Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poresvampe - Poretschje - Porfyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bortrydning af Stubbene, og Kultur af Kartofler ell.
andre Markplanter i nogle Aar, inden Arealet
paa ny benyttles til Trækultur.
De andre snyltende Arter af P. angriber kun
de overjordiske Dele af Træerne, og
Sygdommen forløber som ovf. fremstillet. Bl. disse
kan fremhæves: Bøgens Fyrsvamp (P.
fomentarius [L.]), der er meget alm. i danske
Bøgeskove; den angriber gamle, mindst
40-aarige Træer og gør Veddet hvidmuldet (se
Fig. 2); i det destruerede Ved kan man finde
store, skindagtige Myceliehinder.
Frugtlegemerne er fleraarige og kan naa en meget
betydelig Størrelse (indtil 2 m’s Omkreds og 10 kg
Vægt); de er hov- ell. konsolformede, har en
haard, glat, askegraa Overside og i det indre
et sejgt, traadet Hyfevæv. der benyttes til
Fremstilling af »Fyrsvamp« (Agaricus
chirurgorum). Nær beslægtet med Fyrsvampen er
Tøndesvampen (P. igniarius [L.]), hvis
Frugtlegeme er betydelig mindre, har en
ru eller sprukken Overflade og et fast,
træagtigt Indre; den gør megen Skade paa
vore Stenfrugttræer, samt paa Eg, Asp og
Pil. Svovlgul P. (P. sulphureus [Bull.])
kendes paa sine kødede, svovlgule ell. rødlige
Frugtlegemer, som kommer frem i Juni og
smuldrer hen efter et Par Maaneders Forløb;
den frembringer »Rødmuldethed« i gamle Ege
og kan findes i Egetømmer; i Haver angriber
den flere Frugttræer og Prydtræer.
Lærkesvamp (P. officinalis L.) angriber Lærkeved
paa lgn. Maade; Frugtlegemerne anvendtes
tidligere i Medicinen. Fyrrens P. (P. Pini
[Thore]) er meget alm. i Skandinaviens og
Tysklands gamle Fyrreskove; den fremkalder
»Ringskallethed« hos Fyrreveddet og gør de
angrebne Stammer mindre modstandsdygtige
mod Storm; i Danmark er denne Svamp
endnu sjælden som Følge af Landets Fattigdom
paa Fyrreskove; Frugtlegemerne er træagtige,
meget haarde, konsolformede, sorte paa
Overfladen og med gulbrunt Sporeleje. Som fælles
Forholdsregler mod P. af denne Gruppe kan
nævnes en systematisk Afhugning og
Tilintetgørelse af Frugtlegemerne, en tidlig Fældning
af de angrebne Træer og Desinfektion af
dybtgaaende Saar; Rydning af Stubbe er i Reglen
overflødig. Af andre for Trævæksten skadelige
P. kan fremhæves Skællet P. (P. squamosus
Fr.) paa Stubbe og Stammer af forsk.
Løvtræer, Birkens P. (P. betulinus Fr.), der
optræder skadeligt paa Birk, Spejlende P.
(P. radiatus Fr.) paa Løvtræer, især El,
Ribsens P. (P. ribis) ved Foden af gamle
Ribsbuske, Flad P. (P. applanatus Fr.) paa
Stammer og Stubbe af Løvtræer, især Bøg, Egens
P. (P. dryadeus Fr.) ved Foden af gamle Ege.
Yderst alm. paa Stød af allehaande Løvtræer
er Broget P. (P. versicolor) med en tynd,
fløjelshaaret eller silkefibret, livligt broget og
bæltet Hat.
En stor Mængde Arter af P. lever af dødt
Materiale, Tømmer o. l., f. Eks. den hvide
Tømmersvamp (P. vaporarius [Pers.]),
der i fl. Henseender minder om Hussvampen;
dens Hyfer, Myceliestrenge og Frugtlegemer
har en ren hvid Farve; den er sjældnere og
kræver mere Fugtighed og Varme til sin
Vækst; den kan findes i Skovbunden, paa Naale
o. l. og derfra i enkelte Tilfælde trænge ind
i levende Fyrrer o. a. Naaletræer. Spiselige
P.-Arter er sjælden forekommende; en god
Spisesvamp er dog Faare-P. (P. ovinus Fr.), med
en tykt kødet, hvidlig Hat paa 6—10 cm
Bredde og en i Reglen kraftig, midtstillet Stok.
Alm. i Skandinaviens Naaleskove, meget
sjælden hos os. (Litt.: E. Rostrup,
»Plantepatologi«, S. 344 ff. og de der anførte
grundlæggende Arbejder af Rob. Hartig; F. W.
Neger, »Die Krankheiten unserer Waldbäume«
[1919]).
(F. K. R.). C. F.
Poretschje [pa’rjet∫æ], Poriecze, By i
storrussisk Guv. Smolensk, ligger ved den
sejlbare Kasplja 64 km NV. f. Smolensk og driver
Handel med Korn og Hamp. (1921) 5762 Indb.
N. H. J.
Porfyr kaldes i Petrografien enhver
Eruptivbjergart, i hvilken man ser mere eller mindre
veludviklede Krystaller (saakaldte Strøkorn
ell. porfyriske Krystaller) ligge spredte i en
ensartet ell. nogenlunde ensartet udseende
Masse (saakaldt Grundmasse). P. er
saaledes Betegnelse for et Strukturforhold
(porfyrisk ell. porfyritisk Struktur), og
dette kan findes hos meget forsk. Slags
Eruptivbjergarter. Navnet kommer af lat.
porphyrites. purpurlignende, med hvilket Navn man i
Oldtiden betegnede en ægyptisk porfyrisk
Stenart med hvide Strøkorn i en purpurfarvet
Grundmasse. Bl. de forsk. Slags P. er der
mange, som i poleret Tilstand er overmaade
smukke med rød, brun, grøn ell. sort Farve;
disse Stenarter er derfor meget yndede til
Dekorationssten og Smaagenstande (Søjler, Skaale
o. s. v.); alle er de imidlertid overmaade haarde
og seje, og Bearbejdelsen er derfor meget
kostbar. Man har søgt at forklare Porfyrstrukturen
ved den Antagelse, at Strøkornene er dannede
under langsom Størkning i Jordens Dyb, og at
derpaa den halvstørknede Masse er brudt frem
som Lava paa Jordoverfladen ell. til koldere
Partier i Jordskorpen, hvorved der indtraadte
hurtig Størkning, som dannede Grundmassen;
imidlertid synes i Virkeligheden i nogle
Tilfælde Strøkorn og Grundmasse at have dannet sig
samtidig og paa samme Sted. P. er inddelte og
betegnede paa forsk. Maader: især i ældre Tid,
da Grundmassen ved sin Finkornethed unddrog
sig nærmere Undersøgelse, lagde man
Hovedvægten paa Strøkornene og angav deres
Beskaffenhed i Navnet (Kvartsporfyr,
Feldspatporfyr o. s. v.); senere har man gjort Forskel
paa P. i snævrere Forstand og Porfyrit, efter
soim Bjergarten indeholdt Ortoklas ell.
Plagiokias; i Nutiden tillægger man Porfyrstrukturen
kun en ganske underoirdnet systematisk Bet.
Eksempler paa P., som er anvendte i
Arkitektur og Kunstindustri, er Elfdal-P. i Sverige (se
Kvartsporfyr) og talrige P., der brugtes
i det gl. Rom, og som oftest betegnes med ital.
Navne: Porfido rosso antico (fra Ægypten),
porfido nero (ligeledes), porfido verde antico
(fra Sparta) o. a.
(N. V. U.). O. B. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
