- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
442

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Alm. Beskrivelse)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(Ria d’Aveiro o. a.) ell. Strandsumpe (port.
Marinhas). Fra Cabo Carvoeiro til Cabo da
Roca er Kysten højere og dannet af
mesozoiske Bjergarter. Mellem Cabo da Roca og
Halvøen Espichel har Tejo sin søagtige
Munding, der danner en af de sikreste Havne i
Verden. Omkr. Setubal-Bugten S. f. den nævnte
Halvø er Kysten lav og Centrum for
Indvindingen af Havsalt. Den mod SV. udgaaende
Halvø, der ender i Forbjergene Cabo de São
Vicente og Sagres, sænker sig stejlt i Havet
med rødligbrune, sønderrevne Skrænter, og
noget lgn. gælder den vestlige Del af Algarves
Sydkyst, hvorimod den østlige Del er lav og
sandet ell. sumpet. Søer er P. saa at sige
blottet for, medens det derimod p. Gr. a. sin
Beliggenhed er vel forsynet med betydelige
Vandløb, der dog kun er sejlbare i deres
allernederste Løb. En stor Rolle for Landet
spiller de mange Floddale, der ledsager saavel de
større Vandløb som Kystfloderne, og af hvilke
mange er frugtbare og veldyrkede. En
Undtagelse danner dog Douro-Dalen, der i den
østlige Del af P. er en cañonlignende Spalte,
hvorfor Floden ikke er brugbar til
Overrisling. Foruden de tre Hovedfloder Douro, Tejo
(sp. Tajo) og Guadiana nævnes den nordlige
Grænseflod Minho samt Kystfloderne Lima,
Cávado, Vouga, Mondego, Sago og Mira. I
Henseende til Klima udgør P. sammen med den
sydvestlige Del af Spanien indtil Strædet ved
Gibraltar et ejendommeligt Afsnit af Halvøen,
der udmærker sig ved sit oceaniske Klima med
en meget mild Vinter og en forholdsvis kølig
Sommer. Julis Middeltemperatur er 4—7°
lavere end ved Middelhavskysten under samme
Bredde som Følge af Atlanterhavsvindene og
det kolige Kystvand. Regnmængden er mindre
end i Egnene N. f. Minho og aftager mod S. til
under 50 cm i Algarve. I hele P. falder den
meste Nedbør i Vinterhalvaaret, og i de
sydlige Egne indtræder Sommertørke. I Coimbra
er Aarets Middeltemp. 14,7°, Decbrs 9,2 og
Augusts 20,8, og den aarlige Nedbør er
gennemsnitlig 91 cm, hvoraf det meste falder i
Novbr samt i Apr. og Marts. Den tidligere Tro
paa Coimbra’s store Regnrigdom (over 300 cm)
skyldtes urigtige Maalinger. I Lissabon er de
tilsvarende Temperaturer 15,8, 10,3 og 21,5 og
den aarlige Nedbør 80 cm; her er Decbr den
regnrigeste Maaned. Paa Serra da Estrella,
der 4 Maaneder af Aaret er dækket med Sne,
har man i en Højde af 1440 m maalt
Middeltemperaturerne 7, 1 og 16° og en Nedbør paa
297 cm, der mest falder i Oktbr, Novbr og
Marts. De Vinde, der spiller den daglige Rolle
i P., er de vekslende Sø- og Landvinde
(roteiro); men for øvrigt mærker man en tydelig
Forskel mellem vestlige og østlige
Luftstrømninger, idet de første bringer Skyer, medens
de sidste er tørre og ubehagelige. P.’s
(Planteverden slutter sig nøje til Spaniens, men
mangler de nordspanske Skove af
mellemeuropæisk Karakter, da Sydgrænsen for Bøg, Birk
og Gran allerede falder paa galicisk Omraade.
For øvrigt maa P.’s Flora nærmest siges at
være righoldig, da dette Omraade, hvor
mellemeuropæiske, mediterrane og afrikanske
Klimatræk mødes, frembyder usædvanlige
Betingelser for en mangfoldig Plantevækst. Fra N.
til S. og fra Kystregionen til
Bjergskråningerne er der endelig bestemte Overgange at
bemærke. I de nordlige Egne beholder
Plantedækket sin Friskhed Sommeren over, medens
Vegetationen i de sydlige Egne har det
sædvanlige tørre og graalige Middelhavspræg. Kun
i Nord-P. træffer man større
sammenhængende Skovstrækninger. Allerede Serra da Estrella
er paafaldende skovfattig, og S. f. denne
Bjergkæde i Beira, Estremadura og Alemtejo
træffer man store Cistusheder, der ingensteds har
en saadan Udstrækning som, her og i de
tilstødende sp. Egne. Langs Kysten dannes
Skovene af Fyrrearter, af hvilke N. f. Tejo Pinus
pinaster
og S. f. Pinjen er de fremherskende.
Inde i Landet er Egen det fornemste
Skovtræ, og N. f. Tejo træffer man sommergrønne
og S. f. stedsegrønne Arter (se
Middelhavsflora). Plantekulturen er S. paa
afhængig af kunstig Vanding, og Kornavlens
Centrum er Beira N. f. Serra da Estrella. Overalt i
de lavere Egne indtil en Højde af c. 400 m
trives Orangerne, der særlig dyrkes i det store i
Beiras og Estremaduras Kystegne. Enkelte
Steder ser man endogsaa Daddelpalmen, der dog
ingensteds formaar at modne sine Frugter. Vin
og Oliven dyrkes ligeledes overalt; men deres
Region ligger højere end Orangernes og gaar
til 750—800 m. Nord-P.’s af saa mange
Elementer sammensatte Klima bevirker yderligere, at
i ingen anden Egn af Europa har saa mange
forsk. Zoners Frugttræer kunnet indføres som
her, hvor man træffer mellemeuropæiske og
nordamerikanske Former ved Siden af
sydamerikanske, kap’ske, ostindiske og australske.
— Dyreverdenen i P. hører til
Middelhavsfaunaen (s. d.) og har intet Særpræg over for den
sp. Krybdyrverdenen er dog noget fattigere end
i Spanien; men P. har til Gengæld en
ejendommelig Art Chioglossa lusitanica.

P.’s Befolkning er sproglig set en
Enhed, selv om de to nordlige Provinsers Beboere
i mange Retninger indtager en Særstilling, der
knytter dem nærmere til Gallegos i Galicien
(s. d.). Særlig den Befolkning, der bor S. f.
Douro, er i høj Grad af blandet Oprindelse.
De ældste hist. kendte Indbyggere var de
iberiske Lusitanere, der tidlig blandedes med
indvandrede Kelter til en Blandingsrace
Keltibererne, der endnu synes at være Hovedelementet
i det nuv. port. Folk. I den senere Oldtid blev
disse Keltiberer romaniserede og blandede
gennem de rom. Kolonier med ital. Elementer.
Senere kom Svever og Vestgoter; men den mest
indflydelsesrige Invasion var Maurernes, da
disse gennem flere Aarh. blev Herrer i Landet.
Mauriske Typer træffes den Dag i Dag alm.
S. f. Tejo, og mauriske Skikke som
Kvindernes Tilsløring af Ansigtet har endnu holdt sig i
Dele af Algarve. Jødiske Elementer har ogsaa
spillet en Rolle, da mange Jøder lod sig kristne
og blev i Landet, medens andre ligesom fra
Spanien fordreves til fremmede Lande. Da
Portugiserne havde begyndt deres afrikanske
Opdagelsesperiode, kom en ganske ny Tilblanding,
idet Tusinder af Negre fra Guinea-Kysten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0462.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free