- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
459

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poseidon - Poseidon Hippios - Poseidonia - Poseidonios - Poselyng - Poselæbe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som Havets Herre dyrkedes P. fremfor alle
af Fiskerne. Treforken, hvormed ogsaa andre,
underordnede Havguddomme ses udrustede,
men som P. altid fører som Scepter og Vaaben,
er utvivlsomt opr. den Harpun, hvormed de
store Fisk jagedes. Sømændene har P. at takke
for de milde Briser, som fører dem i Havn.
Han bliver den, som tænkes at give Sejren i
Søslaget, og den sejrende Part rejser Trofæ til
hans Ære og bringer ham Takofre. Mange
søfarende Nationer afledte deres Herkomst fra
P., saaledes Faiakerne i Odysseen. Han æredes
rundt om i Kystlandene og paa Øer, navnlig
langs Kysterne af Peloponnes. I de homeriske
Digte er Pylos et Hovedsted for hans Kultus,
og Nestor, Landets Konge, afledte sin Herkomst
fra ham; ogsaa æredes han rundt om i
Arkadien. For den ioniske Stamme var P. den
nationale Guddom. Hans Dyrkelse er gammel
saavel i Attike og Euboia som paa Øerne og i
Lilleasien. De homeriske Steder Aigai og Helike,
som utvivlsomt opr. var mytiske Betegnelser
for hans Bolig i Havet, søgtes senere i Achaia
ell. paa Euboia. I Lilleasien grundede Ionerne
en Helligdom for ham ved Forbjerget Mykale
og oprettede en stor, samlende Fest,
Panionia, til hans Ære. Forsæde forte Priene,
senere Efesos. Ogsaa i Thessalien er hans
Kultus gl. Paa Akropolis dyrkedes han i Erechteion
sammen med Athena; ligeledes dyrkedes de
sammen ved Sunion og i Kolonos. Et
Hovedsted var Istmen ved Korinth, hvor man hvert
tredje Aar for P.-Hippios fejrede de istmiske
Lege, der efterhaanden blev til en gr.
Nationalfest. Af doriske Byer, hvor man særlig dyrkede
P., skal nævnes Halikarnassos i Karien, samt
i Syditalien Posidonia (Pæstum), der bar hans
Navn, og hvor hans Tempel endnu staar. Ofre
fil P. bringes mest ved Havbredden, oftere
saaledes, at Dyrene styrtedes levende ud i
Bølgerne (i Argos i Kilden Deiné). Mest ofredes
Tyre, desuden Vildsvin og Væddere; Fyrren er
ham helliget (af dens Kviste var Sejrskransen
i de istmiske Lege), men i et ganske særligt
Forhold stod Hesten til ham. Pegasos var avlet
af ham og Medusa, fra ham stammede
Adrastos’ Vingehest Areion, og om Achilleus’ talende
Heste Xanthos og Balios hedder det, at de var
en Gave fra P. Da Pelops skulde køre til Væds
med Oinomaos, fik ogsaa han sit Spand fra
Havets Konge. Ligesom det hedder, at han har
skabt den første Hest, bliver han den, der
beskytter Hesteavlen, og som man i
Hestevæddeløbene beder om Sejr (P. Hippios). Hos
Sofokles sammenlignes Hesten med Skibet, som
flyver hen over Havet, og P. prises som den,
der gav Mennesket dem begge. Stundom
dyrkedes han i denne Egenskab sammen med
Athena (Hippia), om hvem det hedder, at hun
opfandt Tømmen.

I Kunsten fremstilledes P. i Lighed med
Zeus. staaende, tronende ell. kørende hen over
Havet. Ved et af hans vigtigste Kultussteder,
Istmen, rejste Grækerne efter Perserkrigene en
Bronzekolos af ham. Paa Tenos var der i
Oldtiden et 9 Alen højt Kolossalbillede, og af
Kunstneren Lysippos kendtes en berømt Statue,
der ligeledes var opstillet paa Istmen. Af
Statuer, der med nogen Sikkerhed kan antages at
fremstille P., er til vor Tid kun bevaret faa.
En af de bedste, hvor han ses nøgen, staaende
paa Forstavnen af et Skib, findes i Lateranmuseet.
Men fra Vasebilleder og Gemmer og ikke mindst
fra Mønterne i de Byer, som særlig ærede ham
(Korinth, Posidonia, Byzans), kendes hans
Skikkelse bedre. I hans Ansigtsudtryk er der mere
Uro og Trods end Majestæt og Mildhed som hos
Zeus; Haar og Skæg er krusede, den hele
Skikkelse mere sluttet og sammentrykt end Zeus.
Ofte ses han med andre Havguddomme, især
Amfitrite; paa Haanden ell. ved hans Fod ses
Delfinen, Symbolet paa det stille fredelige Hav;
ogsaa i Kunsten er han saaledes, ligesom i
Myterne, væsentlig tænkt som Havets Herre.
H. A. K.

Poseidon Hippios [-sæ^i-, gr. -’do’n-], se
Poseidon.

Poseidonia [-sæ^i-], se Pæstum.

Poseidonios [-sæ^i-], gr. Filosof
(c. 135—c. 50 f. Kr.), var født i Apameia i Syrien,
studerede under Panaitios i Athen og grundede
endelig, efter at have foretaget flere store
Forskningsrejser, sin egen Skole paa Rhodos,
hvor talrige baade Grækere og Romere,
deriblandt Cicero, var hans Tilhørere. Hans
Foredrag var betagende ligesom
Fremstillingsformen i hans Værker, der var talrige og spændte
over hele den menneskelige Videnskabs
daværende Omraade. Som sin Lærer Panaitios
hyldede han en Stoicisme, der var stærkt
paavirket af Platonismen, men medens han paa visse
Punkter, som Læren om Verdensbranden, søgte
tilbage til de ældre Stoikere, var han stærkere
paavirket af Platonikerne i Opfattelsen af den
menneskelige Sjæl, hvor han skarpt udformede
Dualismen, hævdede Sjælevandringen og i det
hele bidrog stærkt til at udvikle Akademiets
Tendens til at optage pythagoræiske
Lærdomme, som førte i religiøs-mystisk Retning.
Gennem sine Skr, hvori Tidens Videnskab
populariseredes, fik P. en Indflydelse paa hele den
senere gr. Filosofi, som endnu langtfra er
fuldstændig udredet, da alle hans Værker er tabt,
og vi kun ad indirekte Vej kender deres
Indhold, men vi ser, at hans encyklopædiske
Sammenfatten af alle Videnskaber som Grundlag
for Filosofien og hans etisk-religiøse Tænkning
har været afgørende for den Retning, som det
antikke Aandsliv siden tog, og som endte i
Nyplatonismen; overalt spores hans Indflydelse,
ogsaa, og i høj Grad, hos Kirkens Tænkere, ikke
blot i Oldtiden, men langt ned i Middelalderen.
(Litt.: A. Schmekel: »Die Philosophie der
mittleren Stoa« [Berlin 1892]; K. Reinhardt,
»P.« [München 1921]).
W. N.

Poselyng (norsk), d. s. s. Klokkelyng,
se Erica.

Poselæbe (Coeloglóssum Hartm.), Slægt af
Gøgeurtfamilien, Urter med dybt delte Knolde
og lancetdannede ell. elliptiske Blade.
Blomsterne sidder i Aks; Bæger- og Kronblade er
hjælmformet samlede; Læben lang, 3-lappet og med
en kort Spore; Klæbeskiverne er rykkede langt
fra hinanden og omgivne af et tyndt Hylster.
9 Arter. Grønlig P. (C. viride [L.] Hartm.)
er 10—25 cm høj; den har grønlige Blomster.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0479.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free