- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
386

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polyteknisk Læreanstalt i Kjøbenhavn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Thune, Zeise, Schmidten og senere
Forchhammer, og medens Ursin nærmest
havde tænkt paa en Slags Haandværkerskole,
hlev det i Kommissionens Indstilling sat som
Maal at skabe en Anstalt for »højere tekn.
Undervisning paa videnskabeligt Grundlag«, altsaa
en egl. tekn. Højskole. Foreløbig blev der dog
begyndt smaat, og navnlig den tekn. Side var
meget svagt repræsenteret i Lærerpersonalet.
Læreanstalten, hvis første Direktør var
Ørsted, fik Lokale i et Par tidligere
Professorboliger i St. Pederstræde og Studiestræde, hvor
den, rigtignok med betydelige Udvidelser
efterhaanden, forblev indtil 1890. Undervisningen
ordnedes til at begynde med som et toaarigt
Kursus, med to forsk. Studieretninger:
»Mekanik« og »anvendt Naturvidenskab«, og foruden
ved Forelæsninger og Øvelser var det Meningen,
at de Studerende skulde have nogen praktisk
Uddannelse ved at arbejde paa et Værksted,
som i den Anledning oprettedes. Det viste sig
imidlertid snart umuligt at skaffe Tid til denne
Værkstedsuddannelse ved Siden af det egl.
Studium, og den opgaves derfor efter et Par Aars
Forløb, medens dog selve Værkstederne bestod
som knyttede til Læreanstalten, men med sine
egne Elever, lige til 1860. — Meget hurtig efter
P. L.’s Oprettelse begyndte der at vise sig Trang
til en tredie Studieretning (»Ingeniører«, de
nuv. »Bygningsingeniører«). De første Skridt i
denne Retning gjordes allerede 1836, men
hverken dette ell. forsk. andre Forsøg førte til
Maalet (1845 begyndtes der med Øvelser i
Landmaaling, 1849 med et Kursus i Landøkonomi,
som senere gik over til Landbohøjskolen); først
1857 lykkedes det ved en privat Indsamling bl.
P. L.’s tidligere Elever, efter at det havde vist
sig umuligt at faa Staten til at tage Sagen i sin
Haand, at faa oprettet det ønskede Kursus for
Ingeniører med Vej- og Vandbygning som
Hovedfag. Allerede n. A. overtog Staten dog ogsaa
dette Kursus, som meget snart blev det stærkest
benyttede. — I Tidens Løb var Studietiden
bleven forlænget (til 3 1/2 og 4 1/2 Aar) og
Undervisningen udvidet paa mange Maader, og samtidig
voksede ogsaa de Studerendes Antal saaledes, at
der blev meget daarlig Plads i de opr. Lokaler
trods de udførte Tilbygninger og Udvidelser;
hertil bidrog det ogsaa, at mange andre end de
egl. polytekniske Studerende var henviste til at
benytte Undervisningen (saaledes for kortere ell.
længere Tidsrum Møllebyggere, forst- og
landbrugsstuderende, Landinspektører, Arkitekter,
Medicinere og Farmaceuter). Der gjordes derfor
allerede 1873 Skridt til at skaffe en ny Bygning,
men uden Resultat, og først 1887—88 lykkedes
det at faa den nødvendige Bevilling hertil. 1.
Septbr 1890 kunde saa endelig den nuv. P. L.,
beliggende i et Hjørne af Botanisk Have ud til
Sølvtorvet, indvies, og et Par Aar efter (1894)
vedtoges der en ny Lønningslov, og der
udarbejdedes et nyt Reglement og detailleret
Undervisningsprogram, hvorved hele
Undervisningen paa mange væsentlige Punkter omformedes;
navnlig traadte nu først de tekn. Fag frem i
første Linie. Endelig oprettedes (ved kgl. Resol.
af 3. Marts 1903) en fjerde Studieretning (for
Elektroingeniører). Ogsaa her begyndte man
smaat, idet man maatte nøjes med to Docenter
i Elektroteknik og et interimistisk elektroteknisk
Laboratorium i en Kældergang i den gl
Bygning; Bekostningerne ved disse Foranstaltninger
afholdtes af Midler, der stilledes til Raadighed
af Direktør G. A. Hagemann, indtil Staten
overtog alle Udgifter fra 1. Apr. 1904. Ved L. af 29.
Marts 1904 bevilgedes der Midler (881750 Kr.)
til ny Bygninger, navnlig for et elektroteknisk
og et Maskinlaboratorium; disse toges i Brug
henh. 1906 og 1907. De første
Elektroingeniørkandidater udgik i Jan. 1906. — Der er flere
Gange foretaget Ændringer i baade
Reglementet og det detaillerede Undervisnings- og
Eksamensprogram (ved kgl. Resol. af 28. Decbr
1909, 13. Oktbr 1913, 3. Septbr 1915, 13. Juni
1917 og 19. Apr. 1918), hvorved der er indført
Ændringer i Studiet og navnlig inden for hver
enkelt Studieretning opstillet en Del
»Hovedfag«, som de Studerende kan vælge imellem; for
Bygningsingeniører er disse Hovedfag:
Bygningsstatik og Jernkonstruktioner, Vejbygning,
Vandbygning ell. Teknisk Hygiejne, for
Maskiningeniører: Maskin- ell. Skibsbygning, for
Elektroingeniører: Stærk- ell. Svagstrøm. — Ved kgl.
Anordning af 19. Juni 1916 indførtes den tekn.
Doktorgrad (Doctor technices, forkortet til Dr.
techn.
); Graden er indtil 1924 erhvervet af 4,
og honoris causa meddelt een Gang. — P. L.
sorterer under Ministeriet for
Undervisningsvæsenet og styres af en Direktør i Forbindelse
med Lærerraadet, hvori alle Lærerne har Sæde.
Der virkes nu (1924) med et Lærerpersonale
bestaaende af 29 ved P. L. ansatte Professorer, 5
Universitetsprofessorer, 6 Docenter, 8 Lektorer
samt c. 60 Assistenter. Der uddannes Ingeniører
i fire forsk. Retninger: Bygnings-, Maskin-,
Elektro- og Fabrikingeniører. Studietiden er for alle
programmæssig 4 1/2 Aar. Eksamen er delt i to
Dele; første Del, der omfatter
Grundvidenskaberne (Matematik, Fysik, Kemi m. m.), tages
programmæssig efter 2 Aars Studium, anden
Del (de tekn. og praktiske Fag) enten under eet
som Afslutning af Studiet, ell. i to Afdelinger,
som en Hovedfags- og en Bifagsprøve. Adgang
til at underkaste sig polyteknisk Eksamen har
kun saadanne, der efter at have taget
mat.-naturvidenskabelig Studentereksamen ell. alm.
Forberedelseseksamen med efterfølgende
Adgangseksamen i Matematik og Fysik, har ladet
sig indskrive som »Eksaminander« ved P. L.
Dog staar selve Undervisningen aaben for
enhver. Denne betales med 50 Kr. pr. Halvaar
inden og 20 Kr. pr. Halvaar efter første Del af
Eksamen; adskillige kan dog opnaa Friplads og
forsk. anden Understøttelse. Antallet af
Kandidater, udgaaede fra P. L., var:
i 1890495
i 1902971
i 19101538
d. 1/4 19243102.

Antallet af Studerende var i 1922—23: 1095
Eksaminander, 52 andre Deltagere, i alt 1147;
disse Tal angiver dog kun dem, der har deltaget
i Undervisningen i det sidste Halvaar 1922—23;
det samlede Antal Studerende skønnes f. T.
(1924) at være 1250 à 1300. — Der trænges nu
atter til en betydelig Udvidelse af P. L., dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free