- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
434

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portland-Cement - Portland-Kalk - Portlands-Vasen - Portlaw - Port Lazarev - Port Lincoln - Port Louis (i Frankrig) - Port Louis (på Mauritius) - Portmadoc - Port Maria - Port Melbourne - Port Moresby - Port Natal - Port Nelson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

20 cm Terning af ren Cement kan stige til 200°,
og Svindet er større end P.’s. Cementen er kun
langsomt størknende i Temp. under c. 23°, i
højere Temp. er den hurtigstørknende. Da den
ingen fri Kalk indeholder, har den ingen
Tendens til Udbulning. Den kem.
Modstandsdygtighed er meget stor, Havvand synes slet ikke at
angribe, derimod bliver Cementen lettere end
P. stenløben, hvorfor den sælges i Jernfustager.
Cementen blandes med Sand og Sten ligesom P.
Vandtilsætningen bør ikke være for ringe, og
navnlig er det vigtigt, at Cementen holdes
(fugtig under Hærdningen. Prisen i Danmark er c.
3 Gange P.’s.

Alcementen vil formentlig faa et stort
Brugs-Omraade, nemlig til: 1) Havvandskonstruktioner
o. a. Konstruktioner, der er udsatte for kem.
Angreb, 2) Konstruktioner, der skal udføres
hurtigt og tages hurtigt i Brug.
Reparationsarbejder, Betonveje, 3) stærkt belastede
Konstruktioner, der skal holdes spinkle, 4)
Arbejder, der udføres om Vinteren, da Alcementen
bedre taaler Frost end P.
E. Su.

Portland-Kalk [’på.əənd-] er en til den
øverste Etage af Juraformationen hørende, i
England forekommende. Kalksten.
J. P. R.

Portlands-Vasen [’på.ə£ənd-], en berømt
Glasvase, der stammer fra den ældre rom.
Kejsertid. Den fandtes i Beg. af 17. Aarh. i
Nærheden af Rom, paa Monte del Grano, foran
Porta S.
Giovanni. Vasen
laa sammen
med forsk.
andre Genstande
i en Sarkofag,
som man, dog
uden skellig
Grund, har
henført til
Kejser Alexander
Severus og hans
Moder Julia
Mammæa. En
Tid tilhørte
Vasen den ital.
Familie
Barberini, men kom
derefter til
Hertugen af
Portland, efter
hvem den siden bærer Navn. Han
skænkede Vasen til British Museum, hvor den
endnu findes. En sindssyg Mand knuste
den 1845, men det lykkedes atter at samle
den. Vasen er kun lille, 24—25 cm høj, 15
cm bred. Den har Form nærmest som en lille
tvehanket Amfora. Materialet antoges opr. for
Sardonyx, og først senere opdagedes det, at
den med stor Dygtighed var lavet af to forsk.
farvede Glasarter. Bundfarven er mørkeblaa;
herpaa er lagt hvidt Glas, udskaaret til
skønne Billeder, der antagelig fremstiller Scener
af Forholdet mellem Peleus og Thetis. For at
undgaa Peleus blev hun, hedder det, idet hun
havde Evne til at forvandle sig, bl. a. til en
Slange. I Fig. ses Thetis i Midten, bag hende
Peleus, foran hende Poseidon. —
Fremgangsmaaden, Sammensmeltningen af to Glasplader,
hvoraf den ene ikke maa forandre Form, er
meget vanskelig og kendes vel andensteds fra,
men kun fra smaa Genstande, f. Eks. Kaméer.
For eng. Lervareindustri fik P. særlig Bet.
gennem de talrige, af Wedgwood udførte
Efterligninger. (Litt.: J. Millingen, On
the Portland Vase
[Transactions of the Royal
society of Literaturs
Bd I, Pars II, London
1828]).
H. A. K.

Portlands-Vasen.
Portlands-Vasen.


Portlaw [’på.ət£å], By i det sydlige Irland,
Waterford County, 15 km V. f. Waterford, har
Bomuldsspinderier og c. 1500 Indb. I Nærheden
ligger Herresædet Curraghmore, der
tilhører Markis’en af Waterford.
(M. Kr.). G. G.

Port Lazarev [pårt-’£azarif], naturlig Havn
paa Østkysten af Korea, dannes af
Jöngheung-Bugten, der beskyttes af Nachimow-Halvøen.

Port Lincoln [’på.ət-’£inkən], lille By i
Sydaustralien, ligger ved Indløbet til
Spencergolf paa Østkysten af Halvøen Eyre og har en
fortrinlig Havn samt c. 500 Indb.
M. V.

Port Louis [’på.r-lwi], By i det nordlige
Frankrig, Dept Morbihan, paa en Halvø, der
kun ved en smal Landtange er forbunden med
Landet, og ved Indsejlingen til Lorient, 3900
Indb. Den har en rummelig Havn, Sardelfiskeri,
Fabrikation af Sejlvarer, Handel, Søbade. Byen
blev opført under Ludvig XIV og indrettet til
Fæstning. I Citadellet tilbragte Napoleon III
efter Strasbourg-Affæren 1836 nogle Dage som
Fange.
(M. Kr.). E. St.

Port Louis [’på.ət-’£uis], Hovedstad paa den
eng.-afrik. Ø Mauritius, ligger paa Vestkysten
ved en halvkredsformet Bugt, der er omgivet
af Basaltbjerge, er Sædet for den eng.
Guvernør og Kolonistyrelsen. Fra Havnen, der er
Hovedmarkedet for Øens Produkter og
Frihavn, er der regelmæssig Dampskibsforbindelse
med Natal, og fra Byen udgaar to Jernbaner:
til Souillac i S. og Mahébourg i Ø. Byen har en
kat. og en protestantisk Kirke, et Gymnasium
o. fl. a. Skoler, der er knyttede til den eng.
Mission, desuden en Dyrlægeskole, et offentligt
Bibliotek, Observatorium, bot. Have, Teater og
Arsenal foruden et Hospital, et
Handelskammer, betydelig Handel, Fabrikation af
Metalvarer og (1922) 50973 Indb. Havnen forsvares af
to Forter.
(M. Kr.). M. V.

Portmadoc [’på.ət-’meidåk], By i det
nordlige Wales, Carnarvonshire, ved Cardigan Bugt,
hører sammen med det nærliggende
Tremadoc under Ynyscynhaiarn Kommune.
P. har en god Havn og er Udførselssted for
Skiferbrudene i Omegnen, særlig fra Festiniog
i Merionetshire. P. med Tremadoc talte (1921)
4701 Indb.
(M. Kr.). G. G.

Port Maria [’på.ət-mə’ra^iə], Havnestad paa
Nordkysten af Jamaica; her landede Columbus
3. Maj 1494.
M. V.

Port Melbourne [’på.ət-’me£bən], se
Melbourne.

Port Moresby [’på.ət-’må.əzbi], Havn paa
Sydsiden af Ny-Guinea, Midtpunktet for
Forvaltningen af det australske Territorium Papua.
M. V.

Port Natal [’på.ət-nə’tä£], se Durban.
(1921: 146300 Indb.).

Port Nelson [’på.ət-’ne£sən], Bugt paa
Vestkysten af Hudson Bay i Nordamerika ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free