- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
394

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pompeji

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mængde Bygningsmaterialer, især fra de af
kostbarere Stenarter opførte offentlige
Bygninger, af hvilke ofte kun Sokkelen nu staar
tilbage. Luftens Indflydelse gennem Aarh. gjorde
Resten, og efterhaanden dækkedes det hele af
et Muldlag. Katastrofen gjorde et voldsomt
Indtryk paa Samtiden, og om ny Bebyggelse paa
Stedet var der gennem hele Oldtiden ikke Tale.
Men P. glemtes efterhaanden, og det var i
Middelalderen ukendt, at der under Muldlaget laa
Oldtidsbyer. 1594—1600 førtes et Kanalanlæg
under og igennem en Del af P., hvorved der
fremkom et Par Indskrifter, men det vakte
ingen Opmærksomhed. C. 100 Aar efter gav ny
Fund Anledning til, at Udgravninger
begyndtes, men de foretoges kun for at finde
Kostbarheder, hensynsløst og uden Plan. Fra 1748 er
der derimod stadig gravet planmæssigt, ofte dog
kun i ringe Omfang, 1806—15 under de
Franskes Regering med større Energi. System og
Regelmæssighed i Undersøgelsen skabtes dog
først af Giuseppe Fiorelli, der ledede
Gravningen 1861—75. Nu kendes Byens Omkreds og
Bymuren i dens hele Udstrækning. Den større
vestlige Halvdel af Byen, med Flertallet af dens
offentlige Bygninger, er fremdraget og
ryddeliggjort, idet Fylden efterhaanden bortfjernes,
og større og mindre Restaureringer foretages
for at bevare det fremdragne. Den østlige
Halvdel, hvoraf kun en ringe Del er udgravet, kan
næppe ventes at ville indeholde stort sandet end
Privathuse, mulig dog nogle Templer og
Badeanstalter. C. 3/5 af Byen regnes nu at være
kendt. I Løbet af 20. Aarh. vil Arbejdet
antagelig blive afsluttet, dog næppe før henimod 2000.

Flertallet af løse, flyttelige Genstande maa
nødvendigvis flyttes bort og findes nu i Museo
Nazionale
i Neapel. Herhen er ogsaa de bedste
af Vægmalerierne flyttede. Enkelte Rum er
søgt restaurerede i Lighed med deres Tilstand i
Oldtiden. Vægmalerierne søger man nu for
største Delen at bevare paa deres Plads,
hvorved dog ikke kan undgaas, at meget af det
fremdragne afbleges og forsvinder. En Del
Genstande er opstillede i et mindre Museum ved
selve P.

Byen har oval Grundplan, c. 1200 m X 750
m i Tværsnit To Hovedgader, der nu kaldes
Strada di Mercurio og Strada di Nola,
gennemskærer den paa tværs og paa langs, og de
fleste andre Gader løber nogenlunde parallelt
med disse, saa at hele Byens Plan bliver ret
regelmæssig. Bymuren er gammel, men af uvis
Ælde; paa flere Steder er den restaureret; paa
Vest- og en Del af Sydsiden er den allerede i
Oldtiden fjernet for af give Plads for
Bebyggelse. Portenes Antal er 8. De offentlige
Bygninger ligger næsten alle samlede i 2 Grupper,
den ene om Torvet (Forum), den anden i
Nærheden af Porten mod Stabiæ, ved det tresidede
Torv (Forum triangulare). Spredt ligger de
offentlige Badeanstalter og ligeledes for sig
Amfiteatret. Nutildags inddeles P. for Oversigtens
Skyld i 9 Kvarterer, Regioner (I—IX),
hvoraf 1, 5, 6, 7, 8, 9 helt ell. delvis er udgravede.
Inden for hvert Kvarter betegnes Huskarreerne
(og inden for dem igen Gadedørene) med
fortløbende Numre. Paa det vedføjede Kort (1922)
er derhos de offentlige Bygninger og de mere
kendte Privathuse betegnede med de moderne
italienske Navne, hvorunder de gaar og
gælder i Litteraturen. Disse Navne hidrører
dels fra særlig udmærkede Genstande, som er
fundne i det paagældende Hus (Casa del
Fauno, VI, efter en »dansende Satyr«), dels
angiver de de formodede Navne paa Husenes
Ejere i Oldtiden (C. di Sallustio, VI; C. di
Cornelio Rufo, I), dels betegnes de stundom
ogsaa efter fyrstelige Personer, i hvis
Nærværelse de er blevne undersøgte. Der skelnes
væsentlig mellem 2 Byggeperioder i P., før og
efter 80, da den rom. Garnison kom (A. Mau).
Den ældre Gruppe staar kunstnerisk højest;
Bygningerne er af graa Tuf med ofte gentagne
Gange fornyet Stukovertræk. Bygningerne af
den senere, rom. Gruppe er jævnlig af rigere
Materiale, Marmor og saakaldt Travertin. I
begge Perioder anvendes til ringere Bygninger
ofte Lava. Af de offentlige Bygninger henfører
Mau bl. la. følgende til den ældre Tid:
Palæstra’en, det store Teater, Søjlehallerne ved
Forum triangulare, Stabianertermerne, Apollo-
og Juppiter-Templet, Gladiatorkasernen og de
fleste af Portene i deres opr. Form. Til
Romertiden regnes: Termerne ved Forum, Templet
for de kapitolinske Guddomme, det lille Teater
og Amfiteatret. Bygningsmaterialer anvendtes
mest som uregelmæssige Brudstykker i Mørtel;
kun Facader kan være af Kvadre; henimod Aar
79 anvendtes ogsaa Mursten, navnlig paa
begrænsede Partier, f. Eks. Dørindfatninger.

Gaderne er af meget forsk. Bredde, indtil
9,58 m, de fleste 3—6 m, gennemgaaende altsaa
meget smalle. Kun i Hovedgaderne kunde 2
Vogne køre forbi hinanden. Næsten alle
Gaderne er brolagte med uregelmæssige Lavablokke,
hvori Hjulene sled dybe Spor. Der er
Kørebane i Midten, Fortove paa Siderne.
Luksuskørsel for Personer var ikke tilladt; i Stedet
brugtes Bærestole. For at man kunde naa fra
det ene Fortov til det andet, var der, især hvor
flere Gader mødtes, anbragt høje Trinsten,
Navnlig i Regnvejr kunde de være meget
nødvendige, da Kørebanen ikke havde Afløb før
ude ved Bymuren. Rundt om saas smaa Altre,
offentlige Brønde o. s. v. Vandforsyningen var
god og rigelig. Vandet kom fra Bjergene mod
Ø. og førtes i Ledninger, hvis Forløb ikke
kendes (mulig stod de i Forbindelse med Neapels)
til et Punkt i Muren mellem Porta Ercolanese
og P. di Capua. Paa forsk. Steder, bl. a. i
Strada Stabiana, var der Vandbeholdere,
som laa højt paa murede Piller, og hvorfra
Vandet med betydeligt Tryk fordeltes til de
enkelte Huse (i et enkelt Hus var 16 Haner!),
hvor man ofte havde Springvand, og til de
offentlige Brønde. Disse laa mest paa
Gadehjørnerne og bestod i deres simpleste Form som
Regel af en Pille med et Udløb for Vandet, og
foran den et Bassin. Der var ligeledes i P. et
udviklet Kloaksystem. Ledningerne gik oftest
under Fortovene, 2 i hver Gade. Offentlige
Aftrædelsesrum stod i Forbindelse med disse
Kloaker.

Offentlige Bygninger. P.’s
Hovedtorv, Forum (VII), var en mægtig,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free