- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
393

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pompadour, Jeanne Antoinette Poisson Markise af - Pompadour - Pompadour-Rødt - Pompeji

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

navnkundige Porcellænsfabrik i Sèvres (fra først af
i Vincennes) har hun skabt. Men ogsaa paa
Statsstyrelsens Omraade greb hun efterhaanden
mere og mere ind, afsatte og indsatte Ministre
og Embedsmænd og blev tilsidst den, hvis
Tilslutning behøvedes i enhver Sag af nogen Bet.,
skønt hun ganske manglede Forstaaelse af,
hvad der tjente Landet bedst. Navnlig led
Hæren under, at man besatte de høje
Kommandoposter med hendes Favoritter, hvad der
drog højst uheldige Følger med sig under
Syvaarskrigen. At Frankrig deltog i denne Krig,
skyldes for en Del P., der var vunden af den
østerrigske Regerings Smigrerier og haabede,
at de forventede Sejre skulde befæste hendes
Stilling; men de slette Resultater af
Krigsoperationerne og den ugunstige Fred (1763)
bevirkede det modsatte, Folkets Uvilje mod hende
steg til Had, og det var vistnok heldigt for
hende, at hun døde det flg. Aar (1764). (Litt.:
De P. tillagte Memoirer [Liège 1766] er uægte.
Derimod har de af hendes Kammerfrøken,
Mdm. Hausset, efterladte Memoirer [ny Udg.
Paris 1846] Interesse.Malassis,
Correspondance de Mdm. de P. [Paris 1878];
Capefigue, Mdm. de P. [Paris 1858];
Compardon, Mdm. de P. et la cour de Louis XV [Paris
1867]; Goncourt, Mdm. de P. [ny Udg. Paris
1887]; Nolhac, Louis XV et Mme. de P.
[Paris 1903]).
(C. F.). C. A. T.

Pompadour [påpa’du.r] (fr.). Betegnelsen
à la P. bruges om den Mode, som Madame de
P. under Ludvig XV fik indført i Frankrig. Bl.
a. blev Benævnelsen brugt om et meget svært
Silkestof med Blomstermønster, og da der af
dette Stof ogsaa blev forarbejdet smaa elegante
Poser, som Damerne havde med i Selskab, er
en saadan Pose blevet benævnt en P. Navnet
er senere gaaet over til at gælde elegante
Dameposer af Silke i Alm.
R. H.

Pompadour-Rødt [påpa’du.r-], opr. en i
Sèvres 1757 opfunden Farve til Maling paa
Fritteporcelæn (porcelaine tendre), nu alm.
Betegnelse for en dertil svarende, kødfarvet Nuance.

Pompeji (hertil 2 Tavler). Oldtidsby i
Kampanien, SØ. f. Neapel, SØ. f. Vesuv, c. 9 km fra
Krateret, laa paa en lav Højde af vulkansk
Oprindelse, paa Sletten ved Bjergets Fod. Den laa
i Oldtiden c. 4—500 m (nu noget mere) fra
Havet, lidt fra den ret store og sejlbare Flod
Sarnus, og var Hovedstabelplads for de
fjernere, paa den for sin Skønhed og Frugtbarhed
berømte Slette liggende Byer, Acerræ, Nola og
Nuceria. Byen maa være ret gammel, idet den
ældste af dens Bygninger, et dorisk Tempel,
antagelig hidrører fra 6. Aarh. f. Kr. De ældste
Beboere var af oskisk Afstamning; ved Aar 420
trængte de mere krigerske Samnitter frem fra
Bjergene mod Ø. og bemægtigede sig Byen;
der begyndte herefter en, som det synes, meget
heldbringende Blanding af de to
Folkeelementer, og Byen havde, skønt den aldrig blev
synderlig stor, en ikke ringe Bet. Ved
Samnitterkrigene (342—290 f. Kr.) kom den under Navn
af Forbundsfælle under Roms
Overherredømme, men beholdt i alt væsentligt sit kommunale
Selvstyre. Senere indblandedes P. i
Forbundsfællekrigene i Beg. af 1. Aarh. f. Kr., hvilket
førte til, at den maatte finde sig i Aar 80 at
modtage en Art romersk Garnison, en
Veterankoloni, under Ledelse af P. Sulla, Diktatorens
Nevø. Fra denne Tid af blev Byen i eet og alt
en rom. Provinsby som saa mange andre.
Indbyggerne, hvis Antal er anslaaet til 20000 ell.
mere, var gennemgaaende velhavende.
Handelen var den vigtigste Næringskilde; der
udførtes navnlig alm. Landbrugsprodukter fra den
omliggende Slette, samt især Vin og
Grønsager. Uden om selve Byen laa et Par smaa
Forstæder, deriblandt vistnok en Ladeplads ved
selve Sarnus. Desuden havde man Indtægter af
Landliggere, idet en Del højtstaaende Romere,
— der nævnes Cicero og Kejser Claudius —,
havde Villaer her. Beliggenheden var
overordentlig smuk; Klimaet friskt og om Sommeren
køligt.

Egnen var vulkansk, og P. laa ved Enden af
en gammel Lavastrøm fra Vesuv. Erindringen
om, at Bjerget var en Vulkan, var imidlertid
næsten ganske tabt, og der byggedes trygt højt
op paa selve Keglen. Der indtraf imidlertid 5.
Febr 63 e. Kr. et voldsomt Jordskælv, hvorved
næsten alle de offentlige Bygninger led
betydelig Skade, ligesom ogsaa talrige Privathuse blev
molesterede. Man tog imidlertid straks fat paa
at genopbygge og reparere, og intet tyder paa,
at man ikke saa med Tillid paa Fremtiden. Da
saa meget skulde gøres paa een Gang, maatte
Reparationerne ganske vist ofte faa Præg af
Hastværk, men der ses at være ofret betydeligt
paa Restaurationen. Men saa paafulgte 24. Aug.
og flg. Dag 79 e. Kr. en Katastrofe, hvortil
først den nyeste Tid har set Sidestykker. Der
kom fra Vesuv et enestaaende voldsomt
Udbrud. Forfatteren Plinius den Y. var selv
Øjenvidne og har i 2 Breve til Tacitus skildret det.
Masser, udspyede fra Vesuvs Indre, samlede
sig som en uhyre Sky over Bjergets Top og
vældede derefter, i Følge med giftige Dampe,
først som hede Pimpsten, senere som Aske
ned over Omgivelserne. Samtidig rystedes
Egnen af heftige Jordskælv; Bygningerne rystedes,
og mange styrtede sammen. En rom.
Flaadeafdeling søgte forgæves at komme til Hjælp;
Admiralen, Plinius den Æ., omkom selv under
Forsøget. Da Uvejret stilnede af, var Egnen
totalt forandret. Herculaneum saas slet
ikke mere. P. var begravet under et 4—5 m
tykt Lag af Pimpsten og Aske, hvoraf kun de
øverste Dele af Bygningerne ragede op. Ogsaa
det fjernere fra Vesuv liggende Stabiæ led
meget. C. 2000 Mennesker synes at være
omkomne i P. Resten maa paa forsk. Maade være
kommet bort, i alt Fald fra selve Byen. Ofte
har Aske og Pimpsten, blandet med Vand,
dannet faste Skorper om de Dødes Legemer,
saaledes at der, efter som de organiske Dele
forsvandt, fremkom Hulrum, hvorefter der i ny
Tid er taget en Del Afstøbninger. Paa lignende
Maade er bevaret Afstøbninger af Træsager og
lignende let forgængelige Dele.

P. forsvandt ikke helt. Da Udbruddet var
omme, blev der foretaget Gravninger, hvorved
utvivlsomt de allerfleste mere kostbare
Genstande og rede Penge allerede i Oldtiden er
borttagne. Ligeledes blev der borttaget en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0409.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free