- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
427

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portage Lake - Portage la Prairie - Portal - Portalegre - Port Alfred - Portalis, Jean Etienne Marie - Portalis, Joseph Marie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Portage Lake [’på.ətidз-’£eik], Sø i U. S. A.,
Michigan, ligger paa Halvøen Keweenaw i
Øvresø og er 35 km lang og 3—4 km bred. Ved
Anlægget af en 4 km lang Kanal 1867—70 er
P. gjort anvendelig for Skibsfarten, hvorved
man undgaar Sejladsen om det farlige
Keweenaw Point.
G. Ht.

Portage la Prairie [pår’ta.з-la-præ’ri], By
i Dominion of Canada, Prov. Manitoba, ligger
midt i en rig Hvedeegn ved den kanadiske
Pacifikbane og driver Kornhandel. (1921) 6748
Indb.
G. Ht.

Portal (lat. portale, fr. portail), en
Hovedindgang, særlig rigt udsmykket i arkitektonisk
Henseende. I Romertiden og Renaissancen var
P. i Reglen indfattet af to Søjler paa høje
Postamenter, bærende en kraftig Gesims, som
ofte endte i et Gavlfelt. I den romanske
Periode slutter P. foroven i en Rundbue og er
indfattet af perspektivisk ordnede, retvinklede
Murfremspring med Søjler ell. Kvartsøjler i de
indadgaaende Hjørner; hyppig var der paa
Siderne foran fritstaaende Søjler, bærende en
profileret Rundbue. I Gotikken er P. spidsbuet
og er ligeledes omgivet af perspektivisk
ordnede Led, som prydes med smaa,
baldakinbærende Statuer; i denne Periode kan P.
indfatte to eller tre Døre, se de store
Pragtkirkebygninger.
(E. S.). C. B-r.

Portalegre [purtalægrö], Distrikt i det
sydlige Portugal, Prov. Alemtejo, 6231 km2 med
(1920) 147398 Indb. — Hovedstaden P. eller
Porto Alegre ligger malerisk paa
Vestskraaningen af de med Kastanieskove
bedækkede Serra de P. (1920) 11170 Indb. Den er
befæstet, har en kgl. Klædefabrik (Hærens) og
er Sædet for en Biskop.
C. A.

Port Alfred [’på.ət-’å£frid], By i den
sydafrikanske Union paa Sydkysten af Prov. Cape
of Good Hope, ligger ved Kowie-Flodens
Udmunding i det Indiske Ocean, er Havnestad for
Bathurst og Grahamstown og har (1921) 2930
Indb.
C. A.

Portalis [pårtalis], Jean Etienne
Marie
, fr. Jurist og Statsmand, f. 1. Apr. 1746 i
Beausset, d. i Paris 25. Aug. 1807, blev 1765
Advokat i Aix og skrev under Choiseul’s
Auspicier Consultation sur la validité des
mariages protestants de France
(1771), som vandt
Anerkendelse hos Voltaire. P.’s fremragende
Dygtighed og sjældne Veltalenhed i Forening
med hans hele ædle og retsindige Karakter
skaffede ham snart en ledende Stilling i hans
Hjemstavn — »Provences Daguesseau« kaldes
han træffende af Sainte-Beuve. 1783 vandt han
Grevinde Mirabeau’s Skilsmisseproces trods
Mirabeau’s glødende Forsvar, men Mirabeau
synes dog ikke derfor at have baaret Nag til
ham. En tidligere Proces mod Beaumarchais
havde han derimod tabt. Mod Edikterne fra
1788 optraadte P. Under Rædselsperioden stod
hans Liv paa Spil, men Robespierre’s Fald 9.
Thermidor frelste ham. 1794 slap han ud fra
Fængslet og optraadte i forsk. Smaaskrifter
for en Revision af Terrorismens Domme og
mod Proskriptionerne i Arles. 1796 Medlem af
de Ældres Raad, hvor hans Veltalenhed vandt
adskillige Triumfer. Berømt blev især hans
frimodige Optræden til Gunst for nogle
Emigranter, der Novbr 1796 strandede ved Calais
paa danske Skibe. Proskriberet 18. Fructidor
flygtede han til Schweiz, hvor han i Zürich
bl. a. knyttedes til Lavater; et Brev fra hans
Ven General M. Dumas kaldte ham til
Holsten, hvor han fandt et gæstfrit Asyl hos
Ægteparret Friedrich og Frederikke Juliane
Reventlow paa Emkendorf. Her, hvor han omgikkes
Mænd som Brødrene Stolberg, Voss,
Klopstock, Jacobi, Niebuhr o. a., dikterede han sin
Søn Joseph Marie, gift med Grevinde
Reventlow’s Adoptivdatter Ina Holck, sit Værk: De
l’usage et de l’abus de l’esprit philosophique
durant le dix-huitième siècle
, som først senere,
tilegnet Ægteparret Reventlow, udgaves af
Sønnen, I—II (1820, 3. Opl. 1833). 18.
Brumaire aabnede igen Frankrig for P. 1800
naaede han Paris og blev venlig medtaget af
Bonaparte. Sammen med Tronchet,
Bigot-Préameneu og Maleville udnævntes P. til Medlem
af Civillovkommissionen, hvori han spillede en
vigtig Rolle, efter Troplong som Nr 2 efter
Førstekonsulen. Den berømte Discours
préliminaire
er P.’s Værk. Ved Gennemførelsen af sine
kirkepolitiske Planer fandt Napoleon en
paalidelig Hjælper i P.; Konkordatets Historieskrivere,
A. Theiner og særlig Grev d’Haussonville
bebrejder ham Karaktersvaghed, den sidste kalder
ham en »subaltern Aand«. P.’s Redegørelse for
Forhandlingerne — Rapport au conseil d’État
og Discours du Cen P. au Corps législatif
udgaves Paris 1802. Efter Kejserdømmets
Indførelse udnævntes P. til Kultusminister (1804)
og virkede som saadan med utrættelig Iver,
trods sin Svagelighed — han var næsten blind
— med at føre den kirkelige Lovgivning ud i
Livet. Napoleon satte stor Pris paa P., hvis
Anseelse strakte sig langt ud over Frankrigs
Grænser. Kong Ludvig af Holland
brevvekslede saaledes med ham om Dødsstraffens
Ophævelse. Medlem af Akademiet 1806. Han
bisattes i Panthéon. P.’s Discours, rapports et
travaux inédits sur le Code civil
og Discours
etc. sur le Concordat de 1801
udgaves af
Frédéric Portalis 1844 og 1845. (Litt.: A.
Boullée
, Essai sur la vie, le caractère et les
ouvrages de J. E. M. P.
[Paris 1859];
Sainte-Beuve, Causeries du lundi, V, S. 348—377;
L. Lallement, Éloge de J. E. M. P. [Nancy
1861]; J. C. Frégier, P., philosophe Chrétien
ou du véritable esprit philosophique
[Paris
1861]; Mignet i Mémoires de l’academie des
sciences morales et politiques
, XII [Paris 1865],
S. 1—42]; Rene Lavollée, P., sa vie et ses
œuvres [Paris 1869]; Otto Mayer, »P. und
die organischen Artikel« [Strasbourg 1902]).
Fz. D.

Portalis [pårta’lis], Joseph Marie,
foreg.’s Søn (1778—1858), gjorde først Tjeneste
som Diplomat og var 1805—07 Generalsekretær
hos sin Fader, blev derefter Statsraad og 1810
Greve samt fik Tilsynet med Boghandelen. Da
han ikke havde standset et paveligt Brev, der
dadlede Kejserens Færd, blev han 1811 af
Kejseren selv udvist af Statsraadet som
»Forræder«. 1813 blev han dog Retspræsident i
Angers og efter Restaurationen 1815 paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free