- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
463

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - possesiv - possessorisk Klage - Possevino, Antonio - possibel - Possibilister - Possiet, Konstantin Nikolajevitsch - post (lat. bag efter) - Post (Opgave) - Post (se Ledum) - Post (se Pumpe) - Post (Søv.) - Post, Albert Hermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


possesiv, se Pronomen.

possessorisk Klage (jur., af lat. posséssio
ɔ: Besiddelse). Saaledes benævnes Søgsmaal,
hvor det alene drejer sig om at konstatere et
faktisk Besiddelsesforhold, idet Proceduren
indskrænker sig til at bevisliggøre Eksistensen af
et saadant Forhold, medens derimod
Spørgsmaalet om Besidderens Adkomst til Tingen
holdes uden for Proceduren. De p. K. danner
Modsætningen til de saakaldte petitoriske
Klager
, der tilsigter at fastslaa den
retmæssige Adkomst til at raade over Tingen. P. K.
anvendes i mange Retsforfatninger som et
særligt Værn omkr. Besiddelsen, idet man
anerkender Besiddelsen som en faktisk Tilstand, der
indtil videre har Krav paa en særegen
Retsbeskyttelse (smlg. Besiddelse). Efter dansk
Ret har Sondringen mellem possessorisk og
petitorisk Klage dog kun formel Interesse, idet
man hos os næppe i noget Tilfælde kan forlange
Besiddelsesproblemet afgjort abstrakt med
Udelukkelse af petitoriske Indsigelser; derimod
spiller Begrebet en Rolle i adskillige fremmede
Lovgivninger, saaledes i tysk, fr. og eng. Ret.,
der atter har adopteret Begrebet fra
Romerretten, hvis Interdikt danner det hist.
Udspring for Nutidens p. K. Se tillige
possessio.
K. Hch.

Possevino, Antonio, ital. Jesuit og
pavelig Statsmand, f. 1533 i Mantua, d. 1611 i
Ferrara. 1559 gik han ind i Jesuiterordenen, hvor
der hurtigt blev Brug for hans Lærdom og hans
slebne Væsen. Med stort Held virkede han i
Savoyen og Frankrig mod Protestanterne,
indtil han 1572 blev Sekretær hos Ordensgeneralen.
1577 kom han til Sverige som pavelig og
kejserlig Sendemand. Det lykkedes ham, der
optraadte i verdslig Dragt, at faa Magt over Kong
Johan III, og i Maj 1578 skriftede og modtog
Kongen Nadveren af hans Haand. Som Kong
Johan’s Sendemand vendte P. tilbage til Rom
for at udvirke Tilladelse til Præsteægteskab og
til at uddele Kalken i Nadveren ogsaa til
Lægfolk, men hans Forsøg i den Henseende
mislykkedes, og da han 1579 vendte tilbage til
Sverige, kølnedes Forholdet mellem ham, og
Kongen, uden at det dog kom til et Brud. Han fik
Tronfølgeren, Sigismund, til mod Faderens
Ønske at konvertere og fik ikke ringe Indflydelse
i den sv. Højadel. Han lod Canisius’
Katekisme oversætte paa Svensk og fik mange Svenske
sendt til Jesuitskolerne i Olmütz og Braunsberg.
1580 arbejdede han uden Held i Rusland paa
en Forening af den russ. og den rom. Kirke.
Efter forsk. diplomatiske Sendelser blev han
Prof. ved Univ. i Padua. (Litt.: Theiner,
»Schweden und seine Stellung zum heiligen
Stuhl«; Liisi Karttunen, »Antonio P.«
[Helsingfors 1908]).
L. M.

possibel (lat.), mulig, gørlig; Possibilitet,
Mulighed.

Possibilister (af fr. possible, mulig). Navn
for en Afskygning af fr. Socialister 1882 ff.,
fordi de foreløbig vilde nøjes med, hvad der
lod sig opnaa paa fredelig Vis; de gik derfor
ogsaa sammen med Republikanerne imod
Boulanger’s Forsøg. Efter en af Førerne Brousse
kaldtes de ogsaa Broussister, men
trængtes efterhaanden til Side af mere udprægede
Partifæller.
E. E.

Possiet [pa’sjæ(t)?], Konstantin
Nikolajevitsch
, russ. Admiral (1819—90), af fr.
Afstamning (P. de Rossiet). P., der blev Officer
i Marinen 1835, gjorde sig kendt 1847 ved
videnskabelige søartilleristiske og
Skibsbygningsværker. 1850 deltog han i en Ekspedition til
Japan, blev 1858 Kontreadmiral og Opdrager
for den senere Admiral Storfyrst Alexis, 1874
udnævntes han til Trafikminister og udvidede
betydelig det russ. Jernbanenet. 1888 faldt P. i
Unaade, da han ikke havde forhindret den
kendte Katastrofe ved Borki, hvor den
daværende Kejser var Genstand for et omhyggelig
forberedt Attentat, som dog i det væsentlige
mislykkedes. Han fik Afsked, men udnævntes til
Rigsraad.
C. W.-S.

post (lat.), bag efter.

Post kaldes den Soldat, der for et bestemt
Tidsrum udstilles til Løsning af en ell. anden
Opgave. P. kan dog bestaa af fl. Mand. Efter
Opgavens Art bærer P. forsk. Navne. I
Garnisonstjenesten haves saaledes alm. Vagt-P.
(Skildvagter), og saafremt P. er udstillet for
fyrstelige Personer ell. ved højere Officerers
Boliger, Honnør-P.; P. paa 2 Mand kaldes
ogsaa Dobbelt-P. Under Feltforhold bruges
P. ved Forposttjenesten. Umiddelbart ved en
Feltvagt staar P. for Gevær; til den egl.
Sikring og Afspærring anvendes Vedet-P.
(2—3 Mand), Modtage- og Støtte-P. (flere
Mand); Mellem-P. (Enkeltmand) holder
Forbindelse mellem P.; Lytte- og Udkigs-P.
(flere Mand) har de til Benævnelsen svarende
Opgaver. Skal et Punkt foran Vedetlinien
besættes, f. Eks. for derfra at udsende Patrouiller,
fremsendes dertil en fremskudt P.

P. udstyres saavel i Freds- som i Krigstid ofte
med en betydelig Befalingsmyndighed, saaledes
at Nægtelse af Lydighed over for P. kan
straffes, som om denne Forseelse var begaaet over
for Foresatte.
(B. P. B.). E. C.

Post, se Ledum.

Post (tekn.), se Pumpe,

Post (Søv.) bruges en Del i St f. »Plads«,
f. Eks. paa P. til Letning ell. Ankring.
C. B-h.

Post [påst], Albert Hermann, tysk
Retsforsker, f. 8. Oktbr 1839 i Bremen, d. smst. 25.
Aug. 1895, studerede i Heidelberg og Göttingen,
blev Advokat i Bremen, Sekretær, senere
Dommer ved Overretten smst. Hans »Das Samtgut.
Systematische Darstellung des practischen
bremischen ehelichen Güter- und Erbrechtes« (1864)
og »Entwurf eines gemeinen deutschen und
Hansestadtbremischen Privatrechts«, I—IV
(1866—87) er af lokal Vigtighed, men hans
Forskning satte sig videre Maal. Ivrig Modstander af
den Hegel’ske Retsfilosofi søgte han paa mere
induktiv, naturvidenskabelig Basis at komme til
Klarhed over Rettens Opstaaen og Udvikling og
blev sammen med J. J. Bachofen den egl.
Grundlægger af den etnologiske Jurisprudens.
Trods sin praktiske Gerning lykkedes det P. at
fuldføre et anseligt Antal til Dels betydelige
Værker, der vel af mange hilstes som
epokegørende, men som ogsaa mødtes med stærk
Kritik. Hans vigtigste Arbejder er: »Das

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0483.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free