- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
455

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portugal (Historie) - Portugal, Marcos Antonio - Portugalete - Portugalolie - portugisiske Vine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som Følge af det gamle Forbund med England.
Efter nogle mindre Grænsesammenstød i
Afrika beslaglagde P. Febr 1916 de tyske Skibe i
portug. Havne, hvorefter Tyskland erklærede
Krig 9. Marts. Et Par portug. Divisioner blev
efterhaanden sendt til Frankrig, men spillede
kun en ringe Rolle. Costa traadte tilbage, for
at der kunde blive dannet et nationalt
Samlingsministerium; dets Leder blev Almeida,
men da denne led Nederlag i Parlamentet,
demissionerede han Apr. 1917, og Af. Costa blev
igen Regeringens Leder. Periodiske Revolter
fandt stadig Sted. Decbr 1917 styrtede
Sidonio Paes Regeringen ved en Militærrevolte,
tvang Præsident Maehado til at trække sig
tilbage, tiltog sig Diktatur og foretog en
Forfatningsforandring, hvorved Præsidentvalget ikke
længere skulde ske ved Kamrene, men ved
Folkeafstemning. Efter at have vundet
Popularitet ved gode Reformer blev Paes Apr. 1918
valgt til Præsident, men Decbr s. A. blev han
myrdet, og de Castro Silva Antunes
blev imidlertid Præsident med Barboza til
Premierminister. En ny royalistisk Rejsning
Jan. 1919 blev ikke uden Vanskelighed slaaet
ned. Kabinettet Barboza afløstes af Kabinettet
Relvas, dette af Kabinettet Pereira. Ved
Præsidentvalget i Aug. blev Almeida
Republikkens øverste Embedsmand. Under kroniske
politiske, sociale og økonomiske Kriser i 1920
vekslede Ministerierne M. Silva, Castro,
Baptista, Preto, Granjo, Castro,
Hipolita. Pinto. Febr 1921 dannede
Ekspræsident B. Machado et Kabinet, der blev
styrtet i Maj efter en Revolte af Garnisonen i
Lissabon. Barros Queiroz’ flg.
Ministerium opløste Parlamentet. Det gik af i Aug. og
afløstes af Kabinettet Granjo, der blev Offer
for en blodig Revolte i Oktbr; Granjo selv,
Admiral Machado dos Santos o. a. blev
skudt. Den af Revolutionskomiteen udnævnte
Regering, Coelho, indførte Diktatur, men
Coelho gik snart af. Cunha Leal søgte at
danne en Genrejsningsregering, men mødte
store Vanskeligheder. Ved Valgene Jan. 1922
sejrede Demokraterne, M. da Silva dannede
Kabinet. Ny Uroligheder, der midlertidig tvang
Ministeriet og Præsidenten bort fra
Hovedstaden, blev overvundne. August 1923 valgtes
Teixeira Gomes til Præsident og i Novbr
afløstes da Silva’s Ministerium af G.
Machados
, det 35. siden Republikkens Oprettelse
1910. En Revolte Decbr 1923 blev let og hurtig
undertrykt. I Løbet af 1924 har Ministerierne
Alvaro de Castro og Rodrigues
Gaspar
forgæves søgt at bringe Orden i
Finanser og Statsøkonomi.
A. C.

(Litt.: Gebauer, »Portug. Geschichte« [2
Bd, Leipzig 1759]; Fortia d’Urban e
Mielle
, Histoire de P. [10 Bd, Paris 1828—29];
Schäfer, »Gesch. v. P.« [5 Bd, Hamburg og
Gotha 1836—54]; Herculano, Historia de
P.
[4 Bd, Lissabon 1845—52]; Rebello da
Silva
, Historia de P. nos seculos XVII e
XVIII
[5 Bd, smst. 1860—71]; S. J. da Luz
Soriano
, Historia da guerra civil [5 Bd,
smst. 1860—71]; Barbosa de Pinho Leal,
P. antigo e moderno [7 Bd, smst. 1873—77];
Latino Coelho, Historia politica e militar
de P.
[Bd 1—3, smst. 1874—92]; R.
Giedroye
, Résumé de l’histoire du P. au XIX’e
siècle
[Paris 1876]; Pepper, Le P., ses
origines, son histoire etc.
[smst. 1879]; Mac
Murdo
, The history of P. from the reign of
Diniz to the reign of Alfonso V
[2 Bd, London
[1880]; Zimmermann, »Die Kolonialpolitik
P.’s u. Spaniens . . .« [Berlin 1896];
Whiteway, The rise of Portuguese power in India
[London 1899]; E. J. de Vasconcellos,
As colonias portuguezas [1903]; Stephens,
P. [i Story of the nations, London 1908]; A.
Marvand
, Le P. et ses colonies [Paris 1912];
Diercks, »Das moderne P.« [1913]).
Chr. H.

Portugal [purtu’ga£], Marcos Antonio (da
Fonseca), portug. Komponist (1762—1830), blev —
efter at have opgivet den gejstlige Løbebane — i
Ty\eaarsalderen Akkompagnatør ved Operaen
i Madrid. 1787 blev han sat i Stand til at
foretage en Studierejse til Italien, og her fik han
med stigende Held forsk. Operaer opført i
Genua, Turin, Venedig o. a. Byer, og da P.
derefter vendte tilbage til sin Fødeby, Lissabon,
blev han udnævnt til kgl. Kapelmester. I de
flg. Aar opførtes adskillige Operaer af P. baade
i Lissabon, rundt om i Italien og i Paris (efter
Napoleon’s Ønske); videst kendt blev Lo
Spazzacamino Principe
(1794). 1810 fulgte P. sin
fordrevne Konge til Brasilien og blev i Rio de
Janeiro Kapelmester, i hvilken Egenskab han
endnu komponerede nogle Operaer. Endnu en
Gang besøgte P. Italien, men vendte tilbage til
Rio de Janeiro, hvor han døde, idet Sygdom
havde hindret ham i at følge Hoffet tilbage til
Lissabon (1821). P. er sit Lands største eller i
hvert Fald videst kendte Komponist. Han blev
det væsentlig p. Gr. a. sine Operaer, der ogsaa
fandt Indgang i flere tyske Byer, ja i
Petrograd og i London, men han har i øvrigt ogsaa
skrevet en Del Kirkemusik. P.’s Operaer var
skrevne i den paa hans Tid gængse
Italieneroperastil, men synes at have udmærket sig ved
en ejendommelig Kraft i Udtrykket.
W. B.

Portugalete [pårtuga’lætæ], By i det
nordlige Spanien, Prov. Biscaya, ligger ved
Mundingen af Nervion 9 km NV. f. Bilbao og er
Udhavn for denne By. (1920) 7800 Indb. P.
driver Skibsbyggeri og har besøgte Bade.
C. A.

Portugalolie, se Pommeransolie.

portugisiske Vine. Vindyrkningen i Portugal
er meget gl og har ogsaa fortrinlige Betingelser
i Landets Klima og Jordbundsforhold, men
Behandlingen lader paa mange Steder meget
tilbage at ønske. Vinene kan inddeles i to
Klasser, nemlig Likørvine, hvortil hører
Portvin o. fl. Muskatvine, og Bordvine.
Sidstnævnte fremstilles i en Mængde forsk. Typer,
saaledes vinho verde fra Entre Minho e Douro,
der minder om Moselvin, de meget kraftige Vine
fra Algarve og Alemtejo, de om Chablis
mindende hvide Bucellas og Carcavelhos,
de meget kraftige Alemquer og Cartaxo
o. m. fl. Disse Vine udføres næsten kun til
Brasilien og de portug. Kolonier, bl. a. fordi de
fordyres meget p. Gr. a. de daarlige og dyre
Jernbaneforbindelser, og det er næsten kun
Portvinen, der kommer i den europ. Handel.
K. M.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free