- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
424

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pors - Porsangerfjord - Porse, Knud - Porse, Peder - Porsena - Porsfamilien - Porsgrund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en indtil 1,5 m høj og grenet Busk med
lancetdannede og mørkegrønne Blade, der fra Midten
mod Spidsen er savtakkede. Hanraklerne er
gulbrune, Hunraklerne brunrøde. Frugterne
har tilvoksede Forblade (»Vinger«), der hjælper
ved Spredningen. Mose-P. er alm. i Vestjylland,
mest i Lyngmoser, fugtige Heder og Steder i
Skove og Krat med daarlig Afledning af Vand;
i de fleste øvrige Egne af Danmark er den
sjælden. I Norge vokser den især nær Kysten
og i Lavlandet indtil Ilbestad (68° 47′). Den
blomstrer April—Maj, før Løvspring. For
Humlen kom i Brug, men i mange Egne ogsaa langt
senere, har man i Skandinavien og Danmark
meget alm. anvendt Pors som bittert Emne ved
Ølbrygningen. Bariken kan anvendes til
Garvning. Desuden bruges P. til forsk. Husraad og
har navnlig tidligere fundet Anvendelse dertil.
Forhen var Bladene officinelle (Herba Myrti
brabantini sive Gales
). M. cerifera L., der
vokser i Nordamerika fra Erie-Sø en til Florida, har
kugleformede Frugter med et hvidt, kornet
Voksovertræk. Det afkogte Voks kaldes
Myrtevoks. Frugterne af M. sapida Wall.
(Ostindien) skal være spiselige og velsmagende.
A. M.

Porsangerfjord, en mere end 100 km lang
og indtil 20 km bred, aaben Fjord i det
nordlige af Finmarken. Den gaar ind fra
Nordishavet mellem Sværholtkluhben i Ø. og
Porsangernes i V., uden for hvilket sidste, adskilt ved
Magerøysundet, ligger Magerøy med Nordkap.
Fjordens Hovedretning er omtr. NØ.—SV. Ved
dens inderste Bund ligger Lakseelvens Kapel
og omtrent midt paa Fjordens vestre Side
Kistrand Hovedkirke med omliggende Bebyggelse.
P. befares af Dampskib ind til Kjelvik paa
Fjordens Vestside, derfra Kørevej til Bunden.
Herfra gaar Fjeldvej videre over Skoganvarre til
Karasjok.
M. H.

Porse, Knud, hallandsk Stormand, d. 1330;
muligvis Brodersøn af nedenn. Peder P. —
P., der i Slutn. af Erik Menved’s Kongetid
opholdt sig som landflygtig i Sverige, spillede en
betydelig Rolle i Svenskernes Rejsning mod
Kong Birger, der satte dennes Broders, Hertug
Erik’s, mindre aarige Søn Magnus (Smek) paa
Sveriges Trone (1319). I de flg. Aar var han
Befalingsmand paa Varberg i Nørrehalland.
Her i sin Mands garmle Hertugdømme opholdt
Hertug Erik’s Enke Ingeborg sig gerne, og der
synes hurtig at være opstaaet et Forhold
mellem hende og den ærgerrige Stormand. I
Fællesskab drev de en Intrigepolitik, fornemmelig
rettet mod den danske Konge, men uden Støtte
af Sveriges ell. Norges Rigsraad. Nogen
synderlig Fremgang havde deres Politik da heller
ikke, før Opstanden brød ud i Danmark mod
Christoffer II (1326); P. sluttede sig straks til
Bevægelsen og fik til Løn herfor af den ny
Konge, Hertug Valdemar af Sønderjylland, hele
Hertugdømmet Halland som Len og desuden
Samsø og fl. Slotte i det nordlige og vestlige
Sjælland. Som Hertug kunde han nu byde
Ingeborg sin Haand, og Ægteskabet fandt Sted 1327.
Da Christoffer II 1329 genvandt en Del af
Landet, opnaaede P. Stadfæstelse paa alle sine
Forleninger og desuden Estland. Den ærgerrige
Mand, hvis Skikkelse er typisk for denne
Danmarks Opløsningstid, stod da ved sin Død det
følgende Aar som Landets mægtigste
Stormand.
J. O.

Porse, Peder, hallandsk Stormand. Som
landsforvist opholdt P. sig en Tid i Sverige og
kæmpede paa Magnus Ladelaas’ Side mod
dennes Broder Kong Valdemar. Senere er han en
af de ni Mænd, der 1287 dømtes skyldige i Erik
Klipping’s Mord. Han maatte da atter drage ud
af Landet og tyede ligesom de andre fredløse
til Norge. Hans Dødsaar er ukendt.
J. O.

Porsena, Konge i den etruskiske By Clusium,
gjorde et Krigstog mod Rom kort efter
Republikkens Grundlæggelse. Til dette Tog knytter
sig Fortællingerne om Horatius Cocles’ og
Mucius Scævola’s Heltegerninger. P. synes for en
Tid at have faaet Magten over Rom og en Del
af Latium, men blev snart igen fortrængt.
H. H. R.

Porsfamilien, (Myricaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Valnødordenen, væsentlig
kun omfattende een Slægt, Pors (s. d.).
A. M.

Porsgrund, Købstad paa begge Sider af
Skiens-(Porsgrunds-)elven ved dennes Udløb i
Langesundsfjordens inderste Del, Frierfjorden,
c. 7 km S. f. Købstaden Skien og c. 10 km N. f.
Købstaden Brevik, Gjerpen Soreniskriveri. P.
ligger i Telemark Fylke og har (1922) 8520 Indb.
— P. blev By, fordi Skiens handlende havde
deres Lade- og Lossepladser her, idet Elven
længere oppe var grund og havde stærk Strøm.
1652 erhvervede Staten ved Mageskifte den
under Gaarden Jønholt liggende øde Ø »P.«,
benævnt saaledes, fordi den var bevokset med en
stærkt lugtende Buskvækst »Pors«, der i
Middelalderen benyttedes ved Ølbrygning i St f.
Humle. Paa denne Ø anlagdes
Langesundsfjordens Hovedtoldsted, hvorefter Øen
almindeligvis benævnedes »Toldbodøen«. Efterhaanden
blev begge Bredder af Elven omkr. denne Ø
bebyggede. Nu er P., som det af Kortet
nærmere vil ses, en langstrakt By, særlig er Byen
paa Østsiden af Elven, »østre Porsgrund«, af
stor Udstrækning, idet den har en Længde af
hen ved 4 km, maalt langs Elven. Den paa
vestre Side af Elven liggende Bydel, »vestre
P.«, har, maalt paa samme Maade, en Længde
af henimod 1 km. Østre og vestre P. har
tidligere været benævnte henh. Eidanger- eller
Gjerpen-P. og Solum-P. efter de Sogne, paa
hvis Grund Byen er anlagt. Byen, der ligger i
en ganske vakker Egn, er spredt og
uregelmæssig bebygget. Østre P. gennemskæres af en liden
til Skiensfjorden rindende Elv, Lerkupelven,
over hvilken fører en Bro, Osebro, ell. kanske
rettere Aasebro. Den N. f. Lerkupelven
liggende Bydel benævnes Osebakken, kanske rettere
Aasebakken, og har tidligere været eget
Ladested. Gennem vestre P. rinder Litleelven, som
ligeledes falder ud i Skienselven. Den
ovenomtalte Toldbodø er nu landfast. Skienselven
har ved P. en Bredde af omkr. 200 m. Over
samme førte siden 1891 en kombineret Pæle-
og Pontonbro, der for Skibsfartens Skyld var
forsynet med en 33 m lang Svingbro.

P. var indtil henimod Midten af 18. Aarh. af
ringe Bet., da man ved Skiens Privilegier søgte
at indskrænke Handelen i P. saa meget som
muligt. Først 1737 begyndte P. at faa større

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0444.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free