- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
474

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Postvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Initiativ, at et for Almenheden tilgængeligt P. blev
indrettet ved Frd. af 24. Decbr 1624, men det
første Forslag til denne tager dog ogsaa Sigte
paa, at man derved kunde spare Udgiften til de
særlige Regeringsbude. Bestyrelsen af P. blev
lagt i Handelsstandens Hænder, idet 4 Købmænd
blev beskikkede til Postforvaltere ell.
Direktører. Ved Forordningen blev der etableret
Postforbindelse een Gang ugentlig mellem Kbhvn
og Hamburg over Middelfart og Kolding, mellem
Kbhvn og Nakskov over Næstved og
Vordingborg, mellem Kbhvn og Helsingør, Kbhvn og
Kalundborg, Kolding og Aalborg over Viborg,
Kolding og Randers over Vejle, Horsens og
Aarhus, Kolding og Ribe og endelig paa to
Ruter gennem de dengang til Danmark hørende
Landsdele Skaane, Halland og Blekinge.
Forbindelsen vedligeholdtes ved gaaende Bude,
undtagen paa Ruten Kbhvn—Hamburg, hvor
Vognmændene var pligtige til at befordre
Budene for billig Betaling. Den Porto, der
betaltes for Brevene, tilfaldt Budene med Fradrag
af en vis Andel til Postmestrene i Kbhvn og
Kolding, de eneste Byer, hvor der fra Beg.
var Postmestre. Portoen var dog ikke
tilstrækkelig til Budenes Underhold, hvorfor saavel
Handelskompagnierne som Købstæderne blev
paalignede Skat for at bidrage hertil. Paa
Ruten Kbhvn—Hamburg medførte Budene
foruden Breve ogsaa Pakker. Paa de øvrige Ruter
var kun Brevbefordring. Dette i sin
Organisation meget tarvelige P. kunde efterhaanden
ikke tilfredsstille Tidens Krav, og dette var
Grunden til, at Frederik III 1653, for at faa et
rigtigt »Postværk« bragt i Stand, overlod Driften
af P., ikke alene uden Afgift, men endogsaa
mod visse Begunstigelser til Poul
Klingenberg
, der blev udnævnt til Generalpostmester
og med stor Dygtighed og Omsigt hurtig bragte
P. paa en lgn. Fod, som det stod i det i denne
Retning mere fremskredne Tyskland. Paa
Hovedruten Kbhvn—Hamburg, der blev forlagt
over Assens—Haderslev, indførtes to Gange
ugentlig Forbindelse med ridende Bud, der
skulde tilbagelægge Vejen i 3 Døgn, og en
ugentlig agende Post til Befordring af
Rejsende og Gods. Paa de øvrige Ruter blev Budene
befordrede pr Vogn ved dertil forordnede
Bønder. Særlige Fartøjer anskaffedes til Postens
Befordring over Bælterne, og i alle større Byer
ansattes Postmestre. I 32 Aar var P. i
Klingenberg’s Hænder, men uheldige Spekulationer
ruinerede ham, og 1685 blev han tvunget til
igen at afstaa P., der derefter af Christian V
blev »tillagt foræret og overdraget« Kongens
Søn med Sophie Amalie Moth, Chr.
Gyldenløve
, der dengang kun var 11 Aar gl. Han
skulde selvfølgelig kun nyde Indtægten af P.,
medens andre forvaltede det i hans Navn. Efter
hans Død 1703 overgik P. til hans Enke
Dorothea Krag, men kun for et Tidsrum af 8 Aar,
hvorefter hun skulde være forpligtet til at
afstaa det til Kongen. I Gyldenløve’s Tid
indførtes der en Del Forbedringer, hvoraf den
vigtigste var Indrettelsen af ridende Post paa
de jyske Ruter. P. var nu alt en betydelig
Indtægtskilde, der gav et aarligt Overskud af
c. 30000 Rdl. Intet Under, at Frederik IV
derfor gerne saa denne Indtægt gaa i Statskassen,
og dette var ogsaa den egl. Aarsag til, at
Staten 1711 overtog P., hvis Overskud nu iflg.
en kgl. Fundation skulde anvendes til Pensioner
for veltjente Statstjenere og disses Enker,
foruden at der gaves et Beløb aarlig til
Hedningemissionen og Vajsenhuset. Til at bestyre P. og
forestaa Uddelingen af Pensioner dannedes et
Kollegium, Generalpostamtet, hvis
Navn 1809 forandredes til
Generalpostdirektionen. Nogen øjeblikkelig Udvidelse
ell. Forbedring af Postforbindelsen fandt ikke
Sted ved Statens Overtagelse. Tværtimod søgte
man paa alle Kanter at spare for at
tilvejebringe et saa stort Overskud som muligt,
hvorved Direktørerne mente at gøre sig
Enevoldskongerne behagelige. I Aarenes Løb blev der
vel anlagt enkelte Sideposter, og 1749 fik
Vendsyssel Del i de postale Goder, dog kun for
Østkystens Vedk., men disse Forbedringer skyldtes
i Reglen det private Initiativ, hvad ogsaa var
Tilfældet 1750 ved Indrettelsen af en agende
Post til Befordring af Personer og Gods
mellem Kbhvn og Aalborg over
Kalundborg—Aarhus. Ellers var det Styrelsens Princip, ikke
at indrette Post i nogen Landsdel, før man var
sikker paa derved at erhverve en Indtægt for
Postkassen, og man overlod det til
Befolkningen ell. Magistraten i afsides liggende Byer
selv at sørge for Postforbindelsen ved at holde
private Biposter, der befordrede Breve til og
fra Posthusene paa Hovedruterne. Først i
Slutningen af 18. Aarh. begynder en mere
moderne Opfattelse af P.’s Bestemmelse at gøre sig
gældende, hvorom der findes Vidnesbyrd i et
Reskript fra 1786, idet det heri udtales, at
Postintradernes første Bestemmelse er at
udvide og forbedre P. til det Offentliges
Bekvemmelighed. Fra dette Tidspunkt begynder ogsaa
Indrettelsen af offentlige Poster til Byer
liggende uden for de egl. Postruter, hvad atter
medførte Oprettelsen af fl. Postkontorer. En
betydningsfuld Reform gennemførtes 1777, da
P. selv overtog Driften af de agende Poster
(Pakkeposter, hvormed ogsaa Rejsende
befordredes), der hidtil mod en aarlig Afgift havde
været bortforpagtede til private Personer, de
saakaldte agende Postmestre. P.’s Indtægt
forøgedes derved stærkt. Intraderne, der ved
Statens Overtagelse af P. kun udgjorde c. 60000
Rdl. aarlig og 1776 kun var stegne til c. 99000
Rdl., beløb sig ved Aarh.’s Udgang til omkr.
300000 Rdl. aarlig, hvoraf c. 200000 Rdl. var
rent Overskud. 1762 var Befordringsvæsenet i
Hertugdømmerne blevet henlagt under
Generalpostamtets Bestyrelse, og 1794 fandt dette
ogsaa Sted for Kongerigets Vedk.
Befordringsvæsenet (s. d.), som hidtil havde sorteret
under Kancelliet, der gennem Magistraterne førte
Tilsyn med Vognmændene, stod for øvrigt som
en selvstændig Institution uden anden
Forbindelse med P. end den, at dette, ligesom
Rejsende, kunde fordre Vogne afgivne til
Posternes Befordring. Befordringsvæsenets
Henlæggelse under Generalpostamrtet bevirkede ganske
naturligt, at P. mere end forhen satte sig til
Opgave, at sørge ogsaa for Rejsendes
Befordring, der dog længe kun fandt Sted med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free