- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
444

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Alm. Beskrivelse)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Opkomst. Den berømteste Vinegn er Paiz do
Vinho, der strækker sig paa Bredderne af
Douro mellem dennes Tilløb Tamega og Tua.
Paa Skraaningerne af nøgne Høje, der bestaar
af en brunladen Skifer, ligger Vinhaverne, der
for en stor Del ejes af Englænderne. Ved en
Akt af 1906 er det bleven bestemt, at kun Vin
fra dette Distrikt med over 16 % Alkohol og
udført over Byen Oporto har Ret til at bære
Betegnelsen »Port«. Foruden dette Distrikt er
der fl. andre Egne i P., hvis Vin har et stort
By; men for øvrigt er Vindyrkningen saa
almindelig i hele Landet, at der kun skal
gives eet Sogn, hvor den ikke drives. P. er
Europas 4. Vinland, men Høsten varierer dog
stærkt de forsk. Aar, idet den ligger mellem
1,5 og 6 Mill. hl. Kvægavlen er tilstrækkelig til
Landets Forbrug og giver endogsaa Anledning
til nogen Udførsel, men staar endnu langt
tilbage. I de senere Aar har man i de to nordlige
Landskaber begyndt at opkøbe magert Kvæg i
Spanien for at opfede det og atter udføre det
til England. Til samme Land udføres ogsaa en
Del Uld, der dog er af en grov Kvalitet.
Faareflokkene vandrer mellem Landskaberne Beira
og Alemtejo, saaledes at de tilbringer
Sommeren i den første og Vinteren i den sidste Prov.
Til Spanien udføres en Del Svin, og en ikke
ringe Mængde Ost gaar til Brasilien. Der er
ikke afholdt Kvægtælling siden 1906, og da var
der 88000 Heste, 202000 Æsler og Muldyr, 703000
Stkr Hornkvæg, 3073000 Faar, 1034000 Geder
og 1111000 Svin. — Skovene indtager et Areal
paa c. 19000 km2, dels Naaleskov, dels Ege- og
Kastanieskove. Naaleskovene er mest plantede
allerede fra 14. Aarh. i Klitegnene for at
forhindre Sandflugten. Af Egeskove er c. 3300 km2
Korkege, der leverer den næstvigtigste
Udførselsartikel fra Landet, nemlig Kork. Den største
Skov er den 11463 km2 store Statsskov ved
Leiria, men for øvrigt tilhører den meste Skov
de gl. Klostergodser. Det store Fiskeri, P. drev
i sin glimrende Tid, da det endogsaa solgte sine
Torsk, fangede paa New Foundlandsbankerne,
i Holland og England, gik til Grunde. Og først
i den nyeste Tid er man atter bleven
opmærksom, paa de portugisiske Havegnes ualmindelige
Rigdom paa Fisk og Østersbanker. Til Landets
eget Forbrug har man dog stedse fisket, og P.
har bevaret en stor og udmærket dygtig
Fiskerbefolkning; men endnu for ikke mange Aar
siden blev de Sardiner, der fiskedes i
Setubal-Bugten, brugte til Svinefoder, og det var
Franskmændene, der ved at anlægge Salterier
sørgede for, at denne Fisk kom paa Markedet.
Foruden Sardiner og Østers nævnes yderligere
Tunfisk samt Laks, der fiskes i Minho og Douro,
hvilken sidste Flod er den sydligste i Europa,
der besøges af Laksen. — P.’s Jordbund
indeholder flere brugbare Mineraler, af hvilke nogle
har været udnyttede lige fra Oldtiden: men
nutildags staar Bjergværksdriften paa et lavt
Trin, hvad der foruden den ringe Kapital og
Foretagsomhed skyldes manglende
Brændselsmateriale og slette Samfærdselsveje. Stenkul
findes næsten slet ikke i P. Jernmalme
forekommer hist og her i hele Landet, og de
bedste Lejer er i Nord-P., hvor man først i den
nyeste Tid har begyndt at udnytte dem. Størst
Udbytte har P. af sine Kobberminer, af hvilke
de vigtigste findes i Algarve som en
Fortsættelse af Sierra-Morena-Malmbæltet samt i
Distriktet Aveiro. Yderligere nævnes sølvførende
Blyglans fra Egnen NØ. f. Oporto, hvor man
ogsaa har fundet en guldførende Kvartsaare,
Antimon-, Mangan-. Arsen- og Tinmalme, Kaolin,
Smykkestene som Granat, Agat og Ametyst fra
Serra da Estrella og Serra da Gerez samt
Bygningsmaterialer som Marmor og Skifer. Af
særlig Vigtighed er Indvindingen af Havsalt, der
drives i Saliner ved Faro, Setubal, Lissabon,
Aveiro og enkelte andre Steder. Den aarlige
Saltproduktion er paa c. 320000 t, hvoraf
Halvdelen er fra Setubal-Egnen, og hvoraf en
betydelig Mængde eksporteres navnlig til
Skandinavien. Næsten alle portugisiske
Bjergværker, der drives godt, tilhører Franskmænd ell.
Englændere, der fører Malmen til England,
hvorfor P. maa hidskaffe sit eget Metalforbrug
fra Udlandet. De samme Hindringer,
Bjergværksdriften lider under, virker ogsaa hemmende
paa Industrien, som endnu staar langt tilbage
til Trods for Beskyttelsestold og fl. Forsøg paa
at skabe en Fabriksvirksomhed for engelske
og franske Penge. Disse moderne Fabriksanlæg,
af hvilke forsk. Slags synes at skulle vinde
Terræn, er knyttede til Havnestæderne, særlig
Lissabon og Oporto, til hvilke Kul let føres, og
hvorfra Industriprodukterne let udskibes til
Kolonierne, der er et vigtigt Marked for denne
portugisiske Industri. De nordlige Landskaber
har dog fra Middelalderen drevet en ret
betydelig Haandværksindustri, der i vore Dage er
ved at faa fornyet Liv. Man regner, at i P. i alt
c. 200000 Personer er sysselsat ved Industrien.
Af Metalindustri haves kun nogle Jernstøberier
og Maskinfabrikker i de to store Byer samt
hist og her i de mindre Købstæder Tilvirkning
af Jern-, Messing- og Filigranvarer. Af
betydelig større Vigtighed er Tekstilindustrien, der
bestaar af Bomulds-, Klæde-, Lærreds- og
Silkevæverier, og som sysselsætter over
Halvdelen af Industribefolkningen. Af andre
Industrigrene bør nævnes en ikke ringe keramisk
Industri, Papir-, Sukker- og Tobakfabrikation
samt Korkindustrien, der er i sikker Fremgang,
og Skibsbyggeriet, der mest er bekendt for lette,
hurtigsejlende Træskibe. En i de senere Aar
stærkt blomstrende Industri er Tilvirkningen
af Fiskekonserves (navnlig Sardiner), særlig i
Setuhal, Espinho, Ericeira og Kystbyerne i
Algarve. — En for P. særegen, gl Industri er
Fremstillingen af azulejos, en Slags
Porcellænsplader, der benyttes til Dekoration af
Bygninger, og som stammer fra Maurertiden. I
industriel Henseende maa P. dog stadig betegnes
som afhængig af England og som et af dette
Industrilands sikreste Afsætningsomraader. —
P.’s Handel, der i 16. Aarh. var næsten ene om
at besørge Europas Omsætning med de
ostindiske Øer, med Indien og Østasien og med
Afrikas og Brasiliens Kyster, kan nu ikke alene
ikke sammenlignes med Datidens, men den
indtager langtfra en Plads, der staar i Forhold
til Landets Beliggenhed ell. Folkemængde. Og
Englands økonomiske Magt i P., der allerede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free