- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
423

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pornografi - Pornokrati - porodin - Porogami - Pororoca - Poros (Ø) - Poros (indisk Fyrste) - Porpezit - Porphyra - Porphyrio - Porpita - Porpora, Nicola Antonio - Porquerolles - Porre-Løg - Porrentruy - Porretanus - Porretta - Porridge - Porro di Somenzi, Francesco - Porroske Operation - Pors

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Pornografi (gr.), slibrig Litteratur, Romaner,
Billeder med slibrige Emner, Smudslitteratur.

Pornokrati (græsk), »Skøgeherredømme«;
bruges særlig om de forargelige Forhold, som
fandt Sted ved Pavestolen i Midten af 10. Aarh.
H. H. R.

porodin, se amorf.

Porogami (bot.) kaldes det hyppigst
forekommende Forhold hos Blomsterplanterne, at
Frøanlægget (Ægget) befrugtes paa den Maade,
at Støvrøret faar Adgang til Kimsækken
gennem Ægmunden (se Æg og Befrugtning).
Dette Forhold maa betragtes som opr. (se
Chalazogamer).
(V. A. P.). A. M.

Pororoca [puru’råka], Lokalnavn for
Springflodsbølgen i Mundingen af Amazonas Floden,
sætter ind som en 5—6 m høj Bølge, der med en
næsten lodret Front løber op ad Floden og er
farlig for Skibe og Baade. Paa Steder, hvor
Vandet er dybt, bliver Bølgen lavere, og disse
Steder kaldes Esperas, idet Fartøjerne her
afventer Bølgen. Lgn. Flodbølger forekommer i
andre Flodmundinger og kaldes paa engelsk
Bore, paa fr. Mascaret ell. Barre. Ved
Springflod naar de i Seines Munding en Højde af 2
m, i Ganges 5—6 m, i Tsientangkiang i Kina
endog 8 m.
M. V.

Poros, gr. Ø ved Kysten af Argolis paa
Østsiden af Peloponnes, det antikke Kalaureia, 22
km2 stor. Hovedstaden af samme Navn ligger
paa en Landtunge paa øens Sydside; den er
et yndet Badested.
H. H. R.

Poros, en indisk Fyrste, som herskede over
Landet mellem Floderne Hydaspes og Akesines,
blev 326 f. Kr. overvunden af Alexander den
Store, som imidlertid lod ham beholde sit Land
og endog gav ham mere til.
H. H. R.

Porpezit, gedigent Guld med c. 10 %
Palladium, findes i Capitania Porpez i Brasilien.
(F. W.). Carl J.

Porphyra, se Alger, S. 497.

Porphyrio, se Sultanshøns.

Porpita, se Rørgopler.

Porpora [’pårpora], Nicola Antonio,
ital. Operakomponist og Sangermester
(1686—1766). Hans Fødeby Neapel var paa hans Tid
Operaens Metropol, derfra forskreves baade
Komponister og Operister hele Verden over. P.
udmærkede sig i begge Retninger, optraadte just
ikke selv som Sanger, men var sjælden forfaren
i Sangkunstens Hemmeligheder. Bl. hans
Sangelever findes en Mængde af Tidens berømte
Sangerberømtheder, deriblandt Caffarelli og
Farinelli. Som frugtbar og yndet
Operakomponist — i alt kender man fra ham 53 Operaer —
og søgt Sangermester rejste han ligesom saa
mange af sine ital. Kolleger ud, 1725—55 træffer
vi ham smart i Tyskland, snart i London, hvor
han stod i Spidsen for det imod Händel
grundede Operaforetagende, snart i Wien, hvor
Haydn i sin Ungdom gjorde Tjeneste hos P., og
i Dresden, hvor P. virkede som Hofkapelmester.
Siden 1755 tog han atter Ophold i Neapel og
ansattes som Kapelmester ved Domkirken og
Direktør for Konservatoriet San Onofrio.
Foruden de nævnte Operaer har P. komponeret 6
Oratorier, dertil en Mængde Kirkemusik i Tidens
operistiske Stil samt forsk. Værker for
Kammermusik, der endnu har Interesse for vor Tid,
Violinsonater, Trio-Sonater for
Strygeinstrumenter, Fugaer for Klaver og endelig — ikke
mindst værdifulde — en Rk. Solokantater for
en Sangstemme med Klaver.
A. H.

Porquerolles [pårkö’rål], fr. Ø, hører til
de hyeriske Øer i Middelhavet, Dept Var, i
Nærheden af Toulon, var tidligere dækket af
Olivenlunde, er endnu delvis skovklædt. Har
et Citadel, et Fyrtaarn og c. 400 Indb.
E. St.

Porre-Løg, se Løg.

Porrentruy [pårã’tryi], paa Tysk Pruntrut
og i Middelalderen Pons Ragnetrudis, By i det
nordvestligste Schweiz, Kanton Bern,
Midtpunktet i den frugtbare Dal omkr. Allaine (Alle)
og ved Banen Delémont—Delle.
Hovedbygningerne er det gamle Slot, 1529—1798
Basel-Bispernes Sæde, med Taarnet Refousse og
St-Stefans-Kirken. Byen og Omegnen er beboet af
fransktalende Katolikker. P. har et
Lærerindeseminarium, en Urmagerskole og c. 7000 Indb.
(M. Kr.). O. K.

Porretanus, se Gilbert de la Porée.

Porretta [po’r.et.a], Landsby i det nordlige
Italien, Prov. Bologna, ligger ved Banelinien
Bologna—Firenze ved Indgangen til en snæver
Bjergdal i Apenninerne. (1911) 4370 Indb. Ved
P. findes kogsaltrige Svovlkilder, der har givet
Anledning til Opstaaelsen af de berømte Bade
ved P. (Bagni della P.).
C. A.

Porridge [’påridз] (eng.). Denne skotske
Nationalret er kendt fra 16. Aarh. Den bestaar
af Havremel ell. af en anden Melsort, der i
Vand ell. Mælk er kogt til en jævn Grød.
R. H.

Porro di Somenzi, Francesco, ital.
Astronom, f. 5. Maj 1861 i Cremona, studerede
i Pavia og Milano, blev 1897 Direktør for
Observatoriet i Torino og 1901 Prof. i Astronomi
og Geodæsi ved Univ. i Genova. Siden 1906 er P.
Direktør for Observatorio astronómico nacional
i La Plata. P. har i Tidsskrifter publiceret
talrige Observationer af Kometer, foranderlige
Stjerner, foruden at han har deltaget i
geodætiske Arbejder i Italien. Som Direktør for
Observatoriet i La Plata har han udgivet
Publikationerne 1 og 2, hvoraf den første indeholder
hans Bestemmelse af dets Polhøjde (Latitud del
Ohservatorio, primer a determinación
[1908]).
J. Fr. S.

Porroske Operation, en Modifikation af
Kejsersnit, hvorved Livmoderlegemet
amputeres (se Kejsersnit). Porro, en ital. Læge,
død 1902.
(Lp. M.). J. P. H.

Pors (Myrica L.), Slægt af Porsfamilien,
Buske ell. smaa Træer med hele, sjælden delte,
og stive Blade, der mangler Akselblade og,
ligesom de unge Skud, er beklædte med gule
harpiksholdige og aromatiske Kirtler. Blomsterne
er særkønnede og nøgne og sidder oftest i
usammensatte Rakler. Tvebo. De hanlige Blomster er
hyppig omgivne af 2 ell. fl. Støvdragere med
korte Traade. De hunlige Blomster sidder
enkeltvis ell. i Rakler og er ved Grunden omgivne
af 2—4 Højblade; Støvvejen er dannet af 2
Frugtblade og 2 lange Ar. Frugten er en lille
Stenfrugt. 32 Arter. Mose-P. (M. gale L.) er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free