- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
437

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porto Venere - Port Patrick - Port Phillip - Port Pirie - Portree - Port Royal - Port Royal des Champs - Portrush - Portræt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Porto Venere [’pårto-’vænere], By i det
nordvestlige Italien, Prov. Genova, ligger 6 km
fra Spezia ved Baja di Porto og har
Fæstningsværker, der maa betragtes som
Udenværker for Fæstningen Spezia. (1911) 5620
Indb. P. V. har en romansk Domkirke, San
Lorenzo, samt Ruiner af en 1118 bygget
Marmorkirke, der vistnok ligger paa samme Sted,
hvor det gamle Venustempel, der har givet
Byen Navn, laa. Ved P. V. findes Brud af en
sort Marmor, og Byen driver Fiskeri og
Skibsfart.
C. A.

Port Patrick [’på.ət-’pätrik] (tidligere Port
Mongomerie), Landsby i det sydvestlige
Skotland, Wigtown County paa Halvøen Galloway,
ved Nordkanalen, er ved et 33 km langt
Telegrafkabel forbundet med den nærliggende irske
Kyst, havde (1921) 1495 Indb. Byen var
tidligere et vigtigt Overfartssted til Irland.
(M. Kr.). G. G.

Port Phillip [’på.et-’fi£ip], Bugt paa Sydsiden
af Australien, tjener som Red for Byen
Melbourne og staar gennem, et smalt Udløb mellem
Point Nepean og Point Lonsdale i Forbindelse
med Oceanet. I den nordlige Del af P. P.
udmunder Yarra-Yarra, der er sejlbar lige til
Melbourne. Ved Mundingen af Floden ligger
Havnen Williamstown og ved Bugtens Vestside
Geelong. For Kolonisationen af Victoria har P.
P. spillet en stor Rolle.
M. V.

Port Pirie [’på.ət-’pi.ri.], By i Sydaustralien,
200 km NV. f. Adelaide, i frugtbare Omgivelser,
har en god, Havn, hvorfra udføres Korn og Uld,
Udsmeltning af Bly og Sølv. Malmen føres med
Jernbane til P. P. fra Broken Hill, hvor der er
let Adgang til Kul. (1911) c. 12000 Indb.
M. V.

Portree [på.ə’ri.], Hovedstad og Midtpunkt
for Turistlivet paa den skotske Ø Skye (blandt
Hebriderne) (1921: 2120 Indb.).
G. G.

Port Royal [’påət-’råjə£], Havn paa
Sydkysten af Jamaica, paa en Halvø lige over for
Kingston.
M. V.

Port Royal des Champs
[’på.r-rwa’jal-de-’∫a], Nonnekloster af Cistercienserordenen ved
Versailles, grundlagt 1204, ophævet og ødelagt
1710. P. R. d. C. havde sin Glansperiode i 17.
Aarh., da Jacqueline Arnauld var Abbedisse der.
8 Aar gl var Jacqueline blevet Abbedissens
Koadjutor (1599), 12 Aar gl blev hun Abbedisse;
efter at være blevet religiøst vakt ved en
Kapuciners Prædiken gennemførte hun en
Reformation af det dybt faldne Kloster (1609). Herfra
reformeredes andre Klostre, og om det samledes
et Eneboersamlag, bl. dem Pascal, og herfra
udgik Jansenisterne. Til P. R. d. C. er Navne
som Racine og Tillemont knyttede. (Litt.:
Saint-Beuve, Port-Royal. I—V [2. Udg.,
Paris 1860]).
L. M.

Portrush [på.ət’ra∫], Søstad i det
nordøstlige Irland, Antrim County (i Staten Northern
Ireland), med c. 2000 Indb., er et yndet
Badested og har udmærkede Golfbaner, er ved en
Jernbane forbundet med Coleraine, og
en 9 km lang elektrisk Bane fører Turisterne
mod NØ. ud til Giants Causeway (s. d.).
(M. Kr.). G. G.

Portræt (fr. portrait, af lat. protráctum,
hvad der drages frem for Lyset), Gengivelse,
billedlig Fremstilling af en Person, i Maleri,
Tegning o. l. ell. i plastisk Form (Statue, Buste,
Relief). Efter den Portræteredes Stilling taler
man om P. en face (set forfra), en profil (fra
Siden) o. l. Med »Helfigur«, »Brystbillede«,
»Knæstykke« etc. udtrykker man, hvor meget
af Skikkelsen P. har taget med. M. H. t.
Portrætkunstens nærmere Udvikling maa henvises
til de større Artikler om Kunst samt Afsnittet
»Kunst« under Omtalen af de enkelte Lande.
Her skal Udviklingen kun tegnes i løselige
Træk (for Portrætmaleriets Vedk., se
Portrætmaleri). Ypperlige P. finder man
allerede i Ægyptens Kunst m. m. I Grækenland
varer det længe, inden P. kommer frem som
bevidst selvstændigt Maal. Individet trænges i
den ypperste Blomstringstid til Side for
Samfundsborgeren, der fremstilles som Idealfigur.
I 4. Aarh. f. Kr. gør Portrætskulpturen sig
gældende: Statuer af Aristoteles, Demosthenes,
Menander, Sofokles etc. Nogle af disse Statuer
synes at være virkelige P. (Sofokles), andre
rent idealiserende Fremstillinger. I den
alexandrinske. Tid er P. stærkt fremme. Den rom.
Billedkunsts bedste Indsats er netop P.;
Interessen herfor har den arvet fra Etrurerne. En
vældig Produktion af Portrætstatuer og -buster
foregaar i Kejsertiden; mange af dem
interesserer ved livfuld psykologisk Iagttagelse (en
stor Samling i det kapitolinske Museum,
mange udmærkede Arbejder [f. Eks.
Pompejus-Busten] i Carlsbergs Glyptotek). Og rum Tid
efter, at rom. Kunst i øvrigt er geraadet i
Forfald, holder Portrætkunsten sig forholdsvis
frisk — et Træk, der overhovedet oftere
genfindes i Kunstens Historie. Men i mange af
disse P. mærkes dog tydelig Forfinelsens
Dekadence og en rutineret Kunstfærdigheds Fif,
som naar Damebusterne er indrettede
saaledes, at de kan skifte Paryk, alt efter Modens
Fordringer. Først med Remaissancen møder
man atter en udviklet Portrætskulptur (mod N.
har man dog allerede den ejendommelfige
Sluter’ske Realisme, karakteristisk
Gravskulptur, Stifterportr. i Naumburgs Domkirke fra
1200-Tallet, i Frankrig i næste Aarh. Overgang
til en virkelighedstro Portrætplastik). Endnu i
14. Aarh. er den plastiske Fremstilling af P.
en Sjældenhed i Italien. I 15. Aarh. med den
vaagnende individuelle Selvfølelse faar P. stor
Bet., i Beg. kun som Buste ell. Relief.
Portrætstatuen anvendes foreløbig ikke, undtagen i
Rytterstatuen (Donatello’s Gattamelatta,
Verrochio’s Colleoni m. fl.). Udmærket levende og
formfin Portrætkunst skyldes Desiderio d.
Settignano, Mino, Ben. d. Majano o. m. a. I de flg.
Aarh. faar P., særlig i den officielle Skulptur,
ofte et stærkt kunstlet Tilsnit: Datidens
Skikkelser stilles op i antikt, særlig rom. Klædebon:
pompøse Rytterstatuer af Ludvig XIV i
Imperatordragt og med Allongeparyk (jfr Sergel’s
Statue af Gustaf III à la Apollon fra Belvedere).
Og Busterne, der i den første Renaissance
fremstilledes, som Livet viste det, med dækket
Hals og Bryst, optræder nu efter rom. Mønster
ubedækkede. Paa Overgangen til det 19. Aarh.
træffer man i Frankrig en saa glimrende
Karakteristiker som Houdon. I 19. Aarh. brydes
m. H. t. P.’s ydre Tilsnit gammelt og nyt:
Kampen mellem det antike Draperi og den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free