- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
438

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portræt - Portræt Fotogram - Portrætmaleri - Port Said

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

moderne Dragt. Som et Kompromis vinder til
en Beg. det hist. Kostume (lidt ældre Tiders
Dragter) lettest Indpas (f. Eks. Rietschel’s
Lessing-Statue). Denne Udvikling forfølges ogsaa
godt i dansk Billedhuggerkunst (se
Danmark, »Kunst«): fra Thorvaldsen over Bissen
(Frederik VII i Uniform, A. S. Ørsted i
folderigt antikt Klædebon) til nyere Kunst (den
civile Herre i Frakke og høj Hat, f. Eks. »Hall«
i Søndermarken o. s. fr.). Fra H. V. Bissen’s
Haand har man c. 150 Buster af Datidens
fremragende Personligheder.
A. Hk.

Portræt Fotogram, d. s. s. Galton’s
kombinerede Portrætter.

Portrætmaleri, en Gren af Malerkunsten,
der staar Historiemaleriet (det »historiske
Portræt«, se Historiemaleri) og
Genrekunsten nærmest. Om de forsk. Betegnelser for P.,
Knæstykke etc., se Portræt. Vi kender ikke
meget til P. i Oldtiden, mest ad litterær Vej:
Atheneren Pauson, Aristofanes’ Samtidige,
omtales som en fremragende Portrætmaler,
nærmest i Karikaturen, o. s. fr. De velbevarede
Portrætter fra Mumierne i Fajum skyldes
gr.-ægypt. Kunstnere og giver et godt Indblik i
alexandrinsk Portrætkunst. I Middelalderens
Slutning begynder P. saa smaat at løsne sig
fra Historiemaleriet. Beskedent lister
Portrætterne sig ind i det kirkelige Billede (knælende
Donatorer). I Middelalderens Miniaturer kan P.
til Tider fore en ret selvstændig Tilværelse.
Saaledes i Frankrig. Men Miniaturernes
Portrætter synes dog til en Beg. nærmest at være
en ren Opfindelse, i 15. Aarh.’s Missaler o. l.
træffes aabenbare Portrætter.
Portrætminiaturerne kommer især til Ære og Værdighed i
Frankrig, under og efter de ital. Kampe. Fra
disse Værker gaar der Traade til J. Clouet’s
og hans Skoles udmærket troværdige
Portrætkunst. (Maria Stuart som ung i Paris’
Kobberstikamling o. m. a.). Denne vaagnende
Interesse for P. staar i Samklang med
Renaissancens Hævden af den enkelte Personlighed,
en Udvikling, som kan følges lige tydelig mod
S. (Italien) og mod N. (Flandern, v.
Eyck’erne). Fra nu af bliver P. et saa vigtigt Led
i Kunstudøvelsen, at P.’s Historie delvis vilde
dække Malerkunstens. Derfor her kun en
Henvisning til Afsn. »Malerkunst« og »Kunst« i de
forsk. Lande og med ganske faa Fingerpeg
en løselig Navneopregning. I Kunstens Stilling
til sine Portrætmodeller har man et
uvurderligt Overblik over de skiftende Tiders
Kunstsyn. I Italien, træner vi allerede Simone
Martini, endvidere A. d. Castagno, Mantegna,
Lionardo, Rafael, Tizian, Tintoretto, i Spanien
Velasquez. Den v.. Eyck’ske Retning (Memling
etc.) har naturligvis frembragt udmærket dygtig
og redelig Portrætkunst; senere hen bliver
Rubens og v. Dyck de glorværdigste Navne i
flandersk P. Den ital. paavirkede Manierist J.
Scorel bragte nyt Liv i holl. P.; han malede store
og gode Billeder med mange legemsstore
Portrætter og banede Vej for Skyttebillederne
(Doelen) og Regentstykkerne, der hører til den
holl. Kunsts bedste Ydelser: Fr. Hals’
Skyttebilleder, Rembrandt’s »Nattevagt« og
»Staalmeesters«, v. Helst’s store Arbejder o. s. v. I
Frankrig virker i 17. og 18. Aarh. bl. a: Ph. de
Champaigne, Mignard og Rigaud. England,
hvor en Tid fremmedfødte var de
toneangivende: Lely, Kneller fra Lübeck, Dahl fra
Sverige, har i 18. Aarh. ypperlige Portrætmalere
som Reynolds og Gainsborough. I Tyskland
træffer vi i ældre Tid Dürer, Amberger,
Holbein m. fl.; i 18. Aarh. virker Graff. Ungareren
Kupetzsky, den pertentlige B. Denner, der
ogsaa arbejder for Danmark, etc. Medens David’s
Historiemaleri nu synes forældet, virker hans
P. stadig frisk; det samme gælder Ingres
(Bertin l’ainé o. s. v.). I Danmark er sikkert
det ældste malede Portræt en lille knælende
Stifterfigur (O. Axels. Thott, d. 1464) i Valløby
Kirke. I ældre Tider har P. overvejende været
besørget af fremmede Kunstnere: Gossart
(Christian II), særlig J. Binck; endvidere Knieper,
Gemperlin, i 17. Aarh.: v. Doordt, Danskeren
R. Timm, P. Isacksz, Karel v. Mander, A.
Wuchters, Dittmar, Grodtschilling m. fl.; i 18.
Aarh. Svenskeren Pilo, Wahl, Als, Vig.
Erichsen, o. m. a. I Slutn. af 18. Aarh. dominerer
J. Juel; samtidig virker E. Pauelsen (endvidere
C. A. Lorenzen, Gröger ind i 19. Aarh.). I 19.
Aarh. har vi Eckersberg og hans Skole, Købke,
Bendz, A. Müller, Const. Hansen, Roed,
Marstrand, Vermehren o. s. v. Den aandfulde C. A.
Jensen har P. til sit Speciale. Gertner er ogsaa
produktiv (især gode Tegninger), endvidere
C. Hornemann, Aumont, Monies, Holbech m. fl.
En nyere Generation repræsenteres af C. Bloch,
O. Bache, H. Olrik, Jerndorff, endvidere Krøyer,
Tuxen, V. Johansen, Julius Paulsen, Achen, B.
Wegmann, H. Vedel, Dorph, Kn. Larsen, A.
Jørgensen, H. Henningsen, N. Hansen o. m. fl.
(se Danmark, »Kunst«). (Litt.: Collier,
The art of Portrait painting [1905]; A.
Romdahl
, »Ur porträttmaleriets historie« [1907]).
A. Hk.

I Norge kendes en udviklet
Portrætmalerkunst allerede fra Beg. af 1600’erne. Særlig i
og omkr. Byerne Bergen, Stavanger, Kria og
Trondhjem kendes lokale Malerskoler, hvor
saavel norskfødte som indvandrede Mestre
virkede. Disse lokale Traditioner blev fortsat
gennem 1700’erne, da en Række dygtige
Portrætmalere virkede i Norge, saaledes J. N.
Schavenius
, M. Blumenthal, A. Bergius,
Peder Aadnes, H. C. F. Hosenfeller;
i 19. Aarh.’s første Decennier virkede Jacob
Munch og senere Gørbitz som søgte
Portrætmalere: navnlig var den sidste en udmærket
Kunstner. Af senere Kunstnere har særlig Knud
Bergslien, P. N. Arbo, Chr. Krohg, Eilif
Peterssen, Erik Werenskiold, Hans Heyerdahl. Eyolf
Soot, Edvard Munch o. fl. malet aandfuldt
opfattede og virkningsfuldt udf. Portr.
C. W. Sch.

Port Said [’på.ət-sa’id], By i Ægypten, er
det nordlige Endepunkt for Sues-Kanalen og
er bygget paa en Sandtange mellem
Middelhavet og Menzaleh-Søen. (1917) 91000 Indb.,
hvoraf c. 1/3 Enropæere og i øvrigt af meget
forskelligartet Oprindelse. P. S. daterer sig fra
1859, og dens Beliggenhed er bestemt af
Kanalingeniørernes Ønske om at føre Kanalen ud til
Middelhavet paa et Dybvandssted. Den ny By
blev derfor opført paa opfyldt Grund,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free