Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Postbefordring - Postbevis - Postboks - Postboksforsendelser - Postbud - post Christum - post coenam stabis seu passus mille meabis - postcommunio - postdatere - Postdentaler - postdiluviansk - post effluxum tempus - Postej
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i alt 147 km. Ved P. med Jernbanetog er i
Reglen en særlig Vogn til Afbenyttelse for
Postvæsenet og indrettet som Kontor og Pakrum.
I denne Vogn, der ved Tog med gennemgaaende
Forbindelse ofte føres over Bælte og Sunde med
Dampfærge, ekspederes Posten undervejs af det
medflg. Postpersonale. Private Skibe, der
befordrer Post efter Kontrakt med Postvæsenet,
benævnes postførende Skibe. Søbefordringer,
der udføres af et Baadpostbud, benævnes
Baadposter. Ved P. med postførende Skibe er
Kontrahenten forpligtet til at fremføre Posten
efter en af Postvæsenet godkendt Fartplan.
Postførende Dampskib fører i H. t. kgl. Resol.
af 21. Novbr 1898 Postflag med Split. Andre
postførende Skibe fører Postflag uden Split.
Paa enkelte Ruter indskrænker P. sig til, at
Skibet medfører en Postbrevkasse, der tømmes
ved hvert Anløbssted af det stedlige Posthus.
Med de af Postvæsenet til regelmæssig P.
benyttede Befordringsmidler forsendes som
Hovedregel alle Arter af Postforsendelser, men
ubetinget Krav paa Befordring med de af
Postpersonale ledsagede Hurtigtog har af Aviser
kun Dagblade samt de Ugeblade, hvis Indhold
skønnes at have Bet. for Landets økon. Liv, og
af Pakkepost kun Ilpakker (se
IIforsendelser). For den øvrige Posts Vedk. kan fra
Befordring med Hurtigtog undtages
Brevforsendelser af Vægt over 250 g, der ikke er
Ilforsendelser (s. d.), samt massevis forekommende
Tryksager og Vareprøver. Med Jernbanetog, der
ikke ledsages af Postpersonale, forsendes i Alm.
kun alm. Brevforsendelser. Ved Postloven er
det gjort til Pligt for den, for hvis Regning der
vedligeholdes Personbefordring mellem forsk.
Steder, naar det forlanges, med denne
Befordring at fremføre Post, dog ikke ud over en
samlet Vægt paa een Gang af 50 kg. Ligeledes
er Skibe, der afgaar fra dansk Territorium,
pligtige til paa Postvæsenets Forlangende at
medføre Brev- og Avispost. Farer Skibet i
Rutefart, skal det medtage Postforsendelser af
enhver Art. Luftfartøjer, der afgaar fra dansk
Territorium, er pligtige til paa Postvæsenets
Forlangende at medtage Brev- og Avispost i det
Omfang, Fartøjets Pladsforhold og Bæreevne
m. v. tillader. Den Betaling, der af Postvæsenet
skal ydes for den i det foregaaende
omhandlede Medtagelse af Post, fastsættes af
Ministeren for offentlige Arbejder.
Enhver er pligtig til, naar Postens
Befordring over Land p. Gr. a. foreliggende
Omstændigheder ikke kan foregaa paa ordinær
Maade med de planmæssige Befordringsmidler,
mod rimelig Betaling at yde den fornødne
Hjælp til Postens Befordring, og at stille de
ham tilhørende Befordringsmidler til Raadighed
hertil. Paa Steder, hvor der er Vognmænd, skal
Rekvisitionen af Befordringsmiddel fortrinsvis
rettes til disse. Er en Politimyndighed til Stede,
kan Rekvisitionen forlanges afgivet gennem
denne, der i det hele er forpligtet til paa
Forlangende at yde Posten al fornøden Bistand.
Tilsvarende Regler gælder m. H. t. Postens
Befordring over Færgesteder og Sundsteder.
Enhver Kørende er pligtig til at vige Halvdelen
af Vognsporet for Befordringer, hvormed Post
fremføres, naar der i passende Afstand gives
Signal hertil.
Fr. O.
Postbevis, se Postkvittering.
Postboks. Ved en stor Del Postkontorer er
indrettet Bokser, der udlejes til de
Korresponderende. Hver Lejer af en Boks faar
udleveret en Nøgle til denne, og i Boksen
udlægges de til ham ankommende alm.
Brevforsendelser, som derefter kan udtages af Boksen i den
Tid, i hvilken der er Adgang til denne. Hver
Boks har sit særlige Nummer, der kan anvendes
ved Adressering af Forsendelserne til Boksen.
Postbokser forefandtes 1923 ved 134
Postkontorer og 3 Postekspeditioner i Danmark.
Antallet af Postboksrum var 5322.
Fr. O.
Postboksforsendelser. Alm.
Brevforsendelser, der er adresserede til en Postboks (s. d.),
kan ved Anvendelsen af en af Postbestyrelsen
ell. efter Aftale med denne fremstillet særlig
kendetegnet Konvolut og mod Betaling af et
Gebyr faas særligt udsorterede under
Postbefordringen, saaledes at de kan foreligge til
Afhentning ved Bestemmelsesposthuset straks
efter Postens Ankomst til dette. Gebyret udgør
15 Kr maanedlig, men kan for Adressater, der
modtager fl. end 500 saadanne Forsendelser pr
Maaned, forhøjes.
Fr. O.
Postbud. Hermed betegnes nu en
Postfunktionær, hvis Hverv det er at omdele
ankommende Postforsendelser, tømme
Postbrevkasser ell. ved Postkontorerne at gøre Tjeneste
ved Stempling af Breve, Pakning af Post,
Sortering m. v. Ordet P. forekommer dog længe
før Postvæsenets Oprettelse og brugtes da om
de Personer, som af Regeringen anvendtes til
at besørge Breve rundt i Landet, endogsaa til
Udlandet. Man træffer i Kongebreve fra 16.
Aarh. hyppig brugt Udtrykket »Vort P.«. I Beg.
af Postvæsenets Bestaaen kaldtes de Personer,
der gaaende ell. agende besørgede Postens
Befordring paa Postruterne, P., medens de
Personer, der omdelte Breve i en By, kaldtes
Brevdragere. Om P., der omdeler Breve,
bruges i vor Tid ogsaa Betegnelsen
Brevbærer.
Fr. O.
post Christum (post Christum natum), efter
Kristus (Kristi Fødsel); bruges ved
Aarsangivelser.
H. H. R.
post coenam stabis seu passus mille
meabis, lat. Leveregel: »efter Maaltidet skal
du staa ell. ogsaa gaa 1000 Skridt«.
H. H. R.
postcommunio, se Messe.
postdatere, se antedatere.
Postdentaler kaldes de Konsonanter, der
frembringes med Tungespidsen anbragt mod
Bagfladen af Fortænderne i Overmunden,
saaledes de hyppigst forekommende Underarter af
t, d, n, l og s.
O. Jsp.
postdiluviansk, d. s. s. postglacial.
post effluxum tempus (lat.), efter Fristens
Udløb.
Postej. Kendskab til P. er ved Midten af
16. Aarh. kommet her til Norden S. fra, og de
første Postejbagere, der er omtalte, er da
ogsaa Udlændinge. Meget hurtigt vandt P.
rivende Udbredelse, og i Rumpholt’s Kogebog (1581)
findes saaledes 66 Opskrifter paa P. Man fyldte
P. med Kød, Fisk, Grønsager ell. Frugt, og for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
