- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
389

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pombal, Sebastião José de Carvalho e Mello, Greve af Oeyras, Marki af - Pomegliano d'Arco - Pomègue - Pomeransblomstolie - Pomeransblomstvand - Pomeranser - Pomeransessens - Pomeransfugl - Pomeransolie - Pomeransskaller - Pomeransskalolie - Pomeranstræ - Pomeranus - Pomerium - Pomeroy - Pommard - Pommer - Pommerellen - Pommern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kasserede Dommen af 1759, for hvilken P.
gjordes ansvarlig. Den simple Følge af
Kommissionsdommen maatte jo blive en direkte
Anklage mod P. fra Kronens og Familien Tavora’s
Side, men ingen af Delene skete; man maa
have indset, at det dog ikke vilde være muligt,
naar det foreliggende Bevismateriale skulde
fremlægges offentlig, ad denne Vej at ramme
den forhadte Eksminister. Man tyede da til den
Udvej at lade Maria I i et Dekret af 16. Aug.
s. A. erklære P. for skyldig, men af sær kgl.
Naade vilde Dronningen p. Gr. a. P.’s Alder og
Svaghed ikke gøre Strafansvar gældende mod
ham, hvorimod det fremdeles skulde være
Privatpersoner tilladt at rejse Erstatningskrav mod
ham, hvad dog ingen gjorde. P., der med stor
Sindsro fandt sig i sin Skæbne, kunde altsaa,
omgiven af sin Familie, dø i Fred i Pombal.
(Litt.: Smith, Memoirs of P. [I—II, Lond.
1843]; Oppermann, »P. und die Jesuiten«
[Hannover 1845]; Gomes, Le marquis de P.
[Paris 1869]; Carnota, Marquis P. [Lond.
1871, ny Udg.]; B. Duhr [fra jesuitisk
Synspunkt], »P., sein Charakter u. seine Politik«
[Freiburg in Breisgau 1891]; Du Hamel de
Breuil
, Carvalho, marquis de P. [Revue hist.,
Bd 59 ff., Paris 1895 ff.]).
(C. F.). C. A. T.

Pomegliano d’Arco [pome’ljano-’d-arko],
By i Syditalien, Prov. Napoli, ligger N. f. Vesuv
og har Bygningslevninger fra Romertiden. (1911)
11080 Indb.
C. A.

Pomègue [på’mæg], Klippeø ved
Indsejlingen til Marseilles Havn. Sammen med Øen
Ratonneau, med hvilken den er forbunden ved
et Dige, danner den Byens Karantænehavn,
Port du Frioul. Romerne kaldte P. og
Ratonneau insulæ Phoenices efter en gl
fønikisk Koloni.
E. St.

Pomeransblomstolie,
Orangeblomstolie, Neroliolie (Aetheroleum florum
Aurantii
, Aetheroleum Neroli) er en æterisk Olie,
som vindes af Kronbladene af Citrus Aurantium
L. subspecies amara L. ved Destillation med
Vanddampe. Fremstillingen finder især Sted i
Sydfrankrig, mindre i Algier og Spanien; det
friske Materiale giver et Udbytte af c. 1 ‰.
P. er gullig, svagt fluorescerende, den lugter
stærkt som Orangeblomster og smager
aromatisk-bittert; ved Henstand i Lyset bliver den
rødbrun, ved Afkøling er den p. Gr. a.
indeholdt Paraffin tilbøjelig til at stivne. Den har
Vægtfylde mellem 0,870 og 0,882 og er svagt
højredrejende. Olien indeholder Limonén, Pinén,
Kamfén og Dipentén, Linalol og Geraniol, samt
disses Eddikeætere: Linalyl- og Geranylacetat,
indtil 1 % Antranilsyremetylæter, som især
betinger Oliens ejendommelige Lugt, endvidere
Nerol og Nerylacetat og en ringe Mængde Indol.
P. forfalskes med Bergamot- og Petitgrainolie;
den substitueres med Kunstproduktet »Neroli
Schimmel & Co.« og med Nerolin,
Naftylmetylæter, som danner hvide, skælformede Krystaller.
P. anvendes til Parfumer.
B. G.

Pomeransblomstvand
(Orangeblomstvand, Aqua florum Aurantii, Aqua florum
Naphæ
) vindes især i Frankrig af de friske
Blomster, til Dels ogsaa af Blade og umodne Frugter
af Pomeranstræet, i størst Mængde som
Biprodukt ved Fremstillingen af Neroliolie. Det
kommer i Handelen i forsk. Styrke, som Eau de
fleurs d’orange double
(2 Dele Vand af 1 Del
Blomster), triple (2 Dele Vand af 3 Dele
Blomster), quadruple (2 Dele Vand af 2 Dele
Blomster). Det har en behagelig Lugt og benyttes til
Parfumer, samt i Apotekerne og Konditorierne.
(A. B.). E. K.

Pomeranser, se Citrus, S. 22.

Pomeransessens, Orangeessens, er
et alkoholisk Udtræk af Pomeransskaller, men
den samme Betegnelse bruges hyppig for
Pomeransskalolie og Orangeessens for
Pomeransblomstolie.
(A. B.). E. K.

Pomeransfugl, se Brokfugle.

Pomeransolie, Pomeransskalolie,
Orangeskalolie (Aetheroleum Pericarpii
Aurantii
) vindes især i Kalabrien og paa
Sicilien ved Presning af friske Frugtskaller af den
bitre Orange (Citrus Aurantium L. subspecies
amara
L.). Ved noget forsk. Lugt og bitter Smag
skelnes den fra den æteriske Olie, Portugalolie,
som vindes af Appelsinskaller. Olierne er
gule—brungule, de smager henh. aromatisk-bittert og
mildt aromatisk; begge er stærkt højredrejende
(fra + 92 og + 95 til + 98°) og har
Vægtfylde mellem 0,848 og 0,859. Indholdet er
overensstemmende; Hovedbestanddelen er Limonén,
mindst 90 %, desuden Aldehyderne Citral,
Citronellal og Decylaldehyd, samt lidt
Antranilsyremetylæter, Linalol og Terpineol. Olier, som
vindes ved Destillation med Vanddampe, er af
ringe Kvalitet, især lidet holdbare. Af umodne
Pomeranser saavel som af Træets Blade og
unge Skud fremstilles i Sydfrankrig og i
Paraguay Petitgrainolie, der som Hovedbestanddel
indeholder Linalylacetat, desuden Linalol,
Geraniol, Geranylacetat og Nerol. Alle tre Olier
benyttes i Parfumerier og til Likører.
B. G.

Pomeransskaller, se Citrus, S. 22.

Pomeransskalolie, se Pomeransolie.

Pomeranstræ, se Citrus, S. 22.

Pomeranus, se Bugenhagen.

Pomerium (lat.) kaldte Romerne en
Strækning Jord paa begge Sider af Roms Mure, som
hverken maatte bebygges ell. opdyrkes. Det
betegnede Byens Grænse. Det ældste Roms P.
omfattede kun den palatinske Høj, men det blev
ofte udvidet under religiøse Ceremonier. Der
var en gl Regel om, at Feltherrer, der havde
udvidet Rigets Grænser, ogsaa skulde have Lov
til at flytte Byens P. videre ud.
H. H. R.

Pomeroy [’påmərå^i], By i U. S. A., Ohio,
ligger ved Ohio-Floden i en Egn, der er rig
paa Kul og Salt. (1920) 4294 Indb.
G. Ht.

Pommard [på’ma.r] ell. Pomard, By i det
østlige Frankrig, Dept Cote d’Or, 4 km V. f.
Beaune, 1000 Indb. P. er Midtpunktet i en Egn,
hvor der avles en fortrinlig Bourgogne-Vin, der
fører Byens Navn.
(M. Kr.). E. St.

Pommer, se Bombard.

Pommerellen, se Pomorze.

Pommern [’påmərn], preuss. Prov., tidligere
Hertugdømme, grænser mod N. til Østersøen,
mod Ø. til Polen, mod SØ. til
Posen-Vestpreussen, mod S. til Brandenburg, mod SV. og V. til
de to Mecklenburg og har et Areal af 30131 km2,
heri ikke medregnet Stettiner Haff og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free