Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polybios - Polyborinæ - Polyborus - Polycarpicæ - Polycarpus - Polychroit - Polychæter - Polyclinidæ - Polycythæmia - Polycytæmi - Polydaktyli - Polydamas - Polydesmus - Polydeukes - Polydipsi - Polydor - Polydoros (Kunstner) - Polydoros (yngste Søn af Priamos og Laothoë) - Polydymit - Polyeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[Kbhvn 1896]. (Litt.: Nitzsch, »P.« [Kiel
1842]; Markhauser, »Der
Geschichtsschreiber P.« [München 1858]; Valeton, De Polybii
fontibus et auctoritate [Utrecht 1879]; Cuntz,
»P. und sein Werk« [Leipzig 1902]; R.
Laqueur, »P.« [Leipzig 1912]).
H. H. R.
Polyborinæ, en Gruppe af ejendommelige
Rovfugle, hvortil bl. a. hører de to
sydamerikanske Slægter Ibycter og Polyborus (se i øvrigt
Gribbefalke).
O. H.
Polyborus, se Gribbefalke.
Polycarpicæ, se Flerfoldfrugtede.
Polycarpus, se Polykarp.
Polychroit [-kro-], se Crocin.
Polychæter [-kæ’-], se Børsteorme.
Polyclinidæ, se Søpunge.
Polycythæmia, d. s. s. Polycytæmi.
Polycytæmi (gr.) (ell. Polyglobuli) er
en Forøgelse af Antallet af Erytrocyterne
(de røde Blodlegemer) i Blodet, saaledes at
disses Mængde kan naa 13 Millioner pr mm3
Blod (normalt er Antallet c. 5 Mill. hos Mænd,
c. 4 1/2 hos Kvinder). P. Ikan være relativ,
som det iagttages ved Sygdomme (Kolera o. a.),
hvor Blodets Plasmamængde, p. Gr. a. betydelig
Vandafgift, formindskes, uden at Erytrocyternes
Antal aftager, — ell. absolut, hvor Antallet
virkelig stiger, og den samlede Blodmængde er
normal ell. forøget. En saadan ægte P., der
hovedsagelig skyldes forøget Erytrocytdannelse
i Benmarven, kan optræde som en selvstændig
Sygdom (P. rubra vera ell. idiopathica,
Erytræmi, Vaquez’ Sygdom), hvis Aarsag
er uoplyst. I øvrigt kan P. udvikles efter
langvarigt Ophold i Bjergegne, ved kroniske, særlig
medfødte Hjertefejl og undertiden efter
Forgiftning med Kulilte samt ved enkelte andre
Forgiftninger. P. maa her opfattes som et
sekundært Fænomen, der tjener som
kompensatorisk Foranstaltning mod Vanskelighed ved
tilstrækkelig Ilttilførsel til Vævene.
Johs. F.
Polydaktyli (gr.) er en forholdsvis ret alm.
medfødt Misdannelse, hvor der findes
overtallige Fingre ell. Tæer. Man har set indtil 10
Fingre paa een Haand og et lige saa stort Antal
Tæer paa een Fod. Hyppigst findes der dog kun
en enkelt overtallig Finger, og det er da
hyppigst 5. Finger, sjældnere Tommelfingeren, der
har faaet sig en Mage. I Reglen finder man et
overtalligt Mellemhaandsben svarende til den
abnorme Finger, stundom ogsaa et ekstra
Haandrodsben. Om Aarsagen til disse Misdannelser
vides kun, at de ikke sjælden er arvelige.
S. B.
Polydamas, en Trojaner, Søn af Panthoos
og Frontis; han udmærkede sig ved Klogskab
og Veltalenhed og var en fortrolig Ven af
Hektor. Han havde ogsaa Seergave. Hos en senere
Forf. hedder det, at han blev dræbt af Ajas.
H. A. K.
Polydesmus, se Skulpesvamp.
Polydeukes [-’dæ^u-], se Dioskurer.
Polydipsi (gr.), sygelig Tørst (ved
Sukkersyge).
Polydor, se Glauber, J.
Polydoros [gr. -’ly-]. Kunstner af den
rhodiske Skole, en af Mestrene for
Laokoons-Gruppen.
H. A. K.
Polydoros [gr. -’ly-], yngste Søn af Priamos
og Laothoë; efter Iliaden blev han dræbt af
Achilleus, men omtales ellers kun lidt. Hos
Tragikerne spiller han en større Rolle. Han
kaldes her Søn af Priamos og Hekabe. Da hans
Fader forudsaa, at Trojas Undergang vilde
komme, sendte han ham med store
Kostbarheder til sin Gæsteven, Kong Polymestor
paa det trakiske Chersonesos. Men denne
dræbte ham for at bemægtige sig Skattene. Paa
Tilbagevejen efter Trojas Fald kom Hellenere
med Hekabe som Fange sammesteds hen. Her
ofres hendes Datter Polyxene til Achilleus’
Skygge, og straks efter finder Hekabe sin Søns
Lig paa Strandbredden. Sammen med andre
Troerinder tager hun en frygtelig Hævn over
Polymestor, idet hun dræber hans to Sønner
og blinder ham selv. — Sagnet fortaltes ogsaa
andre Former, hvori den tragiske Konflikt
var yderligere skærpet, idet Polymestor dræber
sin egen Søn i den Tro, at det er P.
H. A. K.
Polydymit, et graat metallisk Mineral, der
optræder i regulære Oktaedre (oftere i
polysyntetiske Krystaller af saadanne), bestaar af
Nikkel og Svovl, sandsynligvis Ni4S5, og findes ved
Grünau i Westfalen.
(N. V. U.). O. B. B.
Polyeder ell. Flerplanslegerne (mat.)
er et Legeme, hvis Overflade er sammensat af
lutter plane Polygoner (ell. plane Dele
begrænsede af fl. polygonale Omkredse). Disse kaldes
Sideflader, deres Sider Kanter; P.’s
Vinkler er Rumvinkler mellem
sammenstødende Sideflader. Tre ell. fl. i en fælles
Vinkelspids sammenstødende Sideflader danner et
Hjørne med Vinkelspidsen til
Hjørnespids. Under P. behandles ogsaa Overflader
som den nævnte, der gennemskærer sig selv og
ikke begrænser et enkelt Legeme. Hvis
Sidefladerne alle kun har een Begrænsningslinie, og
Overfladen altid deles i adskilte Dele ved at
skæres op langs en lukket Rk. Kanter, gælder
den saakaldte Euler’ske Sætning: det samlede
Antal af Sideflader og Hjørner er 2 større end
Antallet af Kanter. Fra et P. kan man, f. Eks.
ved Konstruktion af den reciprokke Polarfigur,
gaa over til et reciprokt, hvorved Antallet af
Sideflader og deres Sideantal ombyttes med
Antallet af Hjørner og deres Sideantal, medens
Antallet af Kanter bliver uforandret. Et P. er
konvekst, naar det ikke gennemskæres af
nogen Sideflade ell. Sideflades Forlængelse. En
Kugleflade siges at være indskreven i et P.,
hvis den rører alle Sidefladerne, omskreven
derom, hvis den gaar gennem alle
Hjørnespidserne. Et P. kaldes regulært, naar dets
Sideflader er regulære Polygoner med samme
Sideantal, og dets Rumvinkler er lige store; et
saadant P. har en ind- og en omskreven
Kugleflade med et fælles Centrum, der kaldes P.’s
Centrum. P. kan ved Drejning om Centrum
bringes til at dække sig selv saaledes, at en
Sideflade og en af dens Vinkelspidser falder i en
vilkaarligt valgt, anden Sideflade og en
vilkaarligt valgt af dens Vinkelspidser. Af konvekse
regulære P. er der fem: Tetraederet, Heksaederet,
Oktaederet, Dodekaederet og Ikosaederet (se de
resp. Art.); disse saakaldte »platoniske Legemer«
kendtes allerede af Pythagoras. Der eksisterer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
