- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
473

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Postumus, Marcus Cassianius Latinius - post urbem conditam - Postvogn - Postvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Postumus, Marcus Cassianius Latinius,
rom. Kejser, en af de saakaldte »30 Tyranner«,
herskede 260—267 i Gallien, som Gallienus,
Kejseren i Rom, forgæves søgte at tage fra ham.
P. forstod med Dygtighed at afværge
Germanernes Anfald, men blev til sidst dræbt af sine
egne Soldater.
H. H. R.

post urbem conditam (lat.), efter Byens
(ɔ: Roms) Grundlæggelse, som dannede
Udgangspunktet for den rom. Tidsregning. Da
Kristi Fødsel regnes at have fundet Sted 753
efter Roms Grundlæggelse, finder
Omskrivningen af en Aarsangivelse fra rom. til kristelig
Tidsregning Sted paa den Maade, at man
trækker det rom. Aarstal fra 754, hvorved faas
Aarsangivelsen før Kristi Fødsel, ell. trækker
753 fra det rom. Aarstal, hvorved faas
Aarsangivelsen efter Kristi Fødsel.
H. H. R.

Postvogn, se Jernbanevogne, S. 22 ff.

Postvæsen, en offentlig Institution for
Befordring af Breve, Penge, Pakker og Aviser samt
i nogle Lande tillige af Rejsende. P. er i alle
civiliserede Lande en Statsinstitution, hvis
Rettigheder og Pligter er fastsatte ved Love.
Ingen andre end Staten har i disse Lande Ret
til at drive P. (se Postregale). At Staten
har forbeholdt sig denne Ret, har vel i fl.
Lande opr. været af Hensyn til den Indtægt,
P. gav, men Nødvendigheden af en sikker,
hurtig og billig Befordring af Postforsendelserne
er i den nyere Tid den fornemste Grund til, at
P. overalt opretholdes som en Statsinstitution.

Oprindelsen til P. gaar langt tilbage i Tiden.
Allerede Oldtidens Statsstyrere følte
Nødvendigheden af at have en ordnet Forbindelse
imellem Regeringens Sæde og de øvrige Landsdele.
I Kina og Japan, i Persien og Ægypten holdtes
ridende Bude, der paa visse Stationer skiftede
Heste. Grækerne havde deres Hemerodromer
eller Løbere og Romerriget sine Kurerer og
Senatsbude o. s. v., men alle disse
Budforbindelser var kun til Brug for Herskerne, deres
Statholdere o. a. Statstjenere. I Middelalderen
ser vi ogsaa Staterne holde egne Bude, der
benyttedes til at bringe Budskab paa kortere ell.
længere Strækninger endogsaa til fremmede
Lande, men uden nogen Regelmæssighed ell. ad
bestemte Ruter. Den paa fl. St. opblomstrende
Handel og stigende Oplysning krævede
imidlertid en regelmæssig Brevbefordring, og de
Budforbindelser, Handelsforbund og videnskabelige
Institutioner knyttede med hverandre, danner
det egl. Grundlag for Nutidens P. I 13. og 14.
Aarh. holdt fl. af Europas Univ. saaledes egne
Bude, der ogsaa paatog sig Besørgelsen af
Privates Breve, men fremfor alt var det
Hanseaternes mægtige Handelsforbund, der over en
stor Del af Europa bragte en vidtstrakt
Postgang i Stand. Disse Bud- ell. Postforbindelser
var selvfølgelig først og fremmest til Brug for
de Institutioner, der havde indrettet dem, og
kun ved Siden af besørgedes Almenhedens
Korrespondance. Fortjenesten af at have indrettet
et ordnet P. i moderne Forstand tilkommer
Franz von Taxis, der ved en 18. Jan. 1504 med
Filip I (den Smukke) sluttet Overenskomst
forpligtede sig til mod en aarlig Godtgørelse at
underholde en Postforbindelse for Kongen
mellem Nederlandene, Kejser Maximilian’s Hof i
Tyskland, den fr. Konges daværende Residens
og det sp. Hof. Da den kgl. Kasse imidlertid
ikke var i Stand til at udrede den Franz von
Taxis tilkommende Godtgørelse, fik han efter
sit eget Forslag Tilladelse til at befordre
private Forsendelser og Personer med den kgl.
Post, mod at Kongens Post blev befordret frit.
Det viste sig snart at være en god Entreprise,
idet den gav et betydeligt Overskud. Franz
von Taxis døde 1517, og hans Brodersøn, Johan
Baptista von Taxis, blev 1520 af Kejser Karl V
udnævnt til Generalpostmester i samtlige hans
Lande. 1615 blev en Efterkommer af ham,
Lamoral von Taxis, af Kejser Mathias udnævnt
til Rigsgeneralpostmester, og fik dette Embede
overdraget som et arveligt Len, der forblev i
Familiens Besiddelse til Kejserrigets Opløsning
1806. De taxiske Poster vandt derved en stor
Udbredelse over fl. af Europas Lande, men der
var dog fl. tyske Stater og Rigsstæder, der
bestred Kejserens Ret til Postregalet og derfor
indrettede egne Postindretninger, saaledes
Brandenburg 1649, Braunschweig
1682 og Sachsen 1681, hvad der gav
Anledning til mange Stridigheder. Efter
Kejserrigets Opløsning blev dog de taxiske Poster i
Virksomhed i fl. tyske Stater, mod at de
erlagde en Afgift, saaledes i Baden til 1811 og i
Württemberg til 1851. De sidste taxiske
Poster, nemlig i Hessen-Darmstadt,
Nassau, Frankfurt, Kurhessen og
det thüringske Fyrstendømme,
ophørte 1867, da Preussen overtog dem mod en
Afløsningssum af 3 Mill. Thaler. I Frankrig
oprettedes der 1464 en kgl. Post, men kun til
Brug for Staten. Først 1576 oprettedes et for
Almenheden tilgængeligt P. I England
oprettedes P. 1590 og i Rusland 1630. Det
svenske P. blev grundlagt af Rigskansleren
Axel Oxenstjerna, og den første Forordning
om det sv. P. udkom 20. Febr 1636. De sv.
Poster passerede Danmark, og ved Freden i
Brömsebro 1645 sikrede Sverige sig en
traktatmæssig Ret til Postens Befordring igennem
Danmark. Fra Beg. var Posterne gaaende,
senere tillodes det dem at benytte Vogne, men
først 1689 opnaaede Sverige at føre sine Poster
ridende gennem Danmark og det kun ved
Trusel om at standse den norske Posts Gang
gennem Sverige. P. i Norge blev organiseret
1647 (se herom ndf.).

I Danmark blev der under Christian II
gjort et Forsøg paa at indrette et Slags P.,
idet der iflg. denne Konges verdslige Lovs Kap.
63 i hver Købstad skulde beskikkes Løbere til
at løbe med Breve for en bestemt Betaling.
Det er dog tvivlsomt, om denne Foranstaltning
nogen Sinde er sat i Værk. I hvert Fald findes
der ikke i 16. Aarh. omtalt andre
Foranstaltninger til Breves Befordring i Danmark end
dem, der var indrettede af Regeringen til
dennes eget Brug, idet der ved forsk. Kongebud
var sørget for, at der fl. St. i Landet og da
særlig paa Ruten til Tyskland holdtes Post i
Beredskab for at befordre Breve til og fra
Regeringen. Det var dog særlig af Hensyn til
Handelsstanden og vistnok paa dennes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free