har angivet forsk. Forbedringer ved
det rullende Materiel samt det efter ham
opkaldte P.-Spærfag, der anvendes særdeles
ofte. Sammen med Perdonnet udgav han
det i sin Tid meget bekendte Værk: Portefeuille
de l’ingénieur des chemins de fer.

A. O-d.

Polonia (lat.), Polen.

Polonium, Po, Radium F, RaF, Radiotellur
Po=RaF=209,97, er et radioaktivt Grundstof,
der af P. og S. Curie 1898 blev fundet i
Begblende. Det dannes ved Grundstoffet Radiums
frivillige Spaltning og vil derfor efterhaanden
dannes i enhver radiumholdig Forbindelse, men
kun indtil en vis Grænse, idet det selv spaltes
under Udsendelse af α-Partikler
(Heliumkerner) til et Stof med Atomvægten 210÷4=206,
det saakaldte Radium G., der er en Blyisotop
(se Radioaktivitet). I kemisk Henseende
slutter P. sig nær til Vismut og især til Tellur.
M. M-r.

Polonskij [pa’£ånskij], Jakov
Petrovitsch
, russ. Digter (1819—98), studerede ved
Univ. i Moskva og modtog der en Paavirkning
fra 40’ernes aandelige og litterære Strømninger,
som prægede ham for hele Livet. Vanskelige
økonomiske Forhold tvang ham til en Tid at
ernære sig som Huslærer, 1846—52 levede han i
Kaukasus og deltog der i Redaktionen af en
Avis, og senere tilbragte han nogle Aar i
Udlandet. Som Digter var P. i høj Grad en
Skønhedsdyrker. Skønt han var fuld af Sympati over
for enhver Stræben hen imod Frihed og
Fremskridt, gik han dog ikke med nogen Lidenskab
til Bunds i Tidens Problemer, og han holdt sig
i det hele fjernt fra det virkelige Liv. Bl. hans
Digte er det mest kendte »Kuznečik muzykant«
(Den musikalske Græshoppe). Særlig højt staar
de Digte, hvori han nærmer sig Folkevisetonen.
H. C-e.

Polonæse (fr. polonaise, ital. polacca eller
alla polacca), en Dans, ell. egl. snarere en
Promenade ell. March, i 3/4 Takt, der tjener som
Indledning til Baller o. a. Festligheder, idet
samtlige Deltagere, Par efter Par, vandrer rundt
i en Slags Procession, der dog har et
højtideligere Præg end en alm. March; undertiden
omfatter P. ogsaa forsk. Ture. Som Dans har P.
ulige mindre Interesse end den dertil hørende
Musik, der har sit ganske ejendommelige og
karakterfulde Særpræg; den begynder altid paa
fuld Takt, ynder stærke og kække Betoninger,
og hver Del slutter paa den tredje — lette —
Taktdel. Tempoet er en Mellemting mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free