- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
390

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pommern

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saakaldte Wiek og Bodden, der tilsammen
strækker sig over et Areal af 1539 km2. P. hører til
det nordtyske Lavland, men falder m. H. t.
sine Overflade- og Kystforhold i to forsk. Dele,
der indbyrdes adskilles ved Oderdalen, nemlig
mod V. Forpommern, mod Ø. Bagpommern.
Forpommern danner et lavt bølgeformet
Bundmorænelandskab, der mod SV. ved den døde
Oderarm Randow Bruch og den af Tollense,
Trebel og Recknitz benyttede Sænkning skilles
fra det mecklenburgske Søhøjdedrag
(Seenplatte), og som gennemfures af brede
forsumpede, fra SØ. til NV. fortløbende Dalstrøg;
enkelte Randmorænebuer hæver sig indtil 125 m.
Den nordlige Del af dette uregelmæssige
Bakkeland er efter Istiden delvis sænket under Havet
og derved opløst i en Mængde Øer og Halvøer,
der siden atter til Dels er svejset sammen
igen, idet Havet har aflejret forbindende
Sandtanger imellem dem; de stærkt forgrenede
Bugter (Bodden ell. Wiek) er næsten helt skilt fra
Havet ved disse Øer og klitkronede Tanger.
Typisk for denne Kystudvikling er Rügen, som
bestaar af en hel Mængde Økerner, hvori
Undergrundens Morænedannelser, stedvis endog
Skrivekridtet, rager op over Havoverfladen;
hvor Havet har angrebet Kysten, danner den
stejle Klinter (f. Eks. Kridtklinterne mellem
Sassnitz og Stubbenkammer), hvor det har
aflejret, forbindes Økernerne ved lave
Klitstrækninger. De største Bodden er Greifswalder
Bodden inden for Rügen og Stettiner Haff, der
lukkes af Øerne Usedom og Wollin, og hvis Vand
er ferskt. Det Ø. f. Oder liggende Bagpommern
tilhører den baltiske Landryg, »Seenplatte«,
der her har Retningen SV.—NØ. Det er for
største Delen et svagt bølget Bundmoræneland
med en Højde af omkr. 100 m, rigt paa Søer
og ikke meget frugtbart. I den sydlige Del af
P. findes dog udprægede Randmoræne strøg,
der kan opvise større Højder, saaledes i
Midten Bullen Berg, 219 m, mod Ø. Schimritz Berg,
256 m. Her ligger ogsaa de største Søer: Madü-,
Lübbe-, Dratzig-, Vilm-Søerne o. a.
Bagpommerns Kyst er en næsten retlinet Strandsøkyst,
af samme Type som den nørrejyske Vestkyst.
De overvejende vestlige Vinde frembringer en
næsten konstant Kyststrøm fra SV. til NØ., som
har medført opslemmet Materiale, hovedsagelig
Sand, fra de af Brændingen angrebne
Kystfremspring og aflejret det i Smaabugterne ell.
som Tanger foran de større Bugter, der derved
er omdannet til Strandsøer: Jamunder Sø,
Buekower Sø, Garder Sø, Leba Sø o. s. v. Kun
faa Steder (f. Eks. ved Jershoft) træder
Bakkelandet ud til Kysten; i Regelen dannes selve
Kystlinien af en Klitrække. Foruden Oder med
dens Mundingsarme Peene, Swine og Dievenow
har P. kun faa betydelige Floder, bl. hvilke
Ikna er sejlbar paa en Strækning af 60 km,
Uker paa en Strækning af 35 km. Klimaet
er mod Ø. mere raat, den aarlige
Middeltemperatur beløber sig ved Köslin til 7,1°,
ligesom Middeltemperaturen for 3 Maaneder
ligger under 0°; derimod har Stettin en aarlig
Middeltemperatur af 8,4°, og kun Januars
Middeltemperatur synker under Nulpunktet til 1,1°.

P. havde ved Folketællingen 1919 1787193
Indb., 59 pr km2. 1910 var Folketallet 1718934,
hvoraf 1638429 Protestanter, 57157 Katolikker
og 8862 Jøder. Det dyrkede Areal fordelte sig
1922 saaledes; Rug 401978 ha, Havre 252139 ha,
Byg 56605 ha, Hvede 40894 ha, Enghø 308796 ha,
Kløverhø 151742 ha, Kartofler 244338 ha,
Sukkerroer 23205 ha og Runkelroer 15488 ha.
Skovarealet var 1913 653800 ha. Industri findes kun
i enkelte større Stæder, særlig i Stettin, hvor
der findes store Skibsværfter og
Maskinfabrikation. Handelen, særlig Søhandelen, er betydelig.

Provinsen deles i 3 Regeringsdistrikter:
Stettin, 12082 km2 med (1919) 889758 Indb., Köslin,
14036 km2 med (1919) 653518 Indb., og
Stralsund, 4013 km2 med (1919) 243917 Indb.
Overpræsidenten og Provinsialforvaltningen har
Sæde i Stettin, hvor ogsaa
Forvaltningsøvrigheden (Konsistorium) for den evangeliske
Folkekirke findes. Den katolske Kirke hører
for største Delen under Bispedømmet Breslau.
P. danner Overlandsretsdistriktet Stettin,
Handelskamre findes i Stolp, Swinemünde og
Stralsund. Provinsens Vaaben er en rød Grib i
Sølvfelt, Farverne er blaat og hvidt.

Historie. Opr. fandtes i P. keltiske Folk,
men allerede i den romerske Kejsertid
beboedes Landet af de til Vandalernes Stamme
hørende Rugier og Turcilinger; først i Slutn.
af 5. og i 6. Aarh. indvandrede Venderne, der
benævnte Landet Pomorje (Kystland) — medens
Nordboerne kaldte det Vendland —, hvorefter
de Ø. f. Oder boende Folk, paa Karl den Store’s
Tid, benævntes Pomorjaner (Pomerani). Først
1124—28 begyndte Kristendommen, paa
Foranledning af Biskop Otto af Bamberg’s
Missionsrejser, at vinde Indpas i Landet, og 1140
grundedes det første Bispedømme i Julin.
Samtidig begyndte Landets Germanisering ved
Klostrene og nedersachsiske Nybyggere. Allerede
siden 1062 havde P. egne Fyrster, som hvis
Stamfader nævnes Swantibor (død 1107). 1170
blev P. et Hertugdømme, dog under
Brandenburgs Lenshøjhed. Gennem Middelalderen
forefaldt stadige Kampe og Stridigheder med
Nabostaterne, særlig Brandenburg og med Byen
Stralsund, der hørte under Hanseforbundet.
1493 opgav Brandenburg for bestandig sin
Lensoverhøjhed over P., og 1529 blev P.’s
Rigsumiddelbarhed stadfæstet. 1532 blev Landet delt
i Hertugdømmerne Stettin og Wolgast, af hvilke
det første omfattede Forpommern, det sidste
Bagpommern. 1637 uddøde med Bogislaw XIV
den gl. Hertugslægt fuldstændig i Mandslinien;
dog maatte Brandenburg, med hvilket Land der
1571 var sluttet Arvefællesskab, ved den
westfalske Fred nøjes med den største Del af
Bagpommern, medens Sverige fik Forpommern,
Rügen, Stettin, Damm, Garz, Gollnow og
Oder-Mundingen, alt som Len af Kejseren. Efter den
store nordiske Krig fik Preussen ved Freden i
Sthlm 1720 Forpommern indtil Peene, Stettin
og Øerne Usedom og Wollin, hvorfor det maatte
betale 2 Mill. Thlr. og overtage en pommersk
Gæld paa 600000 Thlr., medens kun det
saakaldte sv. Pommern ell. Ny-Forpommern paa
venstre Bred af Peene forblev under Sverige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free