Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Polyteknisk Læreanstalt i Kjøbenhavn - Polyteli - Polythalamia - Polythionsyrer - Polytomi - Polytrichaceæ - Polytrichum - Polytyper - Polyuri - Polyxen - Polyxene - Polyzonallinse - Polzin - Pomacentridæ - Pomaceæ - Pomade - Pomarance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordi Antallet af Studerende efterhaanden er
blevet langt større end det, de eksisterende
Bygninger er beregnede for, hvorfor man
midlertidig har maattet hjælpe sig med Barakker
og lejede Lokaler ude i Byen, dels og endnu
mere fordi Udviklingen har ført med sig, at
der nu, baade af Hensyn til Undervisning og
videnskabelig Forskning, trænges til
Laboratorier i langt flere Fag end tidligere; ganske
særligt for Bygningsingeniør-Fagene er Savnet af
Laboratorier f. T. føleligt. Der har været tænkt
paa flere forsk. Muligheder for Udvidelse, men
det er hidtil ikke lykkedes at gennemføre noget
af Forslagene; sidst har der været nogen
Udsigt til, at P. L. kunde faa overladt Sølvgades
Kaserne ell. en Del af den, men
Gennemførelsen af en saa stor Udvidelse som den, der
efterhaanden er blevet paatrængende
nødvendig, hvis P. L. skal bringes paa Højde med
tilsvarende tekn. Højskoler i Udlandet, synes
foreløbig at ligge endnu et Stykke ude i
Fremtiden.
A. O-d.
Polyteli (gr.), Tilstedeværelsen af overtallige
Brystvorter, er en ikke ganske sjælden
Misdannelse saavel hos Mænd som hos Kvinder.
Oftest findes kun en enkelt overtallig Brystvorte
i Form af en lille brunlig Udvækst, som uden
nøjere Undersøgelse let forveksles med en
»Vorte«; i Reglen findes den paa Brystet,
sjældnere paa Underlivet (hvor Brystkirtlerne jo
findes hos de fleste Pattedyr), stundom findes den
ogsaa paa Laar ell. Overarme. Undertiden
findes adskillige saadanne Dannelser, og i enkelte
Tilfælde findes ikke alene selve Brystvorten,
men ogsaa en tilhørende areola og mere ell.
mindre udviklet mamma (se Bryster); i
saadanne Tilfælde kaldes Misdannelsen
Polymasti.
S. B.
Polythalamia [-ta-], se Slimdyr.
Polythionsyrer [-ti-] kaldes de af Svovlets
Iltsyrer, der i Molekylet indeholder mere end
2 Svovlatomer; som første Led i Rækken
medregnes dog Dithionsyre, H2S2O6. De andre
er Trithionsyre, H2S3O6,
Tetrathionsyre, H2S4O6, Pentathionsyre, H2S5O6,
og Hexathionsyre, H2S6O6. De dannes i
Blanding, naar man leder Svovlbrinte i en
stærkt afkølet, mættet, vandig Opløsning af
Svovldioxyd. Den eneste, der har nogen
praktisk Bet., er Tetrathionsyren (s. d.), idet dennes
Alkalisalt dannes, naar Jod virker paa
Natriumthiosulfat, 2Na2S203+I2=Na2S4O6+2NaI.
Denne Reaktion har stor Anvendelse ved
jodometriske Titreringer.
M. M-r.
Polytomi (gr.), se Forgrening.
Polytrichaceæ [-’ka’-], se Mosser, S. 344.
Polytrichum [-kom] L. (Jomfruhaar,
Guldhaar), Slægt af de topfrugtede Bladmosser,
med trindt ell. kantet Sporehus, enkelt Peristom
af 64 korte, uleddede Tænder, hvis Spidser en
Tid lang er forenede af en over Mundingen af
Sporehuset udspændt Hinde (Epifragma).
Børsten lang og temmelig tyk; Hætten tæt
langhaaret af smudsig gule til gulbrune Haar;
Bladene fra bred, omskedende Basis pludselig smalt
lancetformede, den smalle Del paa langs af
Oversiden med talrige høje, grønne Lister, de
saakaldte Lameller. P. vokser paa Jord og er
udbredt over hele Jordkloden med c. 250 Arter.
Paa den skandinaviske Halvø findes 16 Arter,
hvoriblandt den i Bjergegne alm. P. alpinum L.
Fra Danmark kendes 9 Arter, hvoraf P.
commune L. og P. strictum Banks, er hyppige i
Moser og tørvedannende, P. attenuatum i
Bøgeskov, P. juniperinum Willd, (se Mosser, S. 344,
Fig. 12) paa Hede og mager Skovbund, P.
piliferum Schreb. paa tør, sandet Bund. P.
commune kan blive henved 1/2 m høj og hører,
tillige med Arter af den nærstaaende tropiske
Slægt Dawsonia, til de største og kraftigste
Bladmosser.
C. J.
Polytyper kaldes i Bogtrykfaget visse
Klicheer med flere Skrifttegn samlede til eet Ord.
De hyppigst forekommende P. er Ordene »Nota«,
»Meddelelse«, »Herr«, hyppigst tegnede med
Snirkler og Sving, og skaarne i Træ ell. ætsede.
Ved Hjælp af de sædvanlige
Mangfoldiggørelses-Metoder (Stereotypi, Galvanoplastik)
frembringes der af Originalstemplerne billige Klicheer
for jævne Forretningstryksager.
E. S-r.
Polyuri (græsk), Udtømmelse af en rigelig
Mængde Urin i Døgnet.
H. I. B.
Polyxen, undertiden anvendt som
mineralogisk Navn paa Platin.
O. B. B.
Polyxene [gr. -’ksene], en af Kong
Priamos’ Døtre. Efter senere, hos Euripides og
Ovid fortalte Sagn kom Achilleus, idet han
vilde ægte P. og gaa over til Trojanerne,
uvæbnet til Apollon’s Tempel i Thymbra og blev
der dræbt af Paris, ramt i Hælen, det eneste
saarbare Punkt paa hans Legeme. Da
Grækerne senere drog hjem, ofrede de paa Thrakiens
Kyst P., som Achilleus’ Skygge selv havde
krævet det (jfr Polydoros).
H. A. K.
Polyzonallinse kalder man et Linsesystem
som det, der er fremstillet; i Profil i Fig. S. 189
under Fyrvæsen.
A. W. M.
Polzin [pål’tsi.n] By i Preussen, Prov.
Pommern, ligger 40 km VNV. f. Neustettin, 93 m
o. H. i det saakaldte pommerske Schweiz. (1910)
6784 Indb. P. er et klimatisk Kursted, har
jernholdige Kilder samt Tilvirkning af Likør. Sprit
og Øl.
(H. P. S.). O. K.
Pomacentridæ, en Familie af afysostome
Benfisk. Legemet er kort, sammentrykt,
beklædt med ru Skæl. 1 Rygfinne, hvis
pigstraalede Del er lige saa lang som ell. længere end
den blødstraalede Del; 2 Pigstraaler i
Gatfinnen; Bugfinnerne stillede under Brystet og
sammensatte af 1 Pigstraale og 5 bløde Straaler.
Sidelinien naar ikke til Halefinnen ell. er
afbrudt. De nedre Svælgknogler sammenvoksede.
Man kender over 150 Arter, alle Havfisk; de
forekommer talrigst i det indisk-stille Ocean og
i det tropiske Atlanterhav, nogle faa naar mod
N. til Middelhavet og Japan, mod S. til
Sydaustralien. Det er smukt farvede Smaafisk, der
især flokkes om Koralrev og derfor ofte kaldes
Koralfisk.
Ad. J.
Pomaceæ, se Kernefrugtfamilien.
Pomade, se Haarpomade og
Parfumer.
Pomarance [-’rant∫e], Ripomerancio,
By i Mellemitalien, Prov. Pisa, ligger 11 km
S. f. Volterra. (1911) 7950 Indb. P. har et stort
Slot og var i Renaissancetiden berømt for sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
