Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porcelæn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
svovlholdig Guldopløsning (Lustre), der kun giver et
meget tyndt, men dog dækkende Lag, som
indbrændt straks har en stærk Glans.
Historie. Denne skal kun delvis omtales
her, idet der henvises til Art.: kinesisk P.,
japansk P., Böttger, dansk P. og
Sèvres P. P.’s Vugge stod i Kina, hvorfra
det overførtes til Japan og muligvis til Persien.
Herfra kender man dog vistnok kun et enkelt
Stykke, men Fabrikationen af pers. P. omtales
af fl. Rejsende i 17. og 18. Aarh., og det er ikke
usandsynligt, at der har eksisteret en
Porcelænfabrik, da der findes fine Kaolinlejer, og
man ved, at der i Slutn. af 16. Aarh. er
indkaldt en Koloni af kin. Pottemagere,
hvorigennem Kendskabet til Porcelænfabrikationen kan
være blevet røbet. — I Europa fremkom det
første P. lige i Begyndelsen af 18. Aarh., som
det berømte røde Böttger-P. Den ældste Fabrik
er den i Meissen, hvor Maleren Herold efter
Böttger’s Død ansattes som dens kunstneriske
Leder 1720—50. Denne Tid, der er Fabrikkens
mest udmærkede, kaldes derfor den »heroldske
Periode«. Hans første Arbejder var i dekorativ
Henseende stærkt paavirket af Japans P.,
mindre af Kinas, hvorimod Formen i Reglen følger
med Tidens Smag — Barokken. Foruden de
brogede Farver anvendte han ogsaa
Blaamaleriet i »Zwiebelmuster« (»indianske Motiver«).
Senere optoges Landskabs-, Jagt-, Krigsbilleder
etc. i Miniaturmaleri. Der skabtes en Række
uforlignelige Bordservicer, særlig Frokoststel.
1733 begyndte Kändler som Modellør. Hans
første figurlige Arbejder er Apostlene, senere
en Mængde Dyr og Figurer, der af Herold blev
rigt dekoreret i brogede Farver, mest til
Anvendelse ved Borddekorationer. Herold’s og
Kändler’s Arbejder regnes for det bedste og
kosteligste, som Fabrikken overhovedet har
skabt. Medens denne Periode særlig trives i Ly
af fyrstelig Beskyttelse (August d. Stærke o. a.),
arbejdes der efter Midten af Aarh. mere for
det brede Publikum, og Fabrikken udvides
betydeligt. 1740 var der kun 218 Arbejdere mod
731 i 1765. Efter Herold (d. 1765) og Kändler
(d. 1775) overtog Grev Camillo Marcolini
Direktionen 1774. Kändler’s Aand holdt sig dog
stadigt i de plastiske Arbejder, men uden dennes
kunstneriske Værdi og Charme. Motiverne
hentes nu væsentligt fra franske Kobberstik. Asier,
en indkaldt Franskmand, var Modellør til 1779,
og hans Arbejder er naturligt stærkt præget
af fr. Kunst: Creuse, Jardin m. fl. I Marcolini’s
Periode dyrkes Biskuitporcelænet stærkt. Efter
Asier (pensioneret 1779) tabte Fabrikken sin
ledende Bet. bl. de tyske Fabrikker, og dens senere
Arbejder kan ikke taale Sammenligning med
dem fra de to første Perioder.
Meissner-Fabrikken arbejder dog endnu den Dag i Dag med
stor Kraft, og indtager paa alle
Verdensudstillinger en betydelig Plads, uden dog at have
skabt noget for den særligt karakteristisk ell.
udmærket. — Efter Meissen staar Fabrikken i
Berlin vel nok som den betydeligste. Den
anlagdes 1751 af en tidligere Tekstilfabrikant W.
K. Wegely, som snart solgte den til en af
Kongens Finansmænd, Gotzkowsky, der atter 1763
solgte den til selve Frederik II. Samtidig fik
den Titel af kgl. preussisk Fabrik. Hermed
begynder Fabrikkens store og bedste Tid, idet det
fra Meissen lykkedes ikke alene at forskaffe sig
dygtige Arbejdere og en Mængde Modeller,
Forme og færdiglavet P., men ogsaa store
Mængder af længe lagret Porcelænsmasse.
Berlinerporcelænet fra denne Tid er ofte dekoreret
med Reliefmønstre, hvortil Motiverne lykkeligt
overførtes fra Stukdekorationerne i
Rokokkoslottene i Potsdam og Berlin. Farverne, der i
Wegely’s og Gotzkowsky’s Tid havde været
Fabrikkens svage Side, naar nu til en sjælden
Fuldkommenhed. Foruden talrige Bordservicer
til Slottene udføres en Mængde pragtfulde
Gaver til europæiske Hoffer. Et Særkende for
Berlinerdekoration var Maleri en Camaïeu,
altsaa med en enkelt ell. højst 2 Farver, f. Eks.
jernrødt og Guld ell. Rosa og graat. Af
figurlige Motiver spiller, som i alle kunstneriske
Frembringelser i Tyskland paa Frederik den
Store’s Tid, de Watteau’ske en Hovedrolle,
men ogsaa Tenier’ske Bondescener, Boucher’ske
Amorinfremstillinger og naturligvis Slagbilleder
anvendes hyppigt. I plastisk Henseende staar
Berlinerfabrikken langt tilbage for sit store
Ophav Meissen, baade i kvantitativ og i
kunstnerisk Retning. Berliner-P. udmærker sig ved
en sjælden Hvidhed og en ulastelig Udførelse.
En Specialitet var Anvendelsen af Tyll og
Kniplinger som Dekorationsemner. Man dyppede
ligefrem Kniplingen i en seig plastisk
Porcelænsmasse og klistrede den paa Figuren. Ved
Brændingen forsvandt selve Stofferne, medens
deres Porcelænsovertræk smeltede fast til
Figuren. Det første Berliner-P. er mærket med
et W (Wegely) i blaa Farve under Glasuren
og et Scepter. Senere forsvinder W’et og til
Scepteret føjes et K. P. M. (Königliche
Porzellan Manufaktur). Af andre udmærkede
Fabrikker maa nævnes den i Wien, grundlagt
allerede 1718, kun 9 Aar efter Böttger’s Opfindelse,
af en Wiener »Hofkriegsratagent«, Hollænderen
C. I. du Pacquier. Om Fabrikken fra dennes
første Periode findes der kun meget faa
autentiske Oplysninger. Efter Arten af de forsk.
Dekorationer kan man dele Wien-P. fra Pacquier’s
Tid i 4 Hovedgrupper: 1) med brogede
Kineserier i Herold’s Stil ell. med jap. Motiver, 2)
med brogede »Laub und Bandelwerk«, 3) med
lgn. Motiver i sort (Schwartslot), med
Retoucher i Guld, og 4) med Blomsterdekorationer i
Meissnerstil. 1744 købte Staten Fabrikken. Efter
at man i Ungarn havde fundet en fortrinlig
Kaolin 1749, tager Fabrikken et betydeligt
Opsving, men følger dag, paa næsten alle
Omraader, Meissnerfabrikken, hvorfra den ogsaa
skaffede sig sine betydeligste Folk. Senere
(1784—1805) synes Fabrikken i Sèvres at have
den væsentligste Paavirkning, og denne Periode
under Sorgenthal’s Ledelse maa vel regnes som
Fabrikkens ypperste. Den dygtige
Billedhugger Grassi var paa den Tid Fabrikkens
Modelmester, og der skabtes ved og under ham en
IMængde beundringsværdige Figurer og Grupper
først i brogede Farver, senere, følgende Moden,
i Biskuit. I Empiretiden tabte man som overalt
Respekten for selve Porcelænsstoffet, der nu
næsten fuldstændig dækkedes med Malerier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
