- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
447

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Sprog) - Portugal (Litteratur)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Præpositioner. Flertal dannes med s ligesom i de
andre vestromanske Sprog. Komparationen
foregaar ved mais (lat. magis), o (a) mais. Af
uregelmæssige Komparativformer skal anføres:
melhor, peior, maior, menor. Ogsaa den lat.
Superlativ paa -issimus, -imus er bevaret (port.
-issimo, -imo) ved Siden af den alm. med o
(a) mais
, f. Eks. chanissimo (chão), facillimo
(facil) o. s. v. Verbalbøjningen ændres. Der er
3 Konjugationer 1) paa -ar (lat. -are), 2) paa
-er (lat. -ēre, -ĕre), 3) paa -ir (lat. -īre). Af
Aktivs Tider bevares Præsens, Imperfektum,
Perfektum, og Pluskvamperfektum i Indikativ,
Præsens og Pluskvamperfektum i Konjunktiv.
Passiv dannes af Perfektum Participium i
Forbindelse med Hjælpeverbet ser. Futurum
erstattes af en Omskrivning: dicere habeo > dir
hei
> direi; direi-te ell. te direi opløses alm.
til: dir -te -hei. Ejendommelig for Portugisisk
er den bøjede Infinitiv, der i Form er lig
Futurum Konjunktiv.

Portugisisk har talrige Dialekter.
Ejendommeligst er de Dialekter, der tales i Beira og
Entre Douro e Minho, samt Grænsedialekten i
Miranda (Traz os Montes). Uden for Landets
politiske Grænser tales det i Galicien og det
vestlige Asturien samt paa Azorerne. Portugisiske
Sprog tales for øvrigt paa de forskelligste Steder
af Jordkloden, saaledes i Afrika (paa de
kapverdiske Øer, i Senegambien og enkelte Dele af
Østafrika), i Ostindien (Goa, Diu, Ceylon) samt
endelig i Brasilien. Alle disse Sprog er meget
forsk. indbyrdes. Medens de nogle Steder kun
tales af Negerbefolkninger og er saa godt som
uden skreven Litteratur, bar de andre Steder
haft den største Bet. i kulturhistorisk
Henseende og optræder (som f. Eks. i Brasilien)
med en udviklet Litteratur. (Litt.: Santa
Rosa de Viterbo
, Elucidario das palavras,
termos e frases que em P. antiquamente se
usarão
[2 Bd, Lissabon 1798—99; sidst udg. af
Innocencio da Silva 1865 smst.]; Moraes
Silva
, Diccionario da lingua portugueza [2 Bd
Lissabon 1789; 7. Udg. af F. A. Coelho smst.
1878]. Af en Ordbog, der udgives af
Videnskabernes Akademi i Lissabon, er hidtil kun
kommen 1. Del [Lissabon 1793], der behandler
Bogstavet A. Af nyere Ordbøger kan nævnes de,
der skyldes Caldas Aulete [Lissabon 1881];
Wollheim da Fonseca [4. Udg. Leipzig
1893]; Bösche [4. Udg., Hamburg 1888]; H.
Michaelis
[8. Udg. 2 Bd, Leipzig 1907]. Af
etymologiske Ordbøger er den vigtigste:
Diez, »Etymolog. Wörterbuch der romanischen
Sprachen« [5. Udg., Bonn 1887]. Sproghistorie:
Ad. Coelho, Questões da lingua portugueza
[1 Del, Lissabon 1874] og A lingua portugueza
[1 Del, Porto 1881]; Reinhardstöttner,
»Grammatik der portugiesischen Sprache«
[Strasbourg 1878]. Endvidere henvises til J.
Cornu
’s Afhandling om portugisisk Sprog i
Gröber’s »Grundriss der romanischen
Philologie« [1 Bd, Strasbourg 1888]. Detailspørgsmaal
er behandlede i Tidsskrifter som Romania, udg.
af G. Paris og P. Meyer [Paris 1872 ff.]; i
særlig maa fremhæves Morel-Fatio’s Artikel
i Romania, III, 360. Lydlære: A. R.
Gonçalves Vianna, Exposição da pronunciação
normal Portugueza
; samme, Phonétique de la
langue portugaise
[Paris 1883] og Essai de
phonétique et de phonologie de la langue
portugaise d’après le dialecte actuel de Lisbonne
i
Romania, XII. Vigtige for Dialektforskningen
er: J. Leite de Vasconcellos, O dialecto
mirandes
[Porto 1882 og 1900]; samme,
Esquisse d’une dialectologie portugaise [Paris
og Lissabon 1901]. Af stor Bet. for portugisisk
Sprog er det af samme Forf. redigerede
Revista lusitana, der er udkommet siden 1887 [23
Bd]).
Chr. H.

Litteratur.

Den portugisiske Litteraturs Historie
begynder først i Beg. af 13. Aarh. Landets opr. Sprog,
Keltisk, frembragte ingen Litteratur, og
fortrænges under Romernes Herredømme hurtig
af Vulgærlatinen, som allerede bærer Spirer i
sig til det ny romanske Sprog. Portugisisk er i
sin ældste Form det samme som Galicisk (o
gallego
). I dette Sprog lød de gl. Folkeviser,
som gik fra Mund til Mund, og hvis Form vi
nu kun kan slutte os til gennem, senere Tiders
Efterligninger, da der ingen skriftlige
Mindesmærker foreligger fra Tiden før 13. Aarh.
Skriftsproget var fremdeles Latin, ogsaa efter
Romernes Tid, og i dette Sprog redigeredes
Landets første Forfatning (1143).

Her behandles kun Litteraturen i selve P.,
og af denne væsentlig kun den egl.
Skønlitteratur.

I. Troubadourdigtningen
(c. 1200—1385). Under Borgerkrigene, som herskede i P.
i Slutn. af 12. og Beg. af 13. Aarh., maatte
mange portugisiske Fyrster og Stormænd flygte
fra deres Fædreland og fandt venlig Modtagelse
i Nabolandet. Ved Hofferne i Leon og Kastilien
rørte sig paa den Tid et rigt bevæget Liv, hvori
Poesi og Musik spillede en fremragende Rolle.
De provençalske Troubadourer sang her deres
sérénades og aubades til Kvindens Pris, og
ligesom i Hjemlandet stredes de om Kongernes
Gunst og tog begærlige mod Skænk og Gave.
Deres Sange er de samme som dem, vi kender
fra Provence: tenzones (Væddestrid mellem
Digtere), Danseviser (ballades), sirventes (til
Ære for den Herre, Digteren tjente),
pastourelles, hvori Ridderen fortrænger Hyrden hos
Hyrdinden o. s. v. Da de portugisiske
Flygtninge vendte tilbage til deres Fædreland, førte
de med sig den provençalske Digtning, hvis
Form hurtig trængte ind i P. Efterhaanden
fandt ogsaa Troubadourerne Vej til Landet, og
Hoffet blev her ligesom i Léon og Kastilien det
Midtpunkt, hvorom Digterne samlede sig.

De første Spor af den provençalske
Kunstdigtning i P. kan forfølges tilbage til Beg. af 13.
Aarh., men det var dog først under Kong Diniz
(1279—1325), at Digtekunsten naaede sit
Højdepunkt. Kong Diniz var selv sin Tids mest
fremragende Troubadour, og man tilskriver ham
alene 138 Sange. Alt, hvad der kendes af
denne Litteratur, er bevaret i seks store
Samlinger, cancioneiros, af hvilke den vigtigste er
Cancioneiro da Ajuda, som opbevares paa
Slottet Ajuda ved Lissabon. Indholdet af disse
Samlinger er meget blandet og bestaar dels af ren
Kunstpoesi efter provençalsk Mønster, dels af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free