- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
461

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Positivisme - Positivister - positiv Pol - positiv Ret - posito, sed non concesso - Positur - Po-Sletten - Possagno - Possart, Ernst von - Posse (Lystspil) - Posse (sv. adelig Slægt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Filosofi, S. 41. Tillige benyttes Navnet
P. undertiden som Betegnelse for Tænkning,
der i særlig Grad lægger Vægt paa Erfaringen,
ikke anerkender noget bag Fænomenernes
Verden ell. som indtager en mere ell. mindre
fjendtlig Stilling til den metafysiske
Spekulation. F. Eks. er Hume, J. St. Mill, L.
Feuerbach, Ernst Mach og Høffding blevet betegnet
som Positivister.
Edg. R.

Positivister, Tilhængere af Positivismen.

positiv Pol, se galvanisk Batteri.

positiv Ret er den Del af den gældende
Ret, der hviler umiddelbart paa Love eller
andre dermed ligestillede skrevne (trykte) og
behørigt kundgjorte Retsforskrifter, i
Modsætning til saadanne Retsregler, der udledes af
alm. Retsgrundsætninger, eller som hviler paa
Analogi (s. d.), Retssædvane (s. d.) ell.
Domstolenes Praksis.
A. D. B.

posito, sed non concesso (lat.), »forudsat,
men ikke indrømmet«, et Udtryk, som bruges
ved Opstillingen af et Tankeeksperiment, hvis
Overensstemmelse med Virkeligheden den
Talende ikke vil indrømme.
H. H. R.

Positur (lat.), Stilling, Holdning; sætte sig i
P. ɔ: optræde teatralsk.

Po-Sletten, se Italien.

Possagno [po’s.arjo], By i det nordøstlige
Italien, Prov. Treviso, ligger 36 km NV. f.
Treviso. (1911) 2380 Indb. P. er Canovas Fødeby,
og han er begravet i dens Kirke. Kunstnerens
Fiødehus er omdannet til et Museum med
Gipsafstøbninger af hans Værker.
C. A.

Possart [’påsart] Ernst von, tysk
Skuespiller og Teaterdirektør, f. 11. Maj 1841 i
Berlin, d. 1921. P. begyndte 1861 sin sceniske
Gerning paa mindre tyske Scener og kom 1864
til det kgl. Skuespilhus i München, hvor han
virkede største Delen af sit Kunstnerliv, ogsaa
som Instruktør og Chef; 1898 blev han ophøjet
i Adelsstanden. P. var en højt anset
Skuespiller af den klassiske Skole med et smukt Organ
og megen scenisk Fantasi. Bl. hans
Hovedroller, som han ogsaa spillede under Gæstespil i
Amerika, Rusland og Holland, var Hamlet,
Shylock, Franz Moor, Richard III, Mefistofeles.
Som Teaterleder var P. Initiativets Mand: Han
foranstaltede i München Sammenspil af
Skuespillere fra hele Tyskland, tillempede Shakespeare’s
Tragedier for den moderne Scene, arrangerede
Mønsteropførelser af Wagner’s Værker og
grundlagde 1901 i München »Prinz
Regenttheatret« som Festspilhus for hans
Musikdramer. Efter at have trukket sig tilbage som
Direktør gav P. Recitationsaftener i Tysklands
Byer og udgav en Del Skrifter af fagligt
Indhold, bl. a. en oplysende Bog om »Die
Separatvorstellungen vor König Ludwig II« [München
1901]).
R. N.

Posse [’påsə], tysk Benævnelse for et
Lystspil med burlesk Handling, nærmest lig den fr.
Farce.

Posse [*påsə], sv. adelig Slægt. Det første
sikkert kendte Medlem af Slægten er Rigsraad
og Ridder Jöns Lage P., som levede i Midten
af 15. Aarh. og var bosat først i Dalsland,
senere i Vestergötland. Fra hans Søn Nils
nedstammer de endnu levende Grene af Slægten.
En Gren af Slægten blev friherrelig 1673 under
Navnet P. til Såby. Knut P. blev 1696
Friherre og 1706 Greve, og fra ham nedstammer
den grevelige Slægtsgren. Disse to Grene er de
eneste nu tilbagelevende af Slægten. En Gren,
som blev friherrelig 1651 under Navnet P. af
Hedesunda, uddøde paa Mandssiden 1689.

1) Knut P. var en af de mest fremragende
Mænd, der sluttede sig til Sten Sture den
Ældre i Striden med det unionsvenlige Parti,
kæmpede ved Brunkeberg 1471 og skal ved
denne Lejlighed have været i personlig Kamp med
Christian I. Hans egl. Virksomhed var senere
henlagt til Finland, og som Befalingsmand paa
Viborg kæmpede han mod de angribende
Russere. Han afslog Novbr 1495 et russ.
Stormangreb paa Fæstningen, og det er herom,
Sagnet om »Viborgska smällen« handler; iflg. dette
skal P. i en Kittel have fremstillet et
Sprængstof, efter at han først i en Morter havde stødt
et Pulver, hvoraf Stoffet tilberedtes; ved den
Eksplosion, som opstod, dræbtes en Mængde af
Fjenderne. P. døde 25. Marts 1500.

2) Göran Knutsson P., f. 1556, d. i
Polen 1616, var en af de mere fremragende
Personligheder under Striden mellem
Sigismund og Karl. Siden 1591 var han Rigsraad.
Karl vilde overdrage ham Befalingen over den
Ekspedition, som 1596 skulde afgaa til Finland
for at knuse den mod Hertugen bestemt
opponerende Klas Fleming, men P. vægrede sig ved
at modtage Kommandoen og begav sig 1597 til
Sigismund i Polen. Han skal ved Stegeborg
have formaaet Sigismund til at indstille
Fjendtlighederne mod Karl, udleveredes tillige med
fl. a. Herrer til denne efter Stängebro-Slaget,
dømtes 1600 i Linköping til Døden, men
benaadedes; han indlod sig senere i ny Forbindelser
med Sigismund og begav sig 1603 til Polen,
tog der Ordet for Polens Indgriben i de russ.
Anliggender og var 1615 Sigismund’s Afsending
paa Kongressen i Stettin, hvor der
underhandledes om Fred mellem Gustaf Adolf og
Sigismund.

3) Göran Nilsson P., foreg.’s Fætter,
hørte, da Striden mellem Sigismund ag Karl
udbrød, til den førstnævntes Parti og anførte
i Stängebro-Slaget paa kgl. Side
Vestgöta-Rytterne. Senere forligte P. sig med Karl, men
flygtede, efter paa ny at være blevet angivet,
til Polen samtidig med ovenn. G. P. P. gjorde
sig senere kendt ved et hadefuldt Smædeskrift
mod Karl; dets Titel er »Hertigh Carl’s
slaktarebenck« m. m.; det tryktes i Warszawa 1617
(ell. i Krakov).

4) Gustaf Knutsson P., Sønnesøn af
G. K. P., var en særdeles dygtig Embedsmand
og var Landmarskal ved Provinsialmodet i
Jönköping 1657, ved Udvalgsmødet i Göteborg
1658 og ved Beg. af Rigsdagen smst. 1660. Han
døde som Præsident i Göta Hofret 1676.

5) Knut P. deltog først som Generalmajor,
senere som Generalløjtnant i Karl XII’s
tidligere Felttog, blev 1705 Overstatholder i Sthlm
og 1706 Greve, var Medlem af
Forsvarskommissionen, som i Kongens Fraværelse varetog
Ledelsen af Forsvarsvæsenet, og døde 1714.

6) Frederik P., foreg.’s Sønnesøn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:01:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/19/0481.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free