Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pomponazzi, Pietro - Pomponius - pomposo - pompøs - Ponape - Ponce - Ponce, Pedro de - Ponceau - Ponce de Leon, Juan - Poncelet, Jean Victor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Verdenssjælen helt paa Tidens Grund, saa
har han faaet stor og blivende Bet. derved, at
han i Diskussionen om Sjælens Væsen kom ind
paa en selvstændig og indgaaende Behandling
af Erkendelsens Væsen og Form og
Bevidsthedslivets hele Karakter, hvorved han blev en
af Grundlæggerne af den nyere Psykologi. Han
fremhæver Bevidsthedens Enhed og undersøger
nøje dens forsk. Funktioner, dens Form og
Forholdet til dens Stof. Maalet er en stadig
Fremadskriden mod Erkendelsen af det gode, et
Maal, som ligger inden for dette jordiske Liv,
da noget andet ikke gives; herved lægger P.
ogsaa Grunden til en ny Opfattelse af det
etiske, som ikke er givet af noget højere, men
bestemt af det rent menneskelige og erstatter
Individets Fuldkommenhed i en højere
Tilværelse med Slægtens stadige Udvikling, en rent
humanistisk Morallære, som staar i den
skarpeste Modstrid ikke blot med Kirkens Etik,
men ogsaa med de nyplatoniske
Renaissance-filosoffers Bestemmelse af Livets Værd. Saavel
ved sin omfattende Forfattervirksomhed, som
ved sin mundtlige Undervisning har P. øvet
stor Indflydelse ved Grundlæggelsen af den
nyere Filosofi, som gennem ham har faaet
frugtbare Impulser fra Oldtidens Tankeliv.
(Litt.: A. H. Douglas, The Philosophy and
Psychology of P. P. [Cambridge 1910]).
W. N.
Pomponius, plebejisk Slægt i Rom. Af dens
Medlemmer kan nævnes:
1) Lucius P. Bononiensis, rom.
Digter, den første, der bragte de gl. italiske
Folkeskuespil, Atellanerne, i en mere kunstmæssig
Form. Han levede i Beg. af 1. Aarh. f. Kr., men
hans personlige Forhold er ukendte. De
opbevarede Brudstykker af hans Værker findes i
Ribbeck’s Scænicæ Romanorum poesis
fragmenta, II (3. Udg. Leipzig 1898).
2) Publius P. Secundus,
Tragediedigter, blev under Kejser Tiberius beskyldt for at
have staaet i Forbindelse med Sejanus og maatte
i længere Tid holde sig indespærret i sin
Broders Hus. Under Claudius førte han en Hær i
Germanien. Hans Tragedier var meget ansete,
men er nu tabte. En af dem hed Æneas.
Se endvidere Atticus og Mela.
H. H. R.
pomposo (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
pompøs, statelig.
S. L.
pompøs, se Pomp.
Ponape (Bonebe, Puinipet,
Ascension), Ø af Karolinernes Gruppe i Mikronesien,
347 km2 med c. 2000 Indb., opdaget 1595 af
Quiros. Øen er omgiven af Koralrev, der dog mange
St. er afbrudte, saa at der gives Adgang til de
fortrinlige Ankerpladser bag dem. Kysten er
omgiven af Mangrove, det indre er dækket af
yppig Skov. Indbyggerne er gaaet meget tilbage
i Antal som Følge af Koppeepidemier. De lever
af Bananavl. Mærkelige er de paa Øen
forekommende Ruiner, der er byggede af mægtige
Basaltblokke.
M. V.
Ponce [pånsæ], By paa Sydkysten af den
amer. Ø Puerto Rico i Vestindien, har (1920)
41912 Indb. Ved en Sporvej er Byen forbunden
med sin 2 km fjernere Havn, Puerto de P.
Der udføres Sukker, Melasse, Rom, Tobak og
Kaffe.
M. V.
Ponce [pånþæ], Pedro de, spansk
Døvstummelærer, død 1584 i Benediktinerklosteret
San Salvador i Oña. Han er, saavidt Kundskab
derom haves, den første, der har givet sig af
med Døvstummeundervisning, ligesom han
formentlig, ved sin Paavirkning paa sin
Landsmand Bonet, har haft stor Indflydelse paa den
Form, Døvstummeundervisningen siden i sin
Helhed har antaget. P., der i øvrigt var Munk,
vakte sine samtidiges højeste Beundring ved at
indføre fire adelige døvstumme Børn først i
Skriftsproget ad Anskuelsens Vej, siden i
Talesproget paa Grundlag af Skriftsproget. (Litt.:
Ed. Walther, »Geschichte des
Taubstummen-Blidungswesens« [Bielefeld og Leipzig 1882]).
F. B.
Ponceau [påŋ’so, fr, på-]. Med dette Navn
betegnes forsk. Tjærefarvestoffer
(Azofarvestoffer), som fremstilles med Naftol og
Amidoazobenzol som Udgangspunkt.
(O. C.). R. K.
Ponce de Leon [’pånþæ-ðæ-læ’ån], Juan,
sp. Opdager, drog 1493 med Columbus paa
dennes anden Rejse til den ny Verden og blev
senere Statholder paa Puerto Rico; fortrængt
fra denne Stilling af Diego Columbus, udrustede
han 1513 en lille Flaade for at opsøge den
mytiske Ungdomskilde paa Øen »Bimini«. Han
krydsede Bahama-Øerne og opdagede
Paaskesøndag (Pascua Florida) Halvøen Florida, som
han fulgte til 30° n. Br., hvorpaa han
omsejlede Sydspidsen og trængte ind i
Meksiko-Golfen; paa denne Fart iagttog han som den
første Europæer den varme Golfstrøm. 1520
forsøgte han at besætte Florida, men blev slaaet
tilbage af de Indfødte og døde kort efter paa
Cuba af sine Saar.
C. A.
Poncelet [på’slæ], Jean Victor, fransk
Officer og Matematiker, f. 1788 i Metz, d. 1867 i
Paris. Efter at være bleven uddannet paa École
polytechnique deltog P. i Napoleon’s Felttog mod
Rusland 1812; han blev tagen til Fange og
vendte først 1814 tilbage til Frankrig. Efter sin
Hjemkomst gjorde han Tjeneste ved Service de
construction og som Lærer i Mekanik i Metz, indtil
han 1834 flyttede til Paris, hvor han 1838 blev
Prof. i Fysik og Mekanik ved Faculté des
sciences. 1834 optog Akademiet ham som Medlem.
Han var endelig i nogle Aar Chef for École
polytechnique, men trak sig tilbage 1852, da han ikke
vilde tjene Kejserdømmet, og syslede i Resten
af sit Liv med sine Værker. Prix Poncelet, der
tildeles den, som i de sidste ti Aar har bidraget
mest til den rene og anvendte Matematiks
Fremme, er oprettet i H. t. hans Testamente. Mellem
de Mænd, der i 19. Aarh. hævede den syntetiske
Geometri til dens nuv. Højde, indtager P. en af
de første Pladser; fl. af denne Geometris største
Ideer opstod allerede hos ham under hans
Fangenskab i Rusland. I sit Hovedværk Traité des
propriétés projectives (1822) udvikler han
Læren om Overførelse af Sætninger fra en
Planfigur til dens Projektion, idet han ogsaa
medtager visse metriske Egenskaber, og opstiller
Omformningen af Figurer ved Homologi i Planet og
Rummet, Kontinuitetsprincippet samt
Grundtrækkene af de reciprokke Polarfigurers Teori
(se Pol); denne sidste fuldføres i Théorie des
polaires réciproques, der 1824 indleveredes til
Akademiet (trykt 1829 i Crelle’s Journal). Af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
