- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
382

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polymorfi - Polymorfisme - Polyneikes - Polynemidæ - Polynesien - Polynesiere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hverandre og i Reglen tilhører forsk. Systemer.
Saadanne Stoffer kaldes, naar de optræder i to
forsk. Former, dimorfe, i tre Former
trimorfe, og Fællesbetegnelsen for den nævnte
Egenskab er P. Som Eksempler paa dimorfe
Stoffer kan nævnes Svovl, der ved lavere Temp.
krystalliserer rombisk, ved højere Temp.
monoklinisk, Kalciumkarbonat, som i Naturen
forekommer heksagonalt som Kalkspat og rombisk
som Aragonit. Trimorfe Stoffer er sjældnere.
Forekomsten af polymorfe Stoffer har i nyere
Tid faaet stor Bet., da man ved Hjælp af dem
i mange Tilfælde kan se, ved hvilken Temp.
Mineralerne er dannede i Naturen. Hver enkelt
af Modifikationerne har nemlig sit eget
Temperaturomraade, ved hvilket den er stabil, og
naar man ad eksperimentel Vej har paavist
dette, kan man derefter benytte vedkommende
Mineral som et »geologisk Termometer«.
(O. C.). O. B. B.

Polymorfisme, det Fænomen, at der inden
for samme Art optræder flere forsk. Former,
der i Alm. alle staar skarpt over for hverandre
og ikke er forbundne ved indbyrdes Overgange.
P. findes særlig hos kolonidannende Dyr
(Hydroider, Sifonoforer, Bryozoer) og hos de
selskabelig levende Insekter (Myrer, Bier,
Termitter). I de Tilfælde, hvor der inden for en Art
kun findes to Former, taler man om Dimorfisme
(visse Tæger og Sommerfugle).
C. W.-L.

Polyneikes [-’næ^i-] var Søn af Oidipus og
Epikaste, ell. efter Sagnets gamle Form af
Euryganeia, som Oidipus senere havde ægtet.
Som Følge af sin Faders Forbandelse kom han
i Strid med sin Broder Eteokles om
Herredømmet i Theben og blev forjaget. Han søgte Hjælp
hos Kong Adrastos i Argos, men »de Syvs Tog«
mod Theben løb ulykkeligt af, og han og
Broderen dræbte gensidig hinanden. Sagnene
herom er gentagne Gange behandlede af
Tragikerne (jfr Eteokles). I Sofokles’ »Antigone«
skilriires Begivenhederne efter Kampen. Kong
Kreon, der efter Brødrenes Fald har taget
Magten, befaler, at ingen maa jorde P.’s Lig
ell. blot dække det med Støv og derved skaffe
hans Sjæl Fred. Antigone opfylder som P.’s
Søster denne skyldige Pietetspligt, men
rammes nu af Kreon’s Straf; heraf udvikler sig de
ny Konflikter.
H. A. K.

Polynemidæ, en Fam. af afysostome
Benfisk, ejendommelige ved, at der fra
Skulderbæltet, neden under de egl. Brystfinner,
udspringer 3—14 frie Straaler. Disse Straaler, der
kan bevæges uafhængig af Finnerne og virker
som Føleredskaber, er hos nogle Arter korte,
men opnaar hos andre en overordentlig Længde
og bliver 2 Gange saa lange som hele Fisken.
P. holder til ved Kysterne imellem
Vendekredsene og omfatter c. 25 Arter; de kan blive over
1 m lange og er meget nyttige for Menneskene,
da Kødet spises, og Svømmeblæren hos nogle
leverer Husblas.
Ad. J.

Polynesien, Betegnelse for de talrige
Grupper af Smaaøer, der ligger spredt i det store
Ocean Ø. f. den 180. Længdegrad. Til P. hører
Grupperne Ellice-Øerne, Phönix-Øerne,
Tokelau-Øerne, Samoa-Øerne, Tonga-Øerne,
Hervey-Øerne, Tubuai-Øerne, Tahiti-Øerne.
Tuamotu-Øerne, Markesas-Øerne, Manihiki-Øerne,
Fanning-Øerne, Hawaii-Øerne samt en Del isolerede
Smaaøer. Det samlede Areal er 26000 km2 med
363000 Indb., hvoraf 16703 km2 med (1920) 255912
Indb. hører under U. S. A., 3938 km2 med (1921)
31655 Indb. hører under Frankrig, 4416 km2
med 62860 Indb. (Tællingerne fra de forsk. Øer
stammer fra forsk. Aar omkr. 1920) hører
under England, 725 km2 med (1921) 13209 Indb.
hører under Ny Zeeland, og 118 km2 med (1914)
250 Indb. hører under Chile. Med Undtagelse af
Havaji-Øerne er alle Øer meget smaa. Som de
fleste andre oceaniske Øer falder de i to
Hovedtyper: de høje, vulkanske Øer og de lave
Koraløer. Klimaet er overalt tropisk. Som Eksempel
paa Middeltemperaturen for koldeste og
varmeste Maaned kan nævnes Honolulu (Hawaii-Øer),
Febr 22,1°, Aug. 26,1°; Apia (Samoa), Juli 24,1°,
Decbr 26,7°; Oparo, Septbr 17,8°, Marts 23,2°.
Hele Aaret rundt hersker Passaten, der giver
rigelig Regn paa de høje Øers Østside. Kun i
de varmeste Maaneder afbrydes den hyppigere
af Vindstille ell. endog af modsat rettet Vind,
hvilke begge foraarsages af de over Land
opstaaende barometriske Depressioner. Denne
Aarstid bliver da Regntiden. En Undtagelse
herfra er Havaji-Øerne, hvor Passaten netop er
mindre regelmæssig om Vinteren, og hvor
derfor Vinteren er Regntid. Paa de høje og store
Øer er Regnmængden betydelig f. Eks. Apia paa
Nordsiden af Upolu (Samoa), hvor der falder
288,4 cm, aarlig fordelt paa 218 Regndage. Juli
er den regnfattigste Maaned med 13 Regndage.
Længere mod Syd og Øst bliver Nedbøren
ringere f. Eks. i Papeete paa Tahiti, hvor der
aarlig falder 113,4 cm. Regntiden varer fra
Novbr til April. De lave Koraløer har her i
Reglen ringe Regnmængde selv under Ækvator.
Paa Malden-Øen faldt f. Eks. 1867 kun 3,3 cm,
1868 34,5 cm. Plantevæksten er artfattig, men,
hvor Regnmængden er stor, meget yppig.
Dyrelivet er fattigt, hvad Pattedyr angaar, idet der
vildtlevende kun findes Mus og Flagermus.
Derimod forekommer mange Fugle f. Eks.
Papegøjer og Duer. Krybdyrene repræsenteres af
Scincoideer, Gekkoer og Slanger. Havaji-Øerne
indtager en ejendommelig Stilling ved
Forekomsten af amer. Faunaelementer. Af Spurvefugle
findes her Meliphagider og Nektarinider, medens
Papegøjerne mangler; af Flagermus er den
amer. Slægt Atalafa repræsenteret. Af
Landsnegle er Slægten Achatinella ejendommelig for
Havaji. Beboerne hører alle til den polynesiske
Stamme. De lave Øer mod Øst har Bet. ved
Forekomsten af Calciumfosfat, fejlagtig kaldet
Guano, opstaaet ved Indvirkning af
Fugleekskrementer paa Koralkalken.
M. V.

Polynesiere er Navnet paa Befolkningen i
Polynesien og Ny Zeeland. De er smukt
byggede, høje Folk (Mændene ofte over 180 cm)
med ret lys Hudfarve og glat ell. bølget Haar.
Hovedskallen er kort, og hverken de svagt
udstaaende Kindben ell. de noget fyldige Læber
udsletter det tiltalende Indtryk, som de
regelmæssige Ansigtstræk med de store, mørke Øjne
og den lige, lidt korte Næse gør paa den europ.
Iagttager. Ligesom P.’s Racefrænder antagelig
maa søges mod Vest, hvor de malajiske Folk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free