- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
443

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Alm. Beskrivelse)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aarlig bragtes til Torvs i de portug. Havnestæder.
Man har anslaaet de Negerslaver, der aarlig
indførtes i 16. Aarh., til 10—12000 i Antal, og
hver velhavende Borgerfamilie holdt flere
Slaver. Endnu i 18. Aarh. var c. 1/5 af Lissabons
Befolkning farvet; men efterhaanden som
Indførslen standsede, døde Negerbefolkningen ud,
og nu findes kun c. 3000. En Del Negerblod
maa saaledes være tilført den nuv. port.
Nation, men det er dog paa vist at være langt
mindre, end man skulde vente efter de
indførte Negres Tal. Nutildags er alle disse
Elementer smeltede sammen til et Hele, der dog
ikke i fysisk Henseende roses for at
frembringe smukke og elegante Typer, men som for
øvrigt udmærker sig ved Høflighed, Kærlighed
til Fædrelandet og den kat. Religion samt ved
at føle sig i skarp Modsætning til Spanierne.
Et Element, der endnu spiller en ejendommelig
Rolle i næsten alle de port. Byer, er Gallegos,
ell. de galiciske Arbejdere, der ved deres
Arbejdsomhed og Ædruelighed sikkert vil faa en
gunstig Indflydelse paa Nationens Udfoldelse.
Næsten alle Portugisere er Katolikker, og der
findes i hele P. kun 5000 Protestanter og
yderst faa Jøder. Med Folkeoplysningen staar
det daarlig til, skønt P. var en af de første
Stater, der indførte tvungen Skolegang ved L.
af 1844; men denne Lov gennemførtes ikke, og
endnu er c. 75 % af Befolkningen Analfabeter.
Navnlig i de nordlige Egne er det sjældent at
træffe en Mand og endnu sjældnere en Kvinde,
der kan læse og skrive. En ny Skolelov af 1911
har dog skærpet Fordringen til Undervisningen
betydeligt. Af Folkeskoler fandtes 1913 5563
Elementærskoler og 31 Sekundærskoler. Den
højere Undervisning gives ved 24 Statslyceer.
Af Univ. findes 3: i Lissabon, Oporto og
Coimbra (grundlagt 1290). Endvidere findes en
Teknisk Skole for Ingeniører. Kemikere o. a. i
Lissabon samt Handelsskoler, Militær- og
Marineakademi, og specielle Collegier for Musik
og Kunst i Lissabon og Oporto. —
Folketællinger har været afholdt med uregelmæssige
Mellemrum fra 1835; ved den sidste Tælling 1920
var Befolkningen 6032991 ell. 66 pr km2. Gaar
man tilbage til de tidligere Aarh., har man
ingen sikre Opgivelser af P.’s Folketal. Nogle
opgiver det til 4 Mill. i Beg. af 16. Aarh., men
efter andre Beregninger, der synes at være
nok saa paalidelige, har det ikke overskredet
1 1/2 Mill. Naar i den nyeste Tid P.’s
Befolkning ikke er vokset med ret stærke Skridt,
skyldes det ingenlunde ringe Frugtbarhed, men
derimod Udvandring, der særlig har været
stærk fra Øerne og Nord-P. 1919 indstiftedes
i P. 48800 Ægteskaber; Fødslernes Antal var
167700, Dødsfaldenes 153700, og
Fødselsoverskuddet (altsaa 14000. Udvandringen beløb sig
til 37100, der næsten alle gik til Brasilien. I
Tidsrummet 1900—1920 er der udvandret ikke
mindre end 708200 Personer. P. er det Land
i Europa, hvor Kvinderne er i størst Majoritet.
Medens Bybefolkningen paa Azorerne og
Madeira vokser mindre stærkt end
Landbefolkningen, da Udvandringen særlig sker fra
Byerne, er det modsatte Tilfældet paa Fastlandet,
hvor Bybefolkningen nu udgør c. 1/3. Der
fandtes 1920 2 Byer (Lissabon og Oporto) paa over
200000, 16 paa 10—25000, og Resten var under
10000. For øvrigt er Befolkningen i selve P.
meget ulige fordelt, tættest befolket er
Kystegnene og de nordlige Landskaber, medens
Egnen mellem Tejo og Algarve er meget tyndt
befolket.

Med et Klima og en Jordbund, der er
særdeles gunstige for Plantekulturen, med sin
fremskudte Beliggenhed mod den ny Verden
og paa Grænsen af to Verdensdele og med sin
ædruelige og flittige Befolkning skulde man
vente, at P. var et Land med højt udviklede
økonomiske Hjælpekilder; men tværtimod staar
i P. alle Næringsveje paa et ufuldkomment Trin.
En kort Tid i Beg. af 16. Aarh. var P. virkelig
et Foregangsland; men Foreningen med
Spanien (1580—1640), hvorved dets Marine
forsvandt, Methuen-Traktaten (1703), der bragte
P.’s Handel og Industri under eng. Kapital, og
endelig Adskillelsen fra Brasilien (1822) har
efterhaanden og med stadig større Styrke
forringet P.’s økonomiske Stilling, saa Landet nu
kun har tilbage sin Jordbunds rige Muligheder,
sin fortrinlige Beliggenhed og sin udmærkede
Havn ved Lissabon. Dog maa det siges, at
Nationens Opmærksomhed i den sidste
Menneskealder er blevet rettet paa Næringsvejenes
Forfald, og at der nu gøres meget for deres
Ophjælpning. — Grundlaget for P.’s
økonomiske Liv maa Agerbruget nødvendigvis være;
men Landet er endnu langt fra at være
veldyrket, hvad der skyldes forsk. Aarsager som
de uheldige Ejendomsforhold, de fælles
Græsgange, Udvandringen samt Dyrkernes
Uvidenhed og primitive Redskaber. Skønt hele Landet
med Undtagelse af nogle faa Procent kunde
tages under Kultur, er kun 26,2% Korn- og
Græsland, 3,5% Vingaarde, 3,9% Frugttræland,
medens 22 % er Skov og 38,4 % Ødeland;
navnlig i Alemtejo og Estremadura samt
Bjergdistrikterne i de andre Prov. findes vidtstrakte
Arealer af udyrket Land. I Egnene N. f.
Tejofloden er Jorden stærkt udstykket til
Smaabønder, S. f. Floden er Storgodser, der i
Størrelse kan maale sig med de ital. Latifundier
(indtil 30000 ha) almindelig; Dyrkningen af
Jorden staar derfor betydelig højere i Nord-P.
end sydligere, hvor Faareavl og Svinehold er
vigtigst; længst mod S. i Algarve er
Dyrkningen dog atter bedre. Majs er den alm.
Kornsort i Nord-P., Hvede og Byg i den mellemste
Del og Hvede og Majs i den sydlige. Normalt
avler Landet dog kun c. 60 % af sit Forbrug,
og Hvede er den største Indførselsartikel. Af
andre Kulturer er Dyrkningen af Sydfrugter,
navnlig Oliven, Oranger, Figen, Johannesbrød
o. a. meget udbredt, ligesom der overalt i P.
dyrkes Bælgplanter, der her som i Syden i
Alm. udgør en væsentlig Del af Befolkningens
Føde. Dyrkningen af Kartofler spiller en stor
Rolle i de sandede Kystegne, og portugisiske
Kartofler er de første, der om Foraaret
kommer paa Markedet i Mellem- og Nordeuropa.
Den vigtigste Rolle bl. P.’s Kulturplanter
spiller Vinstokken, hvis Dyrkning efter en
langvarig Krise, der skyldtes først en skadelig
Oidium-Art og senere Phylloxera’en, atter er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free