- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
401

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poniatowski - Pons - Pons, Jean Louis - Ponsard, François - Ponscarme, François Joseph Hubert - Ponsonby, G. - Ponson du Terrail, Pierre Alexis Ponson, vicomte de

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Under Kosciuszko’s Opstand kom man i
Besiddelse af hans Brevveksling med den preuss.
Konge, der i høj Grad kompromitterede ham;
kort derpaa døde han pludseligt, sandsynligvis
efter selv at have taget Gift for at undgaa
Folkets Hævn.

Józef Antoni, foreg.’s Brodersøn
(1763—1813), gjorde som ung Tjeneste i den østerr.
Armé mod Tyrkerne, kaldtes senere tilbage til
Polen af sin Farbroder Kong Stanisław August
og deltog fra 1789 som polsk General i den
polske Armés Omorganisation. Efter Konstitutionens
Vedtagelse 1791 blev P. Overfeltherre og
kæmpede mod de fremtrængende Russere, men da
Kongen tiltraadte Targowica-Konføderationen
og dermed svigtede Polens Sag, nedlagde P.
sin Post og forlod Landet. 1794 vendte han
tilbage og optoges som Frivillig i Kosciiuszko’s
Armé; efter Opstandens Undertrykkelse levede
han, tilbagevisende glimrende russ. Tilbud, en
halv Snes Aar som Privatmand i Warszawa.
Efter Preussens Nederlag mod Napoleon 1806
blev P. Chef for den polske Nationalgarde, og
efter Oprettelsen af Storfyrstendømmet
Warszawa dets Krigsminister. I den fr.-østerr. Krig
1809 erobrede han i Spidsen for de polske
Tropper Krakov og deltog senere med dem i
det russ. Felttog 1812 og Kampene i Tyskland
1813. Midt under Slaget ved Leipzig overrakte
Napoleon ham som Belønning for hans
Tapperhed Marskalkstaven; da han efter
Nederlaget med en lille Styrke dækkede Napoleon’s
Tilbagetog, omkom han ved den for tidlige
Sprængning af Broen over Elsterfloden.
Thorvaldsen’s Bronzestatue: af P. rejstes i Warszawa
1828, men fjernedes senere af Russerne.

Stanisław P., Kong Stanisław August’s
Brodersøn (1755—1833), hvem Kongen under sin
Regering forgæves søgte at faa valgt til polsk
Tronfølger, levede efter Polens Undergang i
Italien; hans Efterkommere bærer Navnet
Hertuger af Monte Rotondo.

Józef P., foreg.’s Søn, Hertug af Monte
Rotondo (1816—73), fik, efter at have
udmærket sig i fr. Tjeneste i Algier, Borgerret i
Toscana og var senere toskansk Afsending i
Bryssel og London. 1854 bosatte han sig i
Paris, blev af Napoleon gjort til fr. Senator og
benyttedes i forsk. diplomatiske Hverv. P. har
komponeret en Række Operaer og
Syngestykker: Giovanni di Procida (1840), Ruy Blas,
Esmeralda, Don Desiderio, Pierre de Médicis
(1859), Au travers d’un mur (1861). Hans
Efterkommere lever i Meksiko og Kalifornien.
A. K-n.

Pons [på.s (ell. på?)], 1) By i det vestlige
Frankrig, Dept Charente Inférieure, ved Seugne
og Banen Nantes—Coutras, 4500 Indb. P. har en
reformert Konsistorialkirke, et gammelt Slot,
der nu er indrettet til Raadhus, et
Seminarium, en Mineralkilde, Stenbrud og Garveri.
2) Se Saint P. de Thomières.
(M. Kr.). E. St.

Pons [på.s (ell. på?)], Jean Louis, fr.
Astronom (1761—1831), ansattes 1789 ved
Observatoriet i Marseille, blev 1819 Direktør for det
nygrundede Observatorium i Marlia ved Lucca
og 1825 Direktør for Observatoriet i Firenze. P.
har især vundet sig et Navn som Kometopdager,
fra 1801 til 1827 i alt 37, deriblandt 26. Novbr
1818 Encke’s Komet, 10. Decbr 1805 Biela’s
Komet og 20. Juli 1812 Pons-Brooks’ Komet (se
Komet).
J. Fr. S.

Ponsard [på’sa.r], François, fr. dram.
Digter (1814—67). Efter at have studeret Jura
droges han tidlig af Litteraturen, oversatte 1837
Byron’s Manfred og skrev en Tragedie Lucrèce,
hvormed han rejste til Paris. Théâtre français
forkastede den, men 22. Apr. 1843 opførtes den
paa Odéon, ikke mange Dage efter at Hugo’s
Les Burgraves havde haft sin Fiasko, og naaede
med Rachel i Titelrollen en stormende Triumf.
Oven paa Romantikernes grufyldte fantastiske
Dramaer virkede hans Tragedie som en
Tilbagevenden til Racine’s stilrene Klassicisme.
Handlingen var enkel, Udviklingen streng, alt
var tøjlet af antik og ædru Værdighed. P. blev
hævet til Skyerne som Fører for en ny École
du bon sens
, der skulde reagere mod
Romantikkens Udskejelser. Men P. vendte i Agnès
de Méranie
(1846) tilbage til den moderne
Tragedie, ligeledes i Charlotte Corday (1850), der
er inspireret af Lamartine’s Histoire des
Girondins
, og i Le lion amoureux (1867), der
giver et Tidsbillede fra Direktoriets Tid. Helt
mislykket var Ulysse (1852), et klassisk
Sørgespil med Kor. Den ny Racine, man havde
ventet, udeblev altsaa, og P.’s Førerskab og Skole
var nærmest Indbildning. Skønt fantasiløs og
tør stod P. selv i ikke ringe Gæld til den
romantiske Retning. Hans satiriske Komedier
L’honneur et l’argent (1853) og La bourse (1856)
gjorde Lykke. Galilée (1867) skyldte kun et
midlertidigt Forbud sin Succes. P. optoges 1855 i
Akademiet. 1872 rejste hans Fødeby ham et
Monument. Hans Œuvres complètes udkom
1866—76 i 3 Bd. (Litt.: Paulin Blanc, P.
[1870]; J. Janin, F. P. [1872]).
S. Ms.

Ponscarme [på(s)karm], François
Joseph Hubert
, fr. Medaillør og Billedhugger,
f. 30. Maj 1827 i Belmont (Dept Vosges), d. 1903.
P. var Elev af A. Dumont og Oudiné, udstillede
i Beg. især Portrætmedailloner, senere
Portrætbuster i Gips og Bronze, skar Kameer og
Stempler til Medailler. Han blev 1871 Prof. ved École
des beaux-arts
. P. har som kyndig Fortsætter
af den gennem David d’Angers, Dubois, Chapu
o. a. indledede Reform i den fr. Medaillekunst
ved sin rige Produktion (karakterfulde
Portrætmedailloner og -plaketter) i høj Grad bidraget
til denne Kunstgrens Opblomstring og Fornyelse
i Frankrig (Medaillen over Naudet, 1868). Den
fr. Mønts Befusering af hans Napoleons-Medaille
(der dog atter godkendtes) var et Udslag af
Brydningerne mellem gammelt og nyt i
Henseende til Medaillekunstens Grundsætninger.
Hamburgs Kunsthalle ejer en stor Samling af hans
Medailler. Gode Prøver paa hans Kunst i Ny
Carlsberg Glyptotek.
A. Hk.

Ponsonby [’pånsənbi], G., se Lamb, C.

Ponson du Terrail [på’så-dy-tæ’ra.j],
Pierre Alexis Ponson, kendt under
Titlen vicomte de, fr. Romanforfatter
(1829—71). Efter 1850 udfoldede han en umaadelig
Virksomhed som Leverandør af
Feuilletonromaner og udgav til Tider et halvt Hundrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free