- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
404

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontefract - Ponte Molle - Pontevedra - Ponthieu - Pontia - Pontiac (Byer i U. S. A.) - Pontiac (Indianerhøvding) - Pontianak - Pontianus - Ponticello - pontifex - Pontificale - pontifices

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pontefract [’påntifräkt] (Pomfret), By i
det nordlige England, Yorkshire, tæt ved
Calders og Aires Sammenløb, 18 km SØ. f. Leeds,
med (1921) 16763 Indb. Paa en stejl Klippe i
Byens Nærhed findes Ruiner af Slottet
Pomfret, hvor Kong Richard II efter sin
Afsættelse holdtes fangen, og hvor han døde 14. Febr
1400, sandsynligvis af Sult.
(M. Kr.). G. G.

Ponte Molle [’ponte-’mål.e], Bro over
Tiberen uden for Rom, se Milviske Bro.

Pontevedra [påntæ’wæðra], 1) Provins
i det nordvestlige Spanien, grænser mod N. til
Coruña, mod Ø. til Lugo og Orense, mod S. til
den portug. Grænseflod Minho og mod V. til
Atlanterhavet. Arealet er 4391 km2 med (1920)
533419 Indb., ell. 121 paa 1 km2. Kysten er
dybt indskaaren af fl. Rias, bl. hvilke nævnes
Ria de Vigo, Ria de P. og Ria de Arosa. I
Nærheden af Kysten ligger Øerne Arosa, Grove og
Ons. Terrainet bestaar af mindre Bjergkæder,
der fra det galiciske Bjergsystem stryger mod V.
ud til Havet, og mellem hvilke der ligger
frugtbare Dale og Sletter. Provinsens
Kulminationspunkt, Avion, der ligger mod Ø., er 1156 m.
Klimaet er et mildt og behageligt Øklima; i Dalene
drives udmærket Korn- og Vinavl, paa
Bjergskraaningerne findes tætte Skove og oven over
Skovene frodige Græsgange. M. H. t.
Befolkningens Tæthed staar P. kun tilbage for
Barcelona, Biscaya og Guipuzcoa, men
Befolkningstilvæksten er ikke saa stærk som i flere andre
Egne af Spanien, hvilket skyldes dels
Udvandring til Sydamerika, dels det, at saa mange
Mænd rejser til andre Egne af Spanien og
særlig til Portugal for at søge Arbejde, derfor er
ogsaa Antallet af Kvinder betydelig større end
af Mænd. Hovederhvervet er Agerbrug, og der
dyrkes foruden Majs og Hvede en stor Del Vin,
Hør, Træfrugt samt Sydfrugter. Hornkvæg og
Svin spiller en betydelig Rolle. Skovene yder
noget Bygningstømmer, og ved Kysten fiskes
Sardiner. Bjergværksdrift, Industri og Handel
er uden Bet. 1897 havde P. 135 km Jernvej.
Den vigtigste Havn er Vigo og den vigtigste
Handelsby La Estrada. Administrativt deles P.
i 11 Distrikter. 1) Provinsens Hovedstad P.
ligger i Baggrunden, af Ria de P., 50 km fra den
portug. Grænse og ved Banelinien
Coruña—Lisboa, (1920) 26940 Indb. P. har smukke
Omgivelser og er væsentligst bygget af Granit.
Over Floden Lerez fører en gl rom. Bro (Ponte
vetus), hvorefter Byen har Navn. Fra Havnen,
der er meget tarvelig, drives Fiskeri, og P. har
desuden Hatte- og Klædefabrikation samt
Handel med Kvæg paa Portugal. P. er Sæde for en
Guvernør og en Biskop.
(H. P. S.). C. A.

Ponthieu [på’tiø], tidligere Grevskab i
Nordfrankrig, i det nuv. Dept Somme, med
Hovedstaden Abbeville. Det udgør den lave Del af
Picardie. Det kom 1686 under den fr. Krone.
Efter Julirevolutionen antog Karl X Titelen
Greve af P.
(M. Kr.). E. St.

Pontia (af gr. πόντος, Hav), Tilnavn til
Nereiderne, Thetis o. a. Havguddomme. Det
tillægges ogsaa Afrodite, for hvem der under
denne Betegnelse fandtes et Tempel i
Hermione.
H. A. K.

Pontiac [’påntjäk], 1) By i U. S. A., Michigan,
ligger 40 km NV. f. Detroit. (1920) 34273 Indb.
P. har Automobilfabrikker, Handel med
Landbrugsprodukter og et stort Sindssygehospital.
2) By i U. S. A., Illinois, 150 km NNØ. f.
Springfield. (1920) 6640 Indb.
G. Ht.

Pontiac [’påntjäk], berømt Indianerhøvding
af Ottawa-Stammen, f. mellem 1712 og 1720, d.
1769. P. var Leder af et indiansk
Stammeforbund og kæmpede som Frankrigs allierede mod
England. Han organiserede den saakaldte »P.’s
Sammensværgelse« (1763—64), et storstilet
indiansk Forsøg paa at udrydde de engelske
Nybygder og Forter V. f. Appalacherne. (Litt.:
Parkmann, The Conspiracy of Pontiac, Vol.
1—2 [Boston 1851]).
G. Ht.

Pontianak, Hovedstad i det nederlandske
Residentskab Vest-Borneo, ligger paa begge
Sider af Floden Kapuas, 25 km oven for dens
Munding. Paa højre Bred ligger de Indfødtes
By, bygget paa Pæle. Paa venstre Bred ligger
den forhenværende Sultans Palads og den holl.
By med et Fort. Byen har (1905) 20984 Indb.,
hvoraf 7085 Kinesere og 223 Europæere. Der
findes nogle faa Fabrikker, Handel og Skibsfart
er livlige.
M. V.

Pontianus, Pave (230—235), deltog i Striden
om Origenes. Da Biskoppen i Alexandria,
Demetrius, 231 havde udelukket Origenes af det
kirkelige Samfund, stillede P. sig paa Demetrius’
Side. Under Alexander Severus, ell. maaske
snarere under Maximinus Thrax, blev P. forvist
til Sardinien sammen med flere andre Kristne,
og han døde der som Følge af Mishandlinger.
A. Th. J.

Ponticello [ponti’t∫æl.o] (ital.), Stolen paa
Strygeinstrumenter. Sul p. betegner, at Buen
skal føres saa nær som muligt ved Stolen,
hvorved Tonen faar en egen indtrængende,
metalagtig Klang.
S. L.

pontifex, se pontifices.

Pontificale, den liturgiske Bog om de
rom.-kat. Biskoppers særlige Funktioner, dels
sakramentale, dels jurisdiktionelle. Det nuv. P.
fremkom først i Rom 1485, men blev saa omarbejdet
og autoriseret 1596 af Clemens VIII. Senere har
Urban VIII 1644 og Benedikt XIV 1752 revideret
Liturgien, og 1888 lod Leo XIII en
Normaludgave udkomme [i Regensburg]. Udtrykket
Pontifikalier bruges ogsaa om
Præstedragten (s. d.).
A. Th. J.

pontifices (Sing. pontifex) var i det
antikke Rom de Præster, der havde det øverste
Tilsyn med hele Gudsdyrkelsen. Deres første
Indsættelse føres tilbage til Kongetiden, men
opr. synes der kun at have været nogle ganske
faa, 4 ell. 5. Ved den ogulniske Lov (300)
fastsattes Antallet til 9, medens Sulla forøgede det
til 15, og senere kom der endnu flere til.
Foruden at føre Tilsyn med Gudsdyrkelsen
overhovedet havde P. særlig den Opgave at vejlede
Senatet og Øvrighedspersonerne i alle
Spørgsmaal1 af religiøs Natur, som havde nogen Bet.
for Staten, om Ordningen af den offentlige
Gudstjeneste, Indførelsen af fremmede Kultusformer,
Afgivelsen af Løfter til Guder og Opfyldelsen
deraf, Afholdelsen af ekstraordinære Fester som
Tak til Guderne ell. som Soning for Varsler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free