- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
405

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - pontifices - Pontifikalmesse - Pontifikat - Pontinske Sumpe - Pontinske Øer - Pontinske Bjerge - pontiske Lag - Pontius, Gajus - Pontius, Paul du Pont - Pontius Pilatus - Pontius Telesinus - Pontivy

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

o. s. v. Disse Fester ligesom overhovedet de
offentlige Ofringer lededes af P. ell. foretoges
under deres Tilsyn. Ogsaa til Privatfolk kunde
P. ofte afgive Erklæringer i Tvivlstilfælde af
religiøs Natur. Endelig havde de Tilsyn med
Kalenderen, hvortil der allerede i gl Tid
sluttede sig det Hverv at optegne korte Notitser om
Aarets vigtigste Begivenheder, hvorved de
saakaldte annales maximi, de ældste hist.
Optegnelser i Rom, opstod. P. udgjorde et Kollegium;
de valgtes paa Livstid, og i Spidsen for dem
stod Pontifex maximus, hvis Anseelse var meget
stor. I Kejsertiden var Kejseren altid Pontifex
maximus
, en Titel, som endog bibeholdtes af
de første kristne Kejsere, medens den senere
er blevet optagen af Paven.
H. H. R.

Pontifikalmesse, en Messe, som celebreres
af en Biskop i den rom.-kat. Kirke, og som
holdes med særlig Højtidelighed, idet dels
Biskoppen møder i fuldt Skrud, dels et større Antal
Kirketjenere medvirker.
A. Th. J.

Pontifikat (lat.), Præsteværdighed i al Alm.,
i Særdeleshed dog Paveværdighed.
A. Th. J.

Pontinske Sumpe (ital. paludi Pontine),
Navn paa den sydlige Del af Campagna di
Roma
, der er en 45—50 km lang og 10—18
km bred Sumpegn, som strækker sig fra
Cisterna til Terracina. P. S. er en ganske jævn
Slette, der adskilles fra Havet, over hvilket den
kun hæver sig lidt, ved 2—22 m høje Klitter, der
stedvis er bevoksede med Egeskov. I
Forbjerget Monte Circeo hæver Kysten sig dog til 310
m. Ø. paa begrænses P. S. af Kalkbjerge (Monti
Lepini, 1536 m), der sender deres
Bjergstrømme ned over Sletten, hvis ringe Fald bevirker,
at Vandet bliver staaende og forsumper Egnen.
P. S. er da en udpræget Alluvialdannelse, og
Monte Circeo har opr. været en Ø, der synes
først henimod den historiske Tids Begyndelse
at have opnaaet Forbindelse med Fastlandet.
En Oversigt over Sumplandskabet faar man
bedst fra den gl., berømte Via Appia, der fra
Cisterna til Terracina fører midt igennem P.,
medens den ny Jernbane Velletri—Terracina
omgaar Sumpene langs Foden af Bjergene. Til
begge Sider af Vejen er gravet Kanaler, og
paa de derved fremkomne udtørrede
Strækninger, der er godt Græsland, græsser Flokke
af Heste, Køer og Bøfler, og de allertørreste
Steder benyttes endogsaa til Kornland. Men
for øvrigt bestaar Planteverdenen i P. S. af en
frodig Vegetation af Vandplanter i
Vandpytterne, af mørke Bevoksninger af Tagrør, grønne
Engstrækninger og mørkegrønne Krat af
Stenege. Saa længe Volskerne boede i disse Egne,
var P. S., der af Romerne kaldtes Ager
Pontinus
, ved et System af Kanaler sat i en
blomstrende Kultur og skal endogsaa efter Plinius
have huset 33 Stæder. Efter Erobringen førte
Romerne Befolkningen andensteds hen (358 f.
Kr.), og derefter forfaldt Kanalerne, og P. S.
blev atter Sumpland. Udtørringsforsøg begyndte
dog paa ny, og 312 f. Kr. anlagde Appius
Claudius den efter ham benævnte Vej, Augustus
anlagde fl. Kanaler; men under de flg. Kejsere
forfaldt disse Arbejder atter. Først Trajan tog
fat igen og tørlagde Strækningen fra Treponti
til Terracina. Ogsaa dette Arbejde forfaldt
snart, og i Middelalderen tog fl. Paver fat
forfra paa Udtørringen, saaledes Bonifacius VIII
(c. 1300), Martin V (1417), Sixtus V (1585) og
Pius VI (1778). I alt skal 18 Paver have
arbejdet paa Tørlægningen uden Resultat. Pius VI
fik dog med en Bekostning af 7 Mill. Lire Via
Appia istandsat og bygget den store Afløbskanal
Linea Pia; Arbejdet paa Tørlægningen er stadig
fortsat, men P. S. er dog endnu kun væsentligst
Opholdssted for nogle faa Hyrder, da
Malaria’en (s. d.) forbyder enhver Bebyggelse. En
Udtørringsplan af Tyskeren Donat gaar særlig
ud paa at befri P. for det hidtil udefra tilførte
Vand. (Litt.: de la Blanchère, La
malaria de Rome et le drainage antique
[Rom 1882];
samme, La malaria de Terracine [Rom 1884]:
Tito Berti, Paludi Pontiche [Rom 1884];
Donat, Le Paludi Pontine e il loro
prosciugamento
[Rom 1887]; samme, »Die pontinische
Sümpfe, ein Vorschlag zur ihre Trockenlegung«
[1899]).
(H. P. S.). C. A.

Pontinske Øer, se Ponza-Øer.

Pontinske Bjerge, se Lilleasien.

pontiske Lag, d. s. s. Congeria-Lag.

Pontius, Gajus, samnitisk Hærfører,
overvandt 321 f. Kr. Romerne i Passet ved Caudium
og lod hele den fangne rom. Hær gaa under
Aaget. 292 blev han fanget af Romerne og
henrettet.
H. H. R.

Pontius, Paul du Pont, kaldet P., flamsk
Kobberstikker, f. i Antwerpen 1603, d. 1658, var
Elev af Lucas Vorsterman og traadte tyveaarig
i Forbindelse med Rubens, i hvis Skole af
Kobberstikkere han var en af de mest fremragende.
Uden at naa Vorsterman i Foredragets Energi
og Frihed og staaende tilbage for Schelte a
Bolswert, hvad den maleriske Gengivelse
angaar, indtager han dog bl. Rubens-Stikkerne en
høj Rang ved sin virtuose, faste Teknik. Af
Hovedværker bl. de 150 Stik, P. udførte, nævnes
»Susanna«, »Himmelfarten«, »Den hell. Rochus«,
»Kristus i Graven«, »Dronning Tomyris med
Cyrus’ Hoved«, Rubens’ Selvportræt, »Kristus paa
Korset« (au coup de poing), Portrætter af Filip
IV og Elisabeth af Bourbon, alle efter Rubens,
efter hvis Død han endvidere udførte
»Barnemordet i Bethlehem«. — Ogsaa efter andre
Kunstneres Værker har P. stukket, særlig efter
van Dyck’s, til hvis Ikonografi han udførte 30
Portrætter; baade i dem og ellers viser han sig
som den ypperste Fortolker af v. Dyck’s Kunst;
endelig efter Tizian »Kristi Gravlæggelse«, efter
Seghers »Kongernes Tilbedelse«, samt »Flugten
til Ægypten« o. a. efter Jordaens.
(A. R.). L. S.

Pontius Pilatus, se Pilatus.

Pontius Telesinus blev 88 f. Kr.
Samnitternes Overanfører i Krigen mod Romerne. Senere
sluttede han sig til Folkepartiet i Rom i
Kampen mod Sulla, men faldt i et Slag mod denne
uden for Roms Mure (82).
H. H. R.

Pontivy [påti’vi], By i det nordvestlige
Frankrig (Bretagne), Dept Morbihan, NØ. f.
Lorient, ved den sejlbare Blavet og Kanalen
Brest—Nantes samt Banen Auray—St Brieux,
9400 Indb. P. har et Slot, der opførtes 1485 og
har været ejet af Fyrsteslægten Rohan,
desuden en Rytterkaserne, fl. Kirker, deriblandt
Notre Dame de la Joie (15. Aarh.), en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0423.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free