- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
452

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Historie)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ældste Søster og gift med hans ældste Datter,
at overvinde de andre Tronprætendenter og
blive anerkendt som Konge af Rigsdagen i
Thomar. Under det sp. Herredømme gik det
hurtig tilbage med P.’s Storhed. Skønt Filip II
ved sin Tronbestigelse havde lovet at bevare
Landets gamle Institutioner, arbejdede han dog
ivrig paa at gøre P. til en sp. Provins. Sp.
Embedsmænd udsugede Landet, og samtidig
begyndte P. at tabe sine Kolonier. Hollænderne
erobrede Molukkerne og en Del af Brasilien og
berøvede efterhaanden Portugiserne alle deres
Besiddelser i Ostindien med Undtagelse af
Byerne Goa og Diu. Disse Tab og det haarde Tryk,
hvorunder Landet levede indadtil, fremkaldte
omsider en Revolution, hvorved Hertug Johan
af Bragança, der paa mødrene Side
nedstammede fra Johan III’s yngste Broder, kom paa
Tronen og 15. Decbr 1640 blev kronet under
Navnet Johan IV.

V. Fra 1640 til 1807. Huset Bragança’s
Indsættelse gik ikke af uden Kamp. Spanske
Hære rykkede gentagne Gange ind i P. for at
fordrive Johan, men maatte hver Gang trække
sig tilbage med betydelige Tab. P.’s
Uafhængighed blev endelig anerkendt ved Freden i
Lissabon (13. Febr 1668). Under Johan IV
(1640—56) lykkedes det at erobre Brasilien tilbage fra
Hollænderne. Hans Efterfølger Alfons VI
(1656—67) var en svag og uduelig Hersker, der blev
afsat af sin Broder D. Pedro 23. Novbr 1667.
Pedro II fortsatte derpaa Regeringen først som
Regent og efter sin Broders Død som Konge
(1683—1705). P. naaede ikke mere sin tidlige
Storhed. Udadtil stod det under Englands
Indflydelse, navnlig efter Traktaten af 1703 (se
Methuen). Indadtil herskede Kongerne
enevældig, støttede til en rig og mægtig
Gejstlighed. Rigsdagen Cortes, som tidligere havde haft
stor Indflydelse, blev sjælden adspurgt. Under
Johan V (1705—50) blev den ikke mere
sammenkaldt. Fra hans Tid stammer det kolossale
Kloster Mafra, hvis Bygning slugte uhyre
Summer. Johan fulgtes af sin Søn, Josef I
(1750—77), under hvem Regeringen førtes af den
berømte Minister, Markis’en af Pombal. Denne, der
repræsenterede 18. Aarh.’s oplyste Despotisme,
søgte med enestaaende Energi at bringe Orden
i Finanserne og raade Bod paa tidligere
Misbrug. Han genopbyggede Lissabon efter
Jordskælvet (1. Novbr 1755), ophjalp Handel og
Industri ved en Række Forbud mod Ud- og
Indførsel og tog sig varmt af Folkeoplysningen,
for derigennem at bryde Gejstlighedens Magt.
Et Attentat paa Kongen gav ham en
velkommen Anledning til at udjage Jesuitterne og
inddrage deres Ejendomme under Kronen. De
fleste af Pombal’s Reformer ophævedes paa ny
af Josef’s Datter Maria I (1777—1816), som
efter en kort Regering blev sindssyg (1792) og
maatte overlade Styrelsen til sin Søn Johan VI.
Under ham naaede Dønningerne af den fr.
Revolution ogsaa til P. Napoleon I forlangte
1801, at P. skulde træde ud af Forbundet med
England og lukke Landets Havne for
Englænderne. Da Johan vægrede sig, rykkede en sp.
Hær under Godoy ind i P. og tvang Kongen til
at føje sig efter Frankrigs Ønsker. Da
Napoleon imidlertid vilde gennemføre
Fastlandsspærringen med den største Strenghed og forlangte,
at alle Englændere i P. skulde fængsles og
deres Ejendom beslaglægges, udbrød Striden paa
ny, og 1807 sendte Napoleon Marskal Junot med
en Hær ind i P. for at afsætte Huset Bragança
og dele Landet mellem Frankrig og Spanien.
Allerede inden Franskmændenes Ankomst brød
Hoffet op og begav sig til Brasilien, og 30.
Novbr 1807 holdt Junot sit Indtog i Lissabon.

VI. Fra 1807 til 1834. Franskmændene
var nu Herrer i P., men det fr. Herredømme
blev kun af kort Varighed. Eng. Tropper under
Wellington forenede sig med port. Frivillige og
tvang Junot til at rømme P. (1808). I de flg. Aar
gjorde Franskmændene fl. Gange Indfald i P.,
og Kampen førtes med vekslende Held i 7 Aar.
Først 1814 var Landet fuldstændig befriet for
Franskmændene. Imidlertid opholdt
Kongefamilien sig stadig i Brasilien, og Johan VI var
efter sin Moders Død (1816) af Navn Konge af P.
Den egl. Regent var derimod den eng. General
Lord Beresford, som paa enhver Maade søgte
at udbytte Landet til Fordel for England. Det
fremmede Herredømme var alm. forhadt, og
da Lord Beresford var afrejst til Brasilien
(1820), udbrød der Revolution i P. Den første
By, som rejste sig mod Englænderne, var Porto
(24. Aug.). En junta blev indsat, som forlangte,
at Cortes skulde sammenkaldes, og at Landet
skulde have en ny Forfatning. 15. Septbr
sluttede Lissabon sig til Bevægelsen. En
provisorisk Regering overtog Styrelsen, og Johan VI
blev kaldt tilbage. 3. Juli 1821 landede Kongen
paa ny i P., men maatte forinden underskrive
det Udkast til en ny Forfatning, som Cortes
havde vedtaget, og som endelig 23. Septbr 1822
blev Landets Grundlov.

Dette Skridt havde til Følge, at Brasilien
løsrev sig fra Moderlandet, idet Brasilianerne
udraabte Johan’s Søn Dom Pedro, der førte
Regeringen under Faderens Fraværelse, til
Kejser af Brasilien under Navnet Pedro I (12.
Oktbr 1822). P. var imidlertid optaget af indre
Stridigheder. Dom Miguel, Johan’s næstældste
Søn, og Dronning Carlotta stillede sig i
Spidsen for de Misfornøjede og tvang Kongen til
at ophæve »Septemberforfatningen«. Da Dom
Miguel imidlertid gik videre og vilde tvinge sin
Fader til at frasige sig Tronen, lagde England
sig imellem, og D. Miguel maatte gaa i
Landflygtighed. Mellem P. og Brasilien kom det 1825
til en Overenskomst, iflg. hvilken
Kejserdømmets Uafhængighed blev anerkendt. Det
bestemtes tillige, at de to Riger aldrig maatte være
forenede under een Hersker.

Denne Bestemmelse kom til Anvendelse 1826,
da Johan VI døde. Kejser Pedro I af Brasilien,
som var den nærmeste Arving til Tronen, gav
Landet en ny Forfatning, Carta de lei, og
afstod derpaa Regeringen til sin syvaarige
Datter Maria II da Gloria, hvem han forlovede med
Dom Miguel. Dennes første Skridt som Regent
var at onhæve Forfatningen, sammenkalde den
gamle Rigsdag, Cortes de Lamego, og lade sig
udraabe til Konge af P. (30. Juni 1828). Dom
Pedro’s Parti, de saakaldte »Pedrister« eller
»Cartister« (efter Carta de lei), blev slaaet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free