- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
440

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portsmouth (Engelsk By) - Portsmouth (Byer i U. S. A.) - Portsmouth, Louise de Kéroualle, Hertuginde af - Port Spain - Port Sudan - Port Talbot - Port Townsend

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

smal, dyb og velbeskyttet Forgrening ind i
Landet, har virket nydannende. Som Fæstning
og Krigshavn overgaar P. Plymouth og
indtager i den Henseende den første Plads i det
britiske Rige.

Havnen ved P., Romernes Magnus
Portus
(Storhavn), der er tilgængelig for selv de
største Krigsskibe, har ved Indsejlingen kun
en Bredde af 250 m og »strækker sig 6 km ind
i Landet og udvider sig til em Bredde af 5 km.
Mellem P. og Øen Wight byder Spithead
Red
sikker Ankerplads for selv de største
Flaader. — P. er først og fremmest Krigshavn
og rummer en betydelig Del af Englands
Magtmidler og Rigdomme: dets største og
værdifuldeste Krigsskibe, dets vigtigste Værfter og
Marineværksteder og dets omfangsrigeste
Tøjhuse. Arsenalet alene indtager et Areal paa 80
ha, Flaadens Leje 118 ha. Der findes 15
Tørdokker; Skønt P. saa stærkt har Præget af en
Krigshavn og derfor besidder lidet
tiltrækkende for den civile Besøgende, har de 4 Byer,
hvoraf den bestaar, dog hver sin
Ejendommelighed. I P. er store Kaserner fremherskende,
Portsea er Flaadestation, Landport er
Fabriksbyen, og Southsea er en Badeby med smukke
Vinterhaver. I det egentlige P. er det,
foruden Kasernerne og Guvernørens Slot, især
St Thomas-Becket-Kirken fra 12. Aarh.
ombygget 1698 og restaureret 1904, den gotiske
Garnisonskirke fra 13. Aarh., Raadhuset (fra 1890),
og Museet, der tildrager sig Opmærksomheden.
Endvidere findes en stor Latinskole foruden
andre højere Skoler. Victoria Park ligger midt
i Byen. Med Gosport er der Forbindelse dels
med Færge, dels over en Flydebro. I
Portsea drejer alt sig om Flaaden og dens
Forsyning. Det er en By af Skibsværfter,
Værksteder og Tøjhuse. Nelson’s berømte Flagskib
»Victory« er endnu bevaret og (1924) underkastet
en grundig Restauration. Gosport har Royal
Clarence Victualling Yard
, der er en hel By af
Bagerier, Bryggerier, Skræderier o. s. v., til
Flaadens Forsyning, og det store
Haslar-Marinehospital (2000 Patienter). Landport,
Charles Dickens Fødeby (med et
Dickens-Museum), og Southsea, den folkerigeste
af de fire Byer, har et mere civilt Præg, men
er dog af langt ringere Betydning end de
to førnævnte. P.’s Handelsnavn har betydelig
Indførsel af Kul, Tømmer, Frugt og
Landbrugsprodukter, men overskygges af Orlogshavnen.

Mod fjendtlige Indfald er P. overordentlig
stærkt befæstet til Lands og til Vands.
Forsvarsanlæggene strækker sig mod S. helt ned
paa Øen Wight. Baade P., Portsea og Gosport
var i tidligere Tid forsynede med Volde og
Grave, og fra 1865, da ogsaa de store
Dokudvidelser foretoges, er der anlagt moderne
fremskudte Forter. Havneindløbet forsvares bl. a.
af Forterne Monckton, Southsea Castle og
Cumberland samt 3 med Kanoner af sværeste
Kaliber forsynede Panser taarne, opførte paa
Sandbanker i Havet. Gosport dækkes af 5
fremskudte Forter, 2,8 km uden for den gamle Vold,
og 10 andre Forter naar fra Fareham i østlig
Retning langs Portdown-Højene i en Afstand
af 7 km fra Byen. Østsiden beskyttes af
Naturen ved den fladvandede Langston-Harbour.

P. fik Byrettighed under Richard I og blev
allerede Flaadestation i 13. Aarh.
Fæstningsanlæggene paabegyndtes under Edvard IV, og
fra 17. Aarh. er de stadig blevne udvidede. P.,
der er Sæde for en rom.-kat. Biskop, blev 1888
sammen med sine 3 Forstæder udskilt som en
County Borough fra Hampshire.
(M. Kr.). G. G.

Portsmouth [’på.ətsməþ], Navn paa fl. Byer
i U. S. A., af hvilke nævnes 1) P. i Ohio,
ligger ved Scioto Rivers Udmunding i Ohio og
Endepunktet af Ohio-Erie-Kanalen i en frugtbar
Egn, der er rig paa Kul og Naturgas samt i
ildfast Ler. Der fabrikeres især Mursten,
Trævarer og Fodtøj. (1920) 33011 Indb. — 2) P. i
New Hampshire, ligger ved Mundingen af
Piscataqua og har Statens eneste Havn, der
næsten altid er isfri. (1920) 13569 Indb. Paa en Ø
i Piscataqua ligger et amer. Orlogsværft »P.
Navy Yard«. I P. sluttedes Freden mellem
Japan og Rusland 1905. — 3) P. i Virginia, ligger
ved James River 2 km SV. f. Norfolk og har
en fortrinlig Havn med Orlogsværft og
Marinestation (»Norfolk Yard«) og et Marinehospital.
(1920) 54387 Indb.
G. Ht.

Portsmouth [pår(t)’smut], Louise de
Kéroualle
, Hertuginde af, (1649—1734), var
Hofdame hos Henriette af Orléans og blev
saaledes kendt med dennes Broder Karl II af
England og snart efter (1671) hans Elskerinde.
Kongen overvældede hende med Gaver, og hun
øvede en betydelig Indflydelse hos ham. Særlig
virkede hun for at styrke hans Forbindelse med
Frankrig, hvorfor Ludvig XIV belønnede hende
rigelig, og hun har en Hovedandel i, at
England deltog i Krigen med Holland. I England
var hun overordentlig forhadt og blev
Genstand for voldsomme Angreb. Efter Stuarternes
Forjagelse (1688) begav hun sig til Frankrig.
Hun havde født Karl en Søn, Hertugen af
Richmond (død 1718).
(J. L.).

Port Spain [’på.ət-’spein], d. s. s. Port
of Spain
.

Port Sudan [’på.ət-], Havneplads ved det
Røde Hav i Anglo-ægyptisk Sudan, er ved en
Jernbanelinie forbundet med Berber ved Nilen,
og er derfor blevet Hovedhandelspladsen for
det østlige Sudans Handel. P. S. blev anlagt
1905, fordi Englænderne fandt Suakins Havn
for usikker; 70 km N. f. Suakin ved Bugten
Mers Sheik Bar ud fandt de et Sted, hvor en
Kanal gennem Kystkoralrevet tillod store Skibe
at gaa ind til Kysten. P. er forsynet med Kajer
med elektriske Kraner og alle moderne
Losseapparater, store Kullagre og Varehuse.
C. A.

Port Talbot [’på.ət-’tå.(£)bət eller -’tä£bət],
eng. Havneby, Glamorganshire, sydlige Wales,
10 km SØ. f. Swansea, har store Jern- og
Kobberværker — væsentlig for indført Malm —
samt Fabrikation af Briketter. Byen, der 1921
havde 40039 Indb., har store Dokker og er en
af Storbritanniens vigtigste Havne. Den ind- og
udgaaende Tonnage var (1920) henh. 625335
Reg.-T. og 918452 Reg.-T.
G. G.

Port Townsend [’på.ət-’ta^unzend], By i U.
S. A., Stat Washington, ligger ved Indgangen
til Pugetsound og har en fortrinlig Havn,
beskyttet af 3 Forter. P. har en vigtig Toldstation,
Karantænestation, Indvandringsbureau og
Marinehospital. (1910) 4181 Indb.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free