Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pomona (Ø) - Pomona (By i U. S. A.) - Pomoraner - Pomorze - Pomp - Pompadour, Jeanne Antoinette Poisson Markise af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bekendte Scapa Flow i S. Det indre er et
Fjældland med mange Smaabjerge paa indtil 286 m’s
Højde, Søer, Sumpe og fortrinligt Græsland. Paa
P. ligger Øernes Hovedby Kirkwall. Øen er
rig paa Oldtidsmindesmærker. Bl. disse mærkes
Stensætningen ved Stenness, der stammer
fra Picternes Tid, og Gravhøjene ved
Maeshowe, hvor der 1861 gjordes Fund af Runer og
Skulpturer.
(M. Kr.). G. G.
Pomona [pə’mouna], By i U. S. A., California,
ligger 50 km Ø. f. Los Angelos i en Egn, der
er berømt for sin store Frugtavl (især
Appelsiner). (1910) 10207 Indb.
G. Ht.
Pomoraner, se Raskolniker.
Pomorze [på’mårzæ], Vojvodi i det nordlige
Polen, omfattende største Delen af den tidligere
Preuss. Prov. Westpreussen (det saakaldte
Pomerellen) samt Dele af Prov.
Østpreussen. Arealet er 16386 km2 med (1921) 939495
Indb. ell. 57 pr km2. P. omfatter den saakaldte
»polske Korridor« med Polens eneste
Kyststrækning. Den mest værdifulde Del af
Vojvodiet er den brede Dal, som Weichsel har
skaaret sig ned i det baltiske Søhøjdedrag; Jorden
er her meget frugtbar og Folketætheden
betydelig. En skarp Kontrast til denne
Dalstrækning danner det for en Del hede- og
skovbevoksede Bakkeland, som i Wilzycar (Turmberg)
naar 331 m. Klimaet er mildt i Forhold til det
øvrige Polen. Hela paa Spidsen af Halvøen af
samme Navn har saaledes i Jan. en
Gennem-snitstemp. af ÷ 0,7° og Juli 17,4°. Af
Befolkningen er 80,4 % Polakker, medens Resten
bestaar af Tyskere og c. 100000 Kassuber, der
særlig bor i P.’s nordlige Del.
Hovednæringsvejen er Agerbrug. 65,1 % af Arealet er
Agerland, 12,2 % optages af Enge og Græsgange og
13,2 % af Skov. Der dyrkes særlig Rug, Hvede,
Kartofler, Sukkerroer og desuden Byg, Havre,
Hør og Tobak. Hertil knytter sig en betydelig
Kvægavl. Industrien er ret betydelig, særlig
Skibsbyggeri, Jernindustri, Savskæreri og
Teglværksindustri. For Handelen har P. en stor
Bet. som Polens eneste Adgang til Havet, og
dette vil særlig gøre sig gældende, naar det
store Havneanlæg, som er begyndt i Gdynia
(Gdingen), og som skal gøre Polen uafhængig af
Danzig, er fuldendt. P. deles i 10 Kredse.
Hovedstaden er Torun (Thorn). Omraaderne,
der danner P., tilhørte for største Delen opr.
den tyske Orden; men store Dele heraf blev
polsk ved Freden i Thorn 1466; ved Polens
første Deling 1772 kom næsten hele Omraadet
under Preussen; Danzig og Thorn blev først
preussiske ved den sidste Deling 1793 og var
siden (1807—13) atter skilte fra Preussen. Ved
Versaillesfreden 1919 afstodes P. til Polen.
N. H. J.
Pomp (lat.), stor Pragt, Stads og Bram;
pompøs, brammende, mægtig virkende,
prægtig, højtidelig, prunkende, højtravende.
Pompadour [påpa’du.r], Jeanne
Antoinette Poisson Markise af, Ludvig XV
af Frankrigs mest bekendte Mætresse, f. 29.
Decbr 1721, d. 15. April 1764. Hendes Moder
var gift med François Poisson, der var ansat
paa et dengang meget anset Bankierfirmas
Kontor; men da hun aabenlyst stod i Forhold
til en af Generalforpagterne af Skatterne, Le
Normand de Tournehem, er det ikke
usandsynligt, at denne Mand er den virkelige Fader
til Mme. Poisson’s Barn, og han sørgede da
ogsaa for, at P.’s gode Evner, da hun voksede
til, fik en
fortrinlig
Uddannelse, saa at
hun kom i
Besiddelse af alle
de Kundskaber
og
Færdigheder, en
fuldendt
Verdensdame maatte
raade over;
derimod blev
hendes
moralske Opdragelse
aldeles forsømt.
1741 blev hun
gift med
Generalforpagterens
Brodersøn, Le
Normand
d’Étiolles, men
hendes Digten og Tragten gik allerede da ud
paa at blive Ludvig XV’s Mætresse
(Opnaaelsen af denne i hin Tid saa stærkt eftertragtede
Værdighed skal være bleven spaaet hende,
medens hun endnu var Barn) for derved at
komme til at spille en Hovedrolle i den store
Verden. Omsider lykkedes det hende at
tiltrække sig Kongens Opmærksomhed ved sin
Skønhed og elegante Optræden, og Septbr 1745
blev hun da udnævnt til Markise af P. (en
Landsby i Dept Corrèze med et Slot, som
Kongen skænkede hende) og indført ved Hoffet som
anerkendt Mætresse, medens hendes Ægteskab
med d’Étiolles blev ophævet iflg. Skilsmissedom.
Fra nu af gik, som hun selv har sagt, hendes
Liv hen i uafbrudt Kamp og Anstrengelse for
at bevare Kongens Gunst og holde Fjender og
Medbejlere Stangen, og at dette lykkedes hende
23 Aar igennem, er et Vidnesbyrd om hendes
Snarraadighed og Energi. Først og fremmest
maatte hun søge at overvinde den dræbende
Kedsomhed, der gjorde Tilværelsen tung og
trykkende for den tidlig sløvede Konge, og med
en beundringsværdig Opfindsomhed og en ikke
ringe Smag vidste hun da gennem en uafladelig
Strøm af sindrig vekslende Fester og
Forlystelser at faa Tiden til at gaa for ham;
Bekostningerne herved, der løb op i mange Millioner, tog
hun intet Hensyn til. Ogsaa paa andre Maader
gjorde hun sig uundværlig for ham, idet hun,
da hun ikke længer selv formaaede at fængsle
ham, forsynede ham med nye Elskerinder; fra
1756 ophørte hun at være Kongens Mætresse
og lod sig da udnævne til Æresdame hos
Dronningen. Hun optraadte som Beskytterinde af
Digtere, Kunstnere og Videnskabsmænd, var
selv kunstnerisk begavet i fl. Retninger, stod
forstaaende over for de nye betydningsfulde
Strømninger i Datidens Aandsliv og vandt alles
Beundring ved sin Aandslivlighed og hele
fortryllende Optræden. Kunsthaandværket har
hende at takke for mangen Paavirkning: en
Møbelstil har faaet hendes Navn, og den
 |
| Md. de Pompadour. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
