Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polystichum - Polystigma - Polystomum - Polystylon - Polysulfureter - Polysyllabum - Polysyndeton - polysyntetiske Krystaller - polysyntetiske Sprog - Polyteisme - Polyteknikum - Polyteknisk Læreanstalt i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Juli—Aug. P. lonchitis (L.) Roth. med
kortstilkede og enkelt fjersnitdelte Blade, hvis Flige
forneden er betydelig kortere end foroven.
Klippebregne, ret hyppig i Norge. Begge Arter
dyrkes som Prydplanter og hører til de
haardførere Arter. P. acrostichoides (Sw.) Schott.
(atlantiske Nordamerika) har tveformede
Bladafsnit; de nedre Afsnit er stedse sterile, de
øvre frugtbare, mindre og til sidst helt
bedækkede af Sori. Dyrkes som Frilandsbregne. P.
falcatum (L.) Diels (Mahognibregne,
Cyrtomium falcatum) har enkelt snitdelte
Blade; de store, blanke og læderagtige Afsnit er
meget skæve. Stammer fra Østasien og er
meget anvendt som Koldhusbregne og
Stuebregne. Ogsaa andre Arter, f. Eks. P. capense
(L.) J. Sm., dyrkes.
A. M.
P. acrostichoides og P. aculeatum dyrkes
som Frilandsbregner paa let overskyggede
Steder og i god, muldet Jord; de formeres ved
Deling. P. capense og P. falcatum
(Mahoniabregne) er Koldhusbregner, navnlig den sidste
dyrkes i Handelskultur og anvendes som
Stueplante; den formeres dels ved Deling, dels, og
navnlig, ved Sporer.
P. F.
Polystigma DC., Slægt af Nectriaceæ.
Arterne optræder som Snyltere paa Bladene af
højere Planter, hvor de danner røde ell. gule,
flade Stromata; disse er lidt tykkere end
Bladkødet og indeholder om Sommeren Pyknider,
efter Overvintring Sporehuse. Sporerne
udkastes ved Løvspringstid og inficerer da de unge
Blade. P. rubrum (Pers.) kan optræde
skadeligt paa Blommetræer; den bekæmpes ved om
Efteraaret at indsamle og tilintetgøre de
nedfaldne Blade, der huser Svampen; for saa vidt
der i Blommetræernes Nærhed findes
Slaaenbuske, maa ogsaa disses Blade sammenrives og
ødelægges.
(F. K. R.). C. F.
Polystomum hører til de monogene Ikter.
Mest kendt er P. integerrimum, som findes i de
brune Frøers Urinblære. Forreste Sugeskaal
mangler, men i Bagenden har den en flad
Skive, hvorpaa sidder 6 store Sugeskaale samt 2
store og 16 smaa Kroge; den har 4 Øjepletter. P.
aflægger sine Æg, naar de kønsmodne Frøer om
Foraaret søger Vandet, idet den fra
Urinblæren kryber ud i Endetarmen og strækker sin
Forende hen mod Gataabningen. Æggenes
Udvikling i Vandet tager netop saa lang Tid, at
Haletudserne er i Færd med at faa de indre
Gæller. Larverne har de 4 Øjne, Fimrebælter og
Skiven i Bagenden med Krogene, men mangler
Sugeskaalene; de trænger ind i Haletudsernes
Gællehule og, naar Gællerne senere reduceres,
gennem Tarmkanalen til Urinblæren; de mister
Fimrebælterne og faar efterhaanden
Sugeskaalene. P. bliver normalt først kønsmoden
samtidig med Frøerne ɔ: i c. 4-aarsalderen. En
anden Art lever i Svælget hos den europ.
Sumpskildpadde.
T. K.
Polystylon (gr., af πολύς, mange, og στῦλος,
Søjle), et Tempel med mange Søjler i
Fronten.
Polysulfureter, se Sulfider.
Polysyllabum (gr.), et Ord af mange
Stavelser.
Polysyndeton, se Asyndeton.
polysyntetiske Krystaller, se
Krystalformer.
polysyntetiske Sprog er Sprog, som i
udstrakt Maal forener til Enheder (»Ord«)
Elementer, der i de fleste Sprog udtrykkes adskilt,
som f. Eks. i Verbet optager ikke alene
Subjektet, men ogsaa Objektet og adverbielle
Bestemmelser. Som Eksempler gives Eskimosprog
(Grønlandsk) og andre amer. Sprog, men det er
dog i høj Grad omtvistet, om Polysyntese
(Mangesammensætning) kan gives som en alm.
Karakteristik af de nordamerikanske
Indianersprog. Som et polysyntetisk Eskimo-»Ord« kan
anføres: takusariartorumagaluarnerpâ, »tror du
han virkelig har i Sinde at se efter det«,
(takusar[pâ], han ser efter det; -iartor[poq], han
skal til; -uma[voq], han har i Sinde at;
-[g]aluar[poq], han gør det; -ner[poq], tror du
han, mon han; -â Spørgsmaal i tredie Person);
fra Tsimshian-Sproget: tyukligilod’épdalet, »han
begyndte at lægge det ned et Sted inde«; (t han,
yuk begynde, ligi et Sted, lo inde, d’ep ned,
dal lægge, -t det). (Litt.: Franz Boas,
Handbook of American Indian Languages
[Washington, I 1911, II 1922).
O. Jsp.
Polyteisme (gr.), Dyrkelse af flere Guder,
se Monoteisme og Guddom.
Polyteknikum (gr.), opr. d. s. s. teknisk
Højskole, Sæde for den højeste tekn.
Undervisning paa videnskabeligt Grundlag,
Uddannelsesanstalt for Ingeniører. Efterhaanden har dog
Bet. af Ordet P. ændret sig noget, saaledes at
Udtrykket en »polyteknisk« Læreanstalt nu paa
de fleste Sprog betegner en Undervisningsanstalt
af noget lavere Rang end en tekn. Højskole; her
i Danmark har man dog endnu holdt fast ved
den opr. Bet. af Ordet »polyteknisk«. — Som
Ingeniørvidenskaberne overhovedet er ogsaa de
tekn. Højskoler af forholdsvis ny Datum. Den
ældste af dem maa vel École des ponts et
chaussées i Paris (1747) regnes for at være, uagtet
den ikke helt kan kaldes et P. i den nu alm.
Bet. af Ordet; den alm., navnlig mat.,
Fordannelse modtager dens Elever nemlig paa École
polytechnique (oprettet 1794). De næste i
Rækken er flg.: Prag 1806, Wien 1815, Kbhvn 1829,
Karlsruhe 1832, Zürich 1856. Denne sidste var i
lang Tid den toneangivende, og den har tjent
som Forbillede for de fleste senere oprettede,
navnlig de tyske. Medens de her nævnte P. og
m. fl. (saaledes Tekniska Högskolan i Sthlm og
Norges Tekniske Højskole i Trondhjem,
sidstnævnte oprettet 1910) er særlige Anstalter, der
efterhaanden enten har kæmpet sig frem til at
indtage en Stilling sideordnet med de ældre
Univ. ell. er godt paa Vej dertil, er den tekn.
Undervisning andre Steder, saaledes f. Eks. i
Alm. i England og Nordamerika, indgaaet som
et nyt Fakultet under Univ. Tekniske Højskoler
findes nu i saa godt som alle civiliserede Lande.
A. O-d.
Polyteknisk Læreanstalt i Kjøbenhavn er
Sædet for den højeste tekn. Undervisning i
Danmark. Den oprettedes ved kgl. Reskript af 27.
Jan. 1829, idet Stødet hertil var givet ved et af
G. F. Ursin 1827 til Kongen indgivet
Andragende. Til Behandling af dette nedsattes der en
Kommission, bestaaende af H. C. Ørsted,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
