- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
406

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pontivy - Pont l' Abbé - Pont l'Évêque - Pontmartin, Armand Auguste Joseph Marie Ferrard - Pont Neuf - Ponto - Pontobdella - Pontoise - Ponton - Ponton, Mungo - Pontonbro - Pontonner - Pontonport - Pontoppidan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landbrugsskole og fl. gl. Bygninger. Byen har en
Del Handel med Landbrugsprodukter som Korn,
Hornkvæg, Heste, Honning og Læder og driver
Fabrikation af Lærred, har Højovne, en
jernholdig Mineralkilde. Napoleon I gjorde den til
det militære Midtpunkt i Bretagne, og Byen
førte Officielt under ham og senere under
Napoleon III Navnet Napoléonville.
Arrondissementet P. (7 Canton’er) har 120700 Indb.
E. St.

Pont l’ Abbé [’på-l-a’be], By i det
nordvestligste Frankrig (Bretagne), Dept Finistère,
ved Quimper, 5 km fra dens Munding i
Atlanterhavet samt ved Banen P.—Quimper, 6400
Indb. P. l’A. har en Havn, et gl. Slot og et
Karmeliterkloster med en smuk Kirke. Byen
driver Handel med Korn, Mel og Fisk og har
Fabrikation af Stivelse og Kemikalier.
E. St.

Pont l’Évêque [på-l-e’væk], By i det
nordligste Frankrig, Dept Calvados, 40 km NØ. f.
Caen, ved Touques og Banen
Lisieux—Honfleur, 2970 Indb. P. l’E. har en Kirke fra 15.
Aarh. Fabrikation af og Handel med
Bomuldsvarer, Kniplinger, Smør, Ost og Cider.
Arrondissementet P. l’E. (6 Canton’er) har 60000
Indb.
(M. Kr.). E. St.

Pontmartin [påmar’tæ], Armand Auguste
Joseph Marie Ferrard
, Greve af, fr.
Forf. (1811—90). Ved Tradition, Omgang og
Sympatier knyttet til det gl. legitimistiske og
klerikale Parti var han saavel i sine litterære
Kauserier, der fremkom i en Mængde
Tidsskrifter, som i sine Romaner og Noveller en
elegant og veltalende Forfægter af
konservative Livsværdier. Af hans Bøger kan nævnes:
Contes et rêveries d’un planteur de choux
(1845), Causeries littéraires (1854—56),
Pourquoi je reste à la campagne (1857), Causeries
du samedi
(1857, 1859, 1860), Nouveaux
samedis
(20 Bd, 1865—81), Les jeudis de Mme.
Charbonneau
(1862), der satiriserer over litterær
Journalistik i Romanform, Les brûleurs de
temples
(1863), Entre chien et loup (1866), Le
radeau de la Méduse
(1872), La mandarine
(1873), Souvenirs d’un vieux mélomane (1878),
Souvenirs d’un vieux critique (10 Bd, 1881—89),
Péchés de vieiilesse (1889).
S. Ms.

Pont Neuf [på-’nöf], Bro over Seinen, se
Paris.

Ponto [sp. ’påntå], i L’hombre Benævnelse
for det røde Es i Trumffarven, hvis Hjerter
ell. Ruder er Trumf (i Rækkefølge da
umiddelbart efter de 3 Matadorer).
Carl Br.

Pontobdella, se Igler.

Pontoise [på’twa.zj, By i det nordlige
Frankrig, Dept Seine-et-Oise, NV. f. Paris, 9000
Indb. P. ligger terrasseformig ved Oise, er
Knudepunkt paa Vestbanen og Nordbanen og
har to Kirker: Saint-Maclou (12. Aarh.) og
Notre-Dame (16. Aarh.), et Collège og flere
smukke Broer. Byen driver Fabrikation af
Strømper, Læder, Eddike og Kemikalier, har
mange Møller, et stort aarligt Marked og
Handel med Hornkvæg, Korn og Mel. P. er
Oldtidens Pons Isaræ. Arrondissementet P. (8
Canton’er) har 202000 Indb.
(M. Kr.). E. St.

Ponton [dansk påŋ’tåŋ, fr. på’tå] (Broskib)
er Benævnelsen paa et alm. benyttet flydende
Underlag i en Bro. I sin simpleste Form bestaar
P. af en alm. Baad, som forankres paa passende
Maade, og paa hvilken Brodækket anbringes. I
de fleste civiliserede Staters Hære findes nu
Feltbroekvipager, i hvilke P. indgaar som et
særligt Brounderlag; tidligere var P. af Træ,
nu er den næsten overalt af Staal ell. Jern. P.
kan være en Helponton ell. delt i to Dele
saaledes, at der opstaar to Halvpontoner,
der, naar Broens Bæreevne gør det nødvendigt,
kan sammenkobles, hvorved de danner en
Helponton. I enkelte Broekvipager er P. endogsaa
tredelte. I det danske Feltbromateriel er P. af
galvaniseret Jern og Staal, 7,85 m lang, 1,55 m
bred, 0,81 m høj, og ved 2 Tværskodder delt 13
Rum. Foroven rundt om den findes et Skandæk,
til Dels af Egetræ. Udvendig paa Bunden er 4
Slæbelister og paa hver Side en Friholderliste
med Haandtagsudsnit til Benyttelse ved P.’s
Manipulation. Den danske P. har helt
nedsænket en Bæreevne paa 7400 kg, og med et Fribord
(Rælingens Højde over Vandfladen) af 16 cm
en Bæreevne paa 5690 kg.
Sch. P.

Ponton [’påntən], Mungo (1801—80), var
Sekretær i den skotske Nationalbank, men
gav sig meget af med fotografiske Forsøg,
hvorved han 1839 opdagede, at Papir, der
var gennemtrukket med en Opløsning af
Kaliumbikromat, forandrede Farve i Lyset. Dette gav
Stødet til Opfindelsen af de moderne
fotomekaniske Reproduktionsmetoder, hvor man gaar ud
fra en Blanding af kromsure Salte med Lim,
Gummi, Æggehvide o. fl. 1845 anvendte P.
Fotografien til Registrering af
Termometersvingninger.
C. E. A.

Pontonbro [påŋ’tåŋ’-], se Broer, S. 59.

Pontonner er Benævnelsen for den Pioner,
som er særlig uddannet i Broslagningsarbejder.
Sch. P.

Pontonport [påŋ’tåŋ-], se Dok.

Pontoppidan, 1) dansk Slægt, hvis
Stamfader Erik Knudsen (1568—1631), som
boede paa Bjergegaard i Sønder Broby Sogn,
var Ridefoged paa Rigsraaden Christen Holck’s
Gaarde i Fyen og paa Langeland. Fem af hans
Sønner i Ægteskab med Provstedatteren Anna
Lauridsdatter valgte den gejstlige Vej og
latiniserede deres nævnte Fødesogns Navn. Den mest
kendte var Dr. teol. Erik P. »den Ældre«
(1616—78), først Slotspræst paa Antvorskov,
derpaa Sognepræst i Køge og Provst for Ramsø
Herred og fra 1673 Biskop i Trondhjem, en
afholdt og sympatetisk Personlighed, der
udfoldede en betydelig Forfattervirksomhed, og hvis
Grammatica Danica (udkommet 1668) er den
ældste danske Grammatik, der findes. Hans
eneste, ugifte Søn, Valentin P., dansk
Resident i Venedig, skal være blevet adlet med
Navnet Lillienkrantz. Biskoppens ældre Broder,
Rektor i Odense, senere Provst og Sognepræst
til Vejle og Hornstrup, Magister Henrik P.
(1608—59), var Fader til Stiftsprovst i Aarhus,
Magister Ludvig P. (1648—1706), bl. hvis
Sønner skal nævnes Dr. teol. Christian P.
(1696—1765), der ogsaa blev Stiftsprovst i
Aarhus, og Biskop Erik P. »den Yngre« (s. d.).
Begge disse Brødre har efterladt en talrig
Efterslægt. Den sidstnævnte blev Fader til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0424.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free