- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
445

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Alm. Beskrivelse) - Portugal (Hær og Flaade)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

viste sig ved de andre Næringsveje, træder
her endnu skarpere frem, idet den
største Omsætning ikke alene sker med dette
Land, men for største Delen paa engelske
Skibe. Lissabon, der besørger 59 % af P.’s
udenrigske Omsætning, medens 27 % falder
paa Oporto og 14 % paa de øvrige Havne, er
i mange Retninger at betragte som en engelsk
Havn. P.’s Handelsomsætning beløb sig 1919 til
336 Mill. Escudos (nominelt à 4 Kr), deraf 229,4
Mill, Indførsel og 107 Mill. Udførsel. De
vigtigste Indførselsartikler var Hvede, Jernvarer,
Bomulds- og Uldvarer, Maskiner, Sukker,
tørret Fisk og Kul, imedens Udførselen bestod af
Vin (50 % af hele Udførselen), Kork, Kvæg,
Kobbermalm, Frugter, Olie, Sardiner og Salt.
Langt den største Omsætning fandt Sted med
England (98 Mill. Escudos Indførsel, 29 Mill.
Udførsel), dernæst med U. S. A. (40 og 5 Mill.),
Frankrig (11 og 21 Mill.), Spanien (20 og 3 Mill.),
Argentina. Kolonierne og Brasilien; med
Danmark var Omsætningen 80000 Indførsel og 2,3
Mill. Udførsel. Med Spanien var Omsætningen
dog vistnok en Del større end opgivet, idet
Smugleriet p. Gr. a. den lange Landgrænse og
Befolkningens ejendommelige Karakter spiller
en meget væsentlig Rolle. Der indgik 1920 i
portugisiske Havne 9909 Skibe med 16,1 Mill. t,
deraf 2446 Skibe med 4,8 Mill. t i Lissabons Havn.
P.’s egen Handelsflaade bestod 1923 af 164
Damp- og Motorskibe med 261000 t og 120
Sejlskibe med 40000 t. — Den indre Samfærdsel i
P. staar paa et lavt Trin. Floderne spiller en
ringe Rolle, skønt de næsten alle er sejlbare i
deres nedre Løb. Indtil Midten af 19. Aarh.
kendte man slet ikke Landeveje i P., og først
1845 aabnedes Landevejene fra Lissabon til
Cintra og fra Oporto til Braga. Nutildags har
P. c. 12000 km brugbare Landeveje. P.’s første
Jernbane var den 36 km lange Linie fra
Lissabon til Carregado, der aabnedes 1854. 1920 var
3427 km, hvoraf 1180 km Statsbaner, i Drift. P.’s
Hovedlinie er en Længdebane, der gaar fra
Valencia mod N. til Faro mod S. og passerer Oporto,
Coimbra, Lissabon og Beja, og hvorfra udgaar
5 Tværbaner, der fortsættes ind i Spanien. Af
Telegraflinier fandtes (1921) 8846 km foruden
8 større Stationer for traadløs Telegrafi.
Telefonnettet var 2690 km.

P.’s Forfatning er republikansk og er
fastsat ved Konstitution af 21. Aug. 1911.
Præsidenten, der vælges af Kongressen, er valgt
paa 4 Aar. Kongressen bestaar af to Kamre:
et Senat paa 71 Medlemmer paa over 35 Aar,
valgt paa 6 Aar (Halvdelen paa Valg hvert 3.
Aar) og et Deputeretkammer paa 164
Medlemmer over 25 Aar, valgt paa 3 Aar; dette
Kammer alene har Forslagsret til Fremsættelse af
Love. Administrativt deles Landet i 17
Distrikter paa Fastlandet og 4 paa Øerne (se Beg. af
Artiklen), hvert styret af en Guvernør
(Governador civil); hvert Distrikt er atter delt i
Conselhos under en administrador. Der findes en
Appeldomstol i Lissabon. I gejstlig Henseende
deles Landet i 3 Ærkebispedømmer: Braga,
Evora og Lissabon; det sidstes Ærkebisp fører
fra 1716 Titlen: Patriark. — Statens Finanser
har i lange Tider befundet sig i meget slet
Forfatning. Statsgælden før Krigen var den
forholdsvis største i Europa (604 Kr pr Individ),
og Budgettet 1922—23 viste en Indtægt paa
279 Mill. Escudos mod en Udgift paa 572 Mill.
Escudos. Den udenlandske Gæld var 1921 36
Mill. £. og den indenlandske 2 Milliarder
Escudos. Renterne er derfor Budgettets største
Post, og, Skattebyrden er yderst trykkende. —
Hovedstaden er Lissabon (Lisboa) (1920:
500276 Indbyggere), af landre betydelige Byer
kan nævnes: Oporto (203200), Setubal (37000),
Loule (22500), Braga (21900), Funchal paa
Madeira (20850), Coimbra (20800), Evora (16150)
og Covilhão (14000).

Af det tidligere store Kolonialrige har
P. endnu betydelige Rester i Afrika og Asien,
saaledes i Afrika: De Capoverdiske
Øer
(Ilhas do Cabo Verde), 3927 km2 med
(1922) 149793 Indb., Port. Guinea (Guiné
Portugueza), 36625 km2 med (1920) 289000 Indb.,
St Thomas og Principe (São Thomé e
Ilha do Principe), 944 km2 med (1912) 63845
Indb., Port. Vestafrika (Africa
Occidental Portugueza; Angola). 1255775 km2 med
(1914) 2124400 Indb., Port. Østafrika
(Africa Oriental Portugueza), 1108800 km2 med
(1920) 3120000 Indb. — I Asien: Port. Indien
(Goa, Daman, Diu), 4245 km2 med (1910) 578572
Indb., Timor, 16218 km2 med (1910) 377815
Indb. og Macao, 11,7 km2, med (1910) 74866
Indb. (Litt.: Annuario Estatistico de Portugal
[Lissabon, aarlig]; Boletin commercial è
maritimo
[maanedlig]; Annuario colonial [Lissabon,
aarlig]; Baedeker, »Spanien und Portugal«
[Leipzig 1913]; Madame Adam, La Patrie
portugaise
[Paris 1896]; Bell, P. and the
Portuguese
[Lond. 1915]; Koebel, P., Its
Land and People
[Lond. 1909]; H. Meyer,
»Das portugiesische Kolonialreich der
Gegenwart« [Berlin 1918]; Brown, Madeira and the
Canary Islands with the Azores
[Lond. 1901]).
(H. P. S.). C. A.

Hær og Flaade.

Hærvæsenet er senest ordnet ved Dekret af
2. Marts 1911. Alle Portugisere er forpligtede
til at tjene i Hæren fra 17—45 Aars Alderen;
men der er mange, som i Fredstid bliver
fritagne. Disse betaler en Værneskat, hvis
Størrelse er afhængig af deres Formue og Stilling.

Parlamentet fastsætter aarlig Størrelsen af
det Kontingent paa 20-aarige Værnepligtige,
som skal indkaldes, men desuden skal unge
Personer fra 10—17 Aar have en forberedende
Uddannelse som Spejdere, og fra 17—20 Aar i
Specialskoler, særlig om Søndagen og
Friskoledage.

Rekrutuddaninelsen varer 15 Uger for
Fodfolket, 25 Uger for Ingeniører, 30 for
Artilleriet og Rytteriet, hvorefter de staar til
Krigsministeriets Raadighed.

Den permanente Hær bestaar af
Frivillige ell. af Værnepligtige, som udtages ved
Lodtrækning, hvilke sidste, tjener eet Aar. Dens
Størrelse er: 3846 Officerer, 3732 Underofficerer,
5216 Korporaler og Menige med i alt 12794
Personer og desuden 11700 Korporaler og Menige
i den republikanske Garde.

Genindkaldelse finder Sted i Rekrutaaret og de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free