- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
415

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porcellis, Jan - Porcelæn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Leyden 1632, virkede i Haag, Rotterdam,
Antwerpen (her optagen 1617 i Lukasgildet) og
Haarlem. Hans smaa fast og fint tegnede, i
Farven graa og noget tørre, Søbilleder hører til
de første Frugter af holl. Marinemaleri. Billeder
af P. bl. a. i München, Berlin og Oldenburg.
P.’s Søn; Julius P., der virkede i
Rotterdam, var ligeledes Marinemaler. Da hans
Billedsignatur er den samme som Faderens: J. P.,
er det i det enkelte Tilfælde vanskeligt at
afgøre, af hvem Billedet er malet. Billeder, der
viser en mere blød malerisk Karakter end de
ovenn., tilskrives i Reglen Julius P., saaledes
Malerier i Frankfurt a. M. og Darmstadt.
(A. R.). A. Hk.

Porcelæn (hertil 1 farvetrykt Tavle,
»Porcelæn«). Herved forstaas alle de af P.
frembragte Brugs- eller Kunstgenstande.
Benævnelsen P. stammer antagelig fra »Porcella«,
Navnet paa en bekendt Søsnegl, hvis Hus har
en slaaende Lighed med P. Det ægte (haarde)
P. udmærker sig fremfor andre keramiske
Produkter ved sin Haardhed, sin Gennemsigtighed
og sin rene hvide Farve.

Teknik. Hovedbestanddelen i P. (det ægte)
er Kaolin, den renest eksisterende Lerart. Da
denne er ildfast (usmeltelig), tilsættes der efter
Forholdene et mindre Kvantum Feldspat, og
hvis Kaolinen ikke i sig selv er kvartsholdig, da
ogsaa noget af denne Stenart. Hvert Land, ja
hver Fabrik har sin særlige Sammensætning af
Massen, hvoraf igen Brændingens Temp. og
større ell. mindre Iltning afhænger. De forsk.
Stoffer, hvoraf Massen bestaar, knuses
(pulveriseres) først i Stenmøller, og tilberedes
dernæst i fugtig Tilstand i Slemmeriet og
Sigteriet. Vandet presses saa ud af Massen, til den
bliver halvtør. Efter en yderligere Æltning
lagres den i store Beholdere; jo længere den faar
Lov til at ligge, jo mere plastisk bliver den.
Porcelænsgenstandene dannes 1) ved
Formning: Massen rulles ud til en flad Kage i den
Tykkelse, Genstanden skal have, og bankes ved
Hjælp af en fugtig Svamp ud over en Gibsform,
2) ved Drejning, der ligeledes udføres over
en Gipsform lagt paa en Drejeskive, og 3)
ved Støbning, Støbeformen hældes fuld af
Masse, tynd som Vælling (»Slikker«). Formen
suger da Vandet i Massen ind i sig, saaledes
at denne danner et temmelig fast Lag mod
Gibsformens indvendige Side, P.’s Tykkelse
bestemmes, ved at man lader Massen henstaa i
Formen i kortere ell. længere Tid. Den ikke
stivnede Del hældes ud, og Genstanden bliver
staaende i Formen, til den er saa fast, at den
kan bære sig selv. Hanke, Tude o. l. paasættes
senere med tynd Masse (»Slikker«),
Støbekanter m. m. efterpudses, og Genstandene
transporteres derefter paa Brædder til Tørrestuen,
hvor de henstaar, til de er helt hvide og tørre.
Herefter bæres de paa de samme Brædder til
»Forglødovnen«, hvor de anbringes i ildfaste
Kapsler og brændes ved en lav Temp., der efter
denne giver dem en større ell. mindre Haardhed
(som fra Gibsens til Fajancens). Fra
Forglødovnen kommer de til Glaserstuen, hvor de
dyppes i Kar fyldte med Glasur i ganske tyndt
udrørt Tilstand, det let brændte porøse P.
suger da et Lag Glasur fast og jævnt over sig.
Efter Tørring og Pudsning indsættes de endelig
i Porcelænovnen (Blankovnen), hvor de
ligeledes anbringes i Kapsler af stærkt ildfast Ler,
der stables oven paa hinanden og delvis mures
sammen til en kompakt Helhed, som fylder
hele Ovnen. Temp. er for de forsk. Fabrikker
forsk., fra 1200 til c. 1600°. Først ved
Hvidglødhede begynder P. at smelte (»sindres«).
Øjeblikket til at standse Indfyringen, for at det
hele ikke skal smelte sammen, iagttages dels
ved Kikhuller i Ovnen, dels ved Trækprøver og
endelig ved smaa skraatstillede Kegler (»Segers
Kegle«), der er af forsk. Smeltelighed,
saaledes at de bøjer Spidsen ved de forsk. Temp.
Fra Blankovnen udtages P.’s efter nogle Dages
Afkøling af Ovnen, i færdig Tilstand, enten
allerede dekorerede med Underglasurfarver
inden Glaseringen, ell. i P.’s naturlige hvide
Tilstand. Dekorationer i Overglasurfarver og Guld
paamales og indbrændes senere i »Muffelovnen«.

I Modsætning til det ægte P., hvor Masse
og Glasur væsentlig bestaar af de samme
Stoffer om end i forsk. Forhold, fremstilles ogsaa
»blødt« P., navnlig i England. Det udmærker
sig ved sin blanke Overflade, store
Gennemsigtighed og mere flødeagtige Farve. Det
indeholder intet ell. kun lidt Kaolin, og
sammensættes af forsk. Stoffer som Kalk, Soda, Gibs,
Salpeter, Sand, Ben o. fl. Disse blandes og
sammensmeltes til en »Fritte«, der igen knuses og
slemmes, hvorefter det omtrentlig behandles
som haardt P.

Dekoration af P. kan forekomme paa
utallige forsk. Maader, man skelner dog mellem
grand feu- og Muffeldekoration. Grand feu er
altid udført i Farver ell. Relief paa det raa
ell. forglødede P., altsaa inden selve
Porcelænsbrændingen i Blankovnen; de kan enten udføres
som Maleri i Underglasurfarver, hvoraf man til
Dato paa haardt P. kun kender 3, ɔ: Blaat
(Koboltilte), Grønt (Kromilte) og en svag gulligrød
(Guldklorid). Ved Sammenblanding af disse 3
Farver kan dog frembringes en Rigdom af
Nuancer. Til grand feu Dekorationer hører,
foruden Underglasurmaleriet, farvede Glasurer:
flammede, flydende og krystallinske.
Fremgangsmaaden ved disse er forsk. for hver
Fabrik, og der iagttages den største Hemmelighed
over for denne. Endelig maa Reliefdekorationer
henregnes hertil. De udføres dels ved direkte
Modellering i den raa bløde Masse, dels ved
Udskæring i den forglødede og endelig ved
Paamaling paa farvet Biskuit (Pâte sur pâte).
Ved Muffel- ell. Overglasurdekoration paamales
Farverne med Terpentin paa det færdigt
brændte P., hvorefter disse fastbrændes i Muffelovnen
ved en saa lav Temp., at denne ikke berører
selve P. Disse Farver er i Reglen metalliske
Oxyder og forekommer i Handelen i alle rene
og blandede Nuancer. For Gulddekorationens
Vedkommende skelner man mellem ægte Guld
(Polerguld) og »Glansguld«. Det første
fremkommer ved en Udfældning af Guldklorid i
Forbindelse med Kvægsølv som et brunt Pulver,
der paamales i Terpentinblanding. Da Guldet
efter Brændingen fremkommer uden Glans,
poleres det med en Agat. »Glansguld« er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free