Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Portalis, Joseph Marie
- Portamento
- Port Antonio
- Port Arthur (By i Dominion of Canada)
- Port Arthur (U. S. A.)
- Port Arthur (Liushunkou)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statsraad og 1819 ophøjet til Fair. Han var 1820—21
Understatssekretær i Justitsministeriet under
Decazes’ Styrelse og 1828—29 først Justits- og
siden Udenrigsminister under Martignac (fik
Censuren afskaffet). Han blev 1829
Kassationsrettens Formand og sluttede sig 1830 villig til
Julikongedømmet, men nedlagde sit Embede
efter Louis Napoleon’s Statskup Decbr 1851; dog
blev han n. A. Senator.
E. E.
Portamento (ital. portar la voce, »at bære
Stemmen«, fr. port de voix) betegner den ene
Tones Sløjfen ell. Slæben over i den anden,
saaledes at de ikke staar skarpt adskilte fra
hinanden, men derimod forbindes ved en
Gliden hen over hele den mellemliggende Del af
Tonerækken, uden at de enkelte Toner i denne
høres adskilt for sig. P. er en Foredragsmaade,
der kun kan anvendes ved Sang og ved
Strygeinstrumenter; ved Tekstsang medfører P.
tillige det, at den flg. Tone anticiperes paa den
til den foregaaende Tone hørende Stavelse.
Udtrykt med Noder betegnes P. ved en Bue:
og udføres altsaa
saaledes: . Anvendt med
Maade og paa rette Sted har P. sin Bet. og kan
udøve en vis Virkning; men misbrugt og
anvendt i Tide og Utide giver den Udførelsen
noget slæbende og blødagtigt, der ikke lader
sig forene med god Kunst og Smag.
S. L.
Port Antonio [’på.ət-ən’tounjou], Havnestad
paa Nordkysten af Jamaica.
Port Arthur [’på.ət-’a.əþə], By i Dominion of
Canada, Prov. Ontario, ligger ved Øvresø ved
Thunderbay. (1921) 14886 Indb. P. staar i
Dampskibsforbindelse med Chicago og andre
Havnebyer ved Søerne, og den er Station paa
Canadian Pacific, Grand Trunk Pacific og
Canadian Northern Jernbanerne. Der udføres over
P. store Mængder af Korn fra den kanadiske
Prærie og Tømmer fra Omegnen.
G. Ht.
Port Arthur [’på.ət-’a.əþə], By i U. S. A.,
Texas, ligger ved Sabine Lake og har en
udmærket moderne Havn, der naas gennem en
11 km lang Skibskanal, som ved Lavvande er
hen ved 9 m dyb. (1920) 22251 Indb. P. har en
meget betydelig Udførsel af Petroleum,
Tømmer, Bomuld. Bomuldsfrø og Ris.
G. Ht.
Port Arthur [’på.ət-’a.əþə] (Liushunkou),
Fæstning i det japanske Territorium Kwantung
paa Sydspidsen af Mantshuriet, havde før
Kinas Krig med Japan 1894—95 c. 4000 Indb., men
er senere vokset betydelig. Byen ligger paa en
øde stenet Halvø, men har en fortrinlig Havn.
Allerede Kineserne havde indrettet den til
Krigshavn og befæstet den stærkt. 1894
erobredes Byen af Japaneserne, men forpagtedes
efter Fredsslutningen af Russerne, der
indrettede den til Krigs- og Handelsnavn og forbandt
den ved den mantshuiske Jernbane med det
sibiriske Jernvejsnet. Under den russ.-jap. Krig
blev P. A. 1905 erobret af Japanerne, til hvem
Kwantung-Territoriet afstodes ved
Fredsslutningen. Handelsnavnen flyttedes til Tairen, lidt
længere mod N.
M. V.
Det var den kin. Statsmand, Li-Hung Schang,
som af Frygt for Japan besluttede sig til at
anlægge P. A., tilskyndet dertil af vor Landsmand,
Kommandør Münter, Repræsentant for Firmaet
W. G. Armstrong i Kina. Den skulde være
Støttepunkt for den kin. Flaade, og Arbejdet blev
straks paabegyndt.
Under den jap.-kin. Krig 1894 blev Japanerne
efter at have besejret Kineserne fl. St., i Oktbr
s. A. i Stand til ogsaa at rette et Angreb mod
P. A. Under General Oyama landsattes 25000
Mand og 36 Kanoner i Kerr-Bugten. Efter 6.
Novbr at have betvunget den muromgivne By
Kintschou paa Landtangen, rykkedes straks
videre til det fra Landsiden svagt befæstede P.
A., der forsvaredes af 15000 Kinesere. Allerede
21. Novbr stormedes 4 af Forterne, og Dagen
efter faldt ogsaa Ringvolden. Kina maatte ved
Freden i Schimonoseki afstaa hele
Kwantung-Halvøen til Japan, som dog, tvunget af de
europ. Stormagter, atter maatte opgive sin
Erobring. 2 Aar senere forpagtede Kina Halvøen
til Rusland, som Foraaret 1898 lod sine
Tropper besætte P. A.; den blev derefter
Endestation for den sibiriske Bane. Havnen var
isfri og skulde nu omdannes til den vigtigste
Basis for den russ. Flaade i det gule Hav. Hvad
der i saa Henseende er udrettet, har ikke
længere Interesse. Hovedsjælen i Arbejdet var
Oberst Welitschko; men i Petrograd lagdes der
ham mange Hindringer i Vejen, og navnlig fik
han ikke Raadighed over de 15 Mill. Rubler,
som var bestemte til Befæstningsanlæg. Ved
Kysten, der til Dels rejste sig 200 m, anlagdes
fl. Kystbatterier, og mod Landsiden anlagdes 6
Forter; men de sikrede ikke Byen mod
Bombardement ell. havde fuldt skudfaste Rum mod
sværere Skyts, der dog fra den nærliggende
Havn, Dalny, i Jernbaneforbindelse med P. A.,
let kunde tilføres.
1904 udbrød Krigen mellem Japan og
Rusland, saasom førstnævnte Magt uden
forudgaaende Krigserklæring Natten 8.-9. Febr rettede et
natligt Torpedobaadsangreb paa P. A. i Haab om
at kunne ødelægge en. Del af den russ. Flaade.
Vistnok blev Angrebet afvist, lige saa lidt som
alle senere Flaadeangreb kunde fremkalde
Byens Fald. Men nu var Russerne ikke længere i
Tvivl om, at Japanerne vilde sætte alt ind paa
at naa dette Maal. Følgelig blev Fæstningen
sat i god Forsvarsstand, hvortil Tiden ikke
manglede, men det kneb altid med Lysmateriel,
Automobiler, Sprængstof og smalsporet
Jernbanemateriel. Af Skyts raadedes paa Landsiden over
514 Stkr af meget forsk. Slags og 62
Maskingeværer; Kystbatterierne havde 123 Piecer. Da
Krigen udbrød, talte Besætningen c. 8000 Mand
(en Skyttebrigade) under General Kondratenko,
der blev Sjælen i hele Forsvaret. Senere
forøgedes Besætningen med III sib. Armékorps, General
Støssel, som dog skulde forsvare hele
Kwantung-Halvøen, medens Fæstningens
Kommandant blev Generalløjtnant Smirnow, som
direkte befalede over 31 Batailloner (Depot,
Fæstningsartilleri, Ingeniører, Cyklister), 1 Eskadron,
8 Feltbatterier, tekniske og Marinetropper, i alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0448.html