- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pomarance - Pomard - Pomare - Pombal - Pombal, Sebastião José de Carvalho e Mello, Greve af Oeyras, Marki af

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lervarer. 6 km S. f. P. ligger Landsbyen
Montecerboli med store Boraksværker.
C. A.

Pomard [på’ma.r], se Pommard.

Pomare, se Tahiti.

Pombal [põm’ba£]. By i Portugal. Provins
Estremadura, ligger ved Arunca og Jernbanen
Lissabon—Oporto, har et gammelt Slot. (1911)
6200 Indb. Statsmanden Pombal, der førte sin
Markistitel efter denne By, døde her.
C. A.

Pombal [põm’ba£], Sebastião José de
Carvalho e Mello
, Greve af Oeyras,
Marki af, portug. Statsmand, f. 13. Maj 1699
i Soure (ved Coimbra), d. i Pombal 8. Maj
1782, blev efter at have studeret i Coimbra og i
nogle Aar tjent som Officer i Hæren 1739 sendt
som Gesandt til London og 1745 til Wien. Det
var vistnok det gode Navn, han havde vundet
ved Kejserhoffet, der var Aarsag til, at
Dronningregentinden af Portugal, en født østerr.
Prinsesse, under Johan V’s Sygdom kaldte ham
tilbage fra Wien (1750), og paa hendes
Anbefaling blev P. da af den ny Konge, Josef I,
udnævnt til Udenrigs- og Krigsminister. Hermed
begynder det Afsnit af P.’s Liv, der har skaffet
ham europæisk Navnkundighed og varede i 27
Aar lige til Josef I’s Død; til denne Fyrstes
Navn er P.’s uløselig knyttet, da Ministeren ved
den urokkelige Tillid, hvormed Kongen i eet og
alt fulgte hans Raad, blev saa godt som
uindskrænket Rigsstyrer i hele hans Regeringstid,
der derved er
bleven et af de
mærkeligste
Tidsrum i
Portugals nyere
Historie; thi
dette Land, der
siden Huset
Braganza’s
Tronbestigelse
(1640) havde
staaet i
Stampe, blev nu med
eet Slag ført
ind i den
stærke Reformbevægelse, der ved
Midten af 18.
Aarh. blev sat
i Gang i de
fleste af Europas Stater af Oplysningstidens
Statsmænd, bl. hvilke P. staar i forreste Række.
Ligesom disse vilde han genføde Folk og Stat
gennem Lovgivning og Paabud fra oven, fra
den enevældige Hersker, og til at løse denne
Opgave medbragte han et ualmindeligt
Organisationstalent, en betydelig Arbejdsevne og
Arbejdsvilje; men Værket skæmmedes jævnlig —
hos ham som hos Datidens øvrige
Reformatorer — af ubesindigt Hastværk, Vilkaarlighed
og hensynsløs Voldsomhed ved Gennemførelsen.
I Ministeriet blev han snart den ledende Aand,
skønt han ikke blev Premierminister før 1757,
men den store Almenhed fik først Øjet op for
den mægtige Energi, denne Mand ejede, ved
den rastløse Virksomhed, hvormed han søgte
at raade Bod paa Nøden og Elendigheden efter
det frygtelige Jordskælv, der 1. Novbr 1755
lagde Lissabon i Grus. Efter at have faaet det
brydsomme og langvarige Arbejde, som
Jordskælvet forskaffede ham, nogenlunde fra
Haanden, kunde han for Alvor tage fat paa sine
talrige Reformer, der nu fulgte Slag i Slag og
ikke lod nogen af Statsstyrelsens Grene
uberørte. En af de vigtigste og vanskeligste var
Omordningen af Gejstlighedens Stilling til
Staten. Han greb den Lejlighed, som tilbødes ham
ved Jesuitternes Optræden i Paraguay og det 3.
Septbr 1758 mod Kongens Liv rettede Attentat,
som Adelsfamilierne Aveiro og Tavora var
Hovedmændene for, til paa een Gang at rette et
voldsomt Slag mod Gejstlighed og Adel. Febr
1759 blev efter forudgaaet Proces og Dom
Hertugen af Aveiro og Markien af Tavora
radbrækkede, og ved et kgl. Dekret af 3. Septbr s. A.
blev de fleste af Jesuitterne i Portugal forviste
og overførte til Kirkestaten, hvorpaa deres
Ejendomme blev inddragne af Kronen. Derefter
blev den gejstlige Jurisdiktion ophævet,
Afgifterne til Kirken nedsatte, Inkvisitionen gjort
magtesløs, Undervisningsvæsenet frataget
Gejstligheden og en ny Censurmyndighed oprettet.
Hvad det ny Undervisningsvæsen angaar, blev
der indrettet Statsskoler, baade Latin- og
Folkeskoler, med ny Lærerkræfter, og P.
indskærpede ved Skoleplanens Bekendtgørelse
udtrykkelig Nødvendigheden af en omhyggelig
Undervisning i Modersmaalet. Efter en Aarrækkes
anstrengt Arbejde lykkedes det P. ved
Gennemførelsen af en omhyggelig Orden i
Regnskabsvæsenet og ved Skatteopkrævningen, ved
Inddragning af overflødige Embeder og
Nedsættelse af Lønninger og Pensioner, Indførelse af
et strengt Sparsommelighedssystem (ogsaa i den
kgl. Husholdning) og Udnyttelse af Koloniernes
Hjælpekilder at bringe bedre Tilstande til Veje.
Men disse Resultater opnaaedes ikke uden
adskillig Haardhændethed fra P.’s Side, og dette
var ogsaa Tilfældet ved hans Reformer paa
Næringslivets Omraade. Handel og Søfart,
Fiskeri, Agerbrug. Vinavl, Skovbrug,
Bjergværksdrift, Silkemanufakturer, kort sagt alt,
hvad der havde økonomisk Ret. for Samfundet,
skulde fremmes ved Statens Indskriden, og
talløse er de Love og Forordninger, P. paa disse
Omraader fik Kongen til at underskrive. En saa
omfattende, gennem næsten en Menneskealder
fortsat Reformvirksomhed, der greb ind i saa
mange Menneskers Eksistens, maatte
naturligvis skaffe P. talrige Fjender, men saa længe
Josef I levede, var han uangribelig. Saa snart
derimod Josef’s Datter, Maria I, der
fuldstændig var i Gejstlighedens Hænder, havde
besteget Tronen, fik den gl. Ministers
Modstandere Overtaget, og P. søgte derfor straks
Afsked, som han fik 5. Marts 1777 med
Bibeholdelse af sin Gage i Pension, hvorpaa han trak
sig tilbage til Pombal. Den ny Regering
ophævede P.’s Kirkelove og satte efterhaanden
den ene efter den anden af hans Anordninger
ud af Kraft, men der blev ikke rejst Anklage
mod ham selv, hvorimod Medlemmer af
Familien Tavora ansøgte Dronningen om en
Revision af Processen og Dommen af Febr 1759.
Efter langvarige Forhør over P. i hans Hjem
blev der nedsat en Kommission, som (Maj 1781)

Pombal.
Pombal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free