- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
391

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pommern - Pommersches Haff - pommersk Fyr - Pommier, Victor Louis Amédée - Pomo - Pomologi - Pomona (romersk Guddom) - Pomona (Ø)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1814 fik Danmark som Erstatning for Tabet af
Norge sv. Pommern med Rügen; dog
bortbyttedes disse Landsdele til Preussen imod det af
Hannover afstaaede Fyrstendømme Lauenburg
og en Sum af 2600000 Thlr. Ved
Versailles-Freden 1919 afstodes af P. 10 km2 til Polen.
(Joh. F.). O. K.

Pommersches Haff [’påmər∫es-haf],
Stettiner Haff, Oders Strandsø i Pommern,
afspærres ved Øerne Usedom og Wollin fra
Østersøen og har en Længde fra V. til Ø. af 52 km,
fra N. til S. en Bredde af 15—22 km, et Areal
af henimod 800 km2 og en Gennemsnitsdybde
af 7 m. Fra Usedom skyder sig et Fremspring
ned mod S. lige over for de to Landtunger
paa Sydkysten, der omslutter Bugten Neuwarp
Sø. Herved deles P. H. i det østlige Grosses
Haff og det vestlige Kleines Haft. Gennem
Papenwasser træder Oder paa Sydsiden ind i
P. H. og forlader dette gennem de 3
Mundingsarme Peene, Swine og Dievenow. Endvidere
strømmer ind i P. H. fra S. Uker og fra V.
Peene, sidstnævnte egl. kun til Mundingsarmen
af s. N. Gennem det for øvrigt lave Haff fører
en 5,7 m dyb Rende ind til Stettin.
(Joh. F.). O. K.

pommersk Fyr kalder man det Fyrretræ,
der stammer fra Polen med Omgivelser, og som
er flaadet ned til en Østersøhavn mellem Stettin
og Elbing, begge inkl., hvorfra det udskibes.
Træet fra Danzig, der er flaadet ned ad
Weichsel, er af bedre Kvalitet (bl. a. mere kernefuldt)
end Træ fra andre Østersøpladser; Danzig faar
nemlig sin væsentligste Tilførsel fra andre og
bedre Skovegne (Volynien og Galizien). Træ fra
Königsberg, Riga o. a. Havne Ø. f. Elbing er en
tarveligere Vare end den, der udskibes V. f.
Elbing. Fra Riga udskibes meget Træ (navnlig
Jernbanesveller), der dels skriver sig fra Egne
inde i Rusland og da flaades ned ad Dyna, dels
skriver sig fra Kystegnene omkr. Riga, hvor
Vækstbetingelserne er mindre gode.

P. F. er mere harpiksholdig end sv. Fyr og
derfor varigere, skønt Aarringene er meget
brede (ofte 5 mm). Det er altid vinterfældet, og
p. Gr. a. Flaadningen er Safterne mere ell.
mindre udtrukne. Det har store, mørkebrune,
langagtige Knaster, der undertiden glinser af Harpiks.
Det kan faas i betydelig større Dimensioner end
det sv., men er ogsaa væsentlig dyrere. P. Gr. a.
Varigheden og de store Dimensioner bruges p.
F. til Vandbygning, Brobygning, Skibsbygning
og Sveller, og i Husbygningen finder det
Anvendelse navnlig til store Fabriks- og
Lagerlokaler, hvor Bjælkerne er saa lange, at de
vanskeligt kan skaffes ell. skaffes tilstrækkelig
kernefulde i sydsvensk. Overhovedet bruges det,
hvor man ønsker varigt og fuldkantet Tømmer.
Til Pilotering egner det sig ikke saa godt som
det sydsvenske, da det p. Gr. a. de brede
Aarringe lettere revner.

Pommerske Planker har samme
Egenskaber som Tømmeret og bruges f. Eks. til
Brodæk, Skibsdæk (kun Kernen) og Havnearbejder.
De faas i Dimensioner indtil 10 cm X 30 cm X
12 m.
E. Su.

Pommier [på’mie], Victor Louis
Amédée
, fr. Digter (1804—77). P. sluttede sig
til den romantiske Skole, opnaaede fl. Gange
Prisbelønninger ved Jeux floraux og senere af
Akademiet. Bl. hans Digtsamlinger, der til Dels
præges af manierert Søgthed, kan nævnes
Premières armes (1832), Crâneries et dettes de
cœur
(1842) og Colifichets et jeux de rimes
(1860). Stærkt katolsk er Digtet L’enfer (1853).
S. Ms.

Pomo, lille Indianerstamme ved den
nordlige Del af Californiens Kyst. Deres Boliger
bestaar af kegleformede Barktelte, og Erhvervet
er hovedsagelig baseret paa Indsamling af Agern
o. a. vilde Frugter. I Kurvefletning overgaar P.
de fleste andre nordamer. Folk. (Litt.: St.
Powers
, Tribes of California i Contrib. to N.
Amer. Ethnol.
, Bd III [Washington 1877];
Barrett i Univer. Calif. Public, in Amer. Archæol.
and Ethnol.
, Bd VI [Berkeley 1908]).
K. B.-S.

Pomologi (lat.-gr.) er Læren om
Frugthavens mange Frugtsorter, deres Kendetegn og
øvrige Egenskaber. Den falder i to Hovedafsnit,
nemlig Formlæren og den dertil knyttede
Forklaring paa de ved det pomologiske Studium
benyttede Kunstudtryk, samt dernæst i en
særlig systematisk Del. Til Karakteristik af
Frugten er det nødvendigt at beskrive: Form,
Størrelse, Afrunding, om den er jævn ell. forsynet
med fremspringende Bulker fra Bægeret mod
Stilkhulen, Grundfarven og Dækfarven,
Rustpletter, Bægeret, Bægerrøret, Bægerhulheden,
Stilken, Stilkhulen, Kødets Finhed, Lugt, Smag,
Kernehuset, Kernerne, Modningstid, Varighed
o. s. v. Ved Beskrivelse af Træet tages Hensyn
til Voksemaaden, Blomstring, Blomstringstiden
og dens Varighed, Aarsskuddene, Blade, Bark,
Frugtbarhed, Træets Fordringer til Klima,
Jordbund, Modstandskraft for Storm, Frost m. m.
I den pomologiske Systematik sondrer man
mellem det kunstige og naturlige System, men
det første bruges nutildags kun yderst sjældent.
I alle Kulturlande findes Værker, omhandlende
P.; af danske bl. a. H. C. Bredsted,
»Haandbog i dansk P.«, og af svenske: O. Eneroth,
»Handbok i sv. P.«.
(L. H.). P. F.

Pomona, en rom., kvindelig Guddom, der
beskyttede Havedyrkningen. Hun tænktes som
en Ting Kvinde, nærmest i Lighed med
Nymferne ell Hora’erne. I Ovid’s Metamorfoser
fortælles Eventyret om, hvorledes hun blev elsket
af Vertumnus. P., hedder det, elskede kun sine
Blomster og Træer og kendte intet til
Kærlighed. Vertumnus søgte at vinde hende, først i
alle Haande Forvandlinger, der dog intet
nyttede. Først da han i sin sande Skikkelse, som
en smuk, ung Mand, traadte frem for hende,
»skøn som Solen, naar den i sin fulde Glans
Straaler gennem Skyer«, blev hun hans, og fra
den Tid af færdes de altid sammen. P. havde
i Rom en egen Præst, hvis Anseelse dog ikke
var særlig stor, men dyrkedes, naturligt nok,
ellers mest paa Landet. Sagnene fortalte ogsaa
om Kærlighedsforhold til andre landlige
Guddomme, f. Eks. Picus, Priapus og Silvanus. Der
ofredes til hende Blomster og Frugter.
H. A. K.

Pomona [pə’mouna] eller Mainland, den
største af Orkn-Øerne, 493 km2 med (1921) 14137
Indb. Kysten er sønderrevet og rig paa Bugter,
hvoraf især nævnes den fra Verdenskrigen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free