- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
475

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Postvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pakkeposterne, som fremførtes paa aabne Vogne,
medens Rejsende, der vilde have lukket Vogn,
fremdeles maatte benytte Befordringsvæsenet
ved at tage Ekstrapost. Mellem Kbhvn og
Helsingør blev dog 1798 sat en Diligence, den
første i Danmark, i Gang 2 Gange ugentlig og 1799
en lgn. mellem Kbhvn og Korsør 1 Gang
ugentlig. Disse Diligencer ophørte dog efter nogle
Aars Forløb, og mellem Kbhvn og Helsingør
gik i Stedet for fra 1806 Kareter, som efter
Kontrakt afgaves af en Vognmand.
Brevposterne vedblev at gaa som selvstændige Poster,
fremførte ridende, indtil man fra 1783 begyndte
at benytte lette Vogne (Karioler) og senere
Vogne, dannede som en Kugle og derfor af
Menigmand kaldte Kugle- eller
Ballonposter. En Forening af Brev- og
Pakkeposter fandt dog mod Slutn. af 18. Aarh. Sted
paa fl. Side- og Biruter, men det var dog først
fra 1834, da Diligencer sattes i Gang paa
Hovedruterne, at man efterhaanden mere og
mere gik over til ensartede Brev-, Pakke- og
Personposter med lukket Vogn. Særlige
Brevposter ved ridende eller gaaende Bud
vedblev dog længe. De sidste af denne Art fandtes
paa Bornholm og ophørte 1882. 1828 blev
Postdampskib sat i Gang mellem Korsør og
Nyborg, fra 1835 mellem Kalundborg og Aarhus
og 1838 mellem Assens og Aarøsund. Fra 1846
førtes Posten 4 Gange ugentlig mellem Kbhvn
og Hamburg og fra 1848 daglig.
Begivenhederne i dette og de nærmest flg. Aar lagde vel i
fl. Henseender Hindringer i Vejen for
Udviklingen, men gav paa den anden Side ogsaa
Stødet til den daglige Postforbindelse paa alle
Hovedruter. Diligencer blev satte i Gang paa en
stor Del Side- og Biruter, og
Postdampskibsforbindelser etableredes mellem Kbhvn og
Stettin (1843), mellem Kbhvn og Kiel (1847), Kbhvn
og Wismar (1848), Kbhvn og Lübeck (1848),
Vordingborg og Gaabense (1850), Kbhvn og
Bornholm (1850), Korsør og Aarhus (1853), Aalborg
og Limfjordsstæderne (1853). Postgangen
udvidedes saaledes, at enhver ikke aldeles uvigtig
By — Købstæderne paa Bornholm undtagne —
fik daglig Forbindelse med Kbhvn og
Hamburg. Fuldførelsen af Jernbanen til Korsør 1856
medførte en betydelig Forandring i Postgangen,
og fra 27. Apr. 1856 førte Postdampskib een
Gang daglig Posterne mellem Korsør og
Aarhus og Korsør og Kiel samt 2 Gange daglig
mellem Korsør og Nyborg. Den til vore Dage
fortsatte Anlæggelse af Jernbaner over hele
Landet har foranlediget en stærk Udvikling i
Postgangen, idet saa at sige alle Jernbanetog
medfører Post. Paa de fleste Ruter er nu
mindst to Gange daglig Forbindelse og derved
lige saa hyppig med Hovedstaden og Udlandet.
Efter Etableringen af Ruten
Gedser—Warnemünde 1886 havde Danmark Forbindelse med
det sydlige Udland ad 3 Ruter
(Korsør—Kiel-Ruten ophørte dog 1924). Jernbanenettets
Udvidelse indskrænkede selvfølgelig
Postbefordringernes Antal betydelig, og Personposterne
ophørte fuldstændig, da de sidste 6 i 1910—11
nedlagdes. Personbefordring til Steder, der
ikke berøres af Jernbaner, vedligeholdes nu af
private Entreprenører, og paa de Ruter, hvor
Posten besørges efter Kontrakt, medfører de
paagældende Kontrahenter for egen Regning
Rejsende (se Postbefordring).
Efterhaanden som de fleste Jernbaner er overgaaede
til Staten, er Driften af de Postdampskibe, der
gaar for Statens Regning, henlagt til
Statsbanerne. 1870 overtog det danske P. forsøgsvis
Postforbindelsen med Færøerne og
Island. 1871 blev Færøerne inddragne under det
danske P., og ved Frd. af 26. Febr 1872
organiseredes et særligt islandsk P.
Forbindelsen mellem Danmark, Færøerne og Island
vedligeholdtes indtil 1880 af Dampskibe for P.’s
Regning. Efter denne Tid vedligeholdes den
regelmæssige Forbindelse af det forenede
Dampskibsselskab mod en Subvention af
Postvæsenet.

Hvad Postforsendelserne angaar, da var det
fra Beg. af kun Breve, der var Genstand for
Postbesørgelse fra By til By. Pakker og
Møntforsendelser kunde vel befordres med de
under P.’s Kontrol staaende agende Poster, men
P. bar ikke Ansvaret for saadanne
Forsendelser. 1777 overtog dog P. som foran omtalt selv
Driften af disse Poster og dermed ogsaa
Ansvaret for Forsendelserne. Aviserne, for
hvilke et P.’s Tilværelse er en Livsbetingelse,
begyndte P. allerede tidlig at give visse
Fortrin, idet man lod Postmestrene som et
Accidens faa de udenlandske Aviser portofrit,
hvilke de saa igen solgte til Liebhaverne med en
vis Fortjeneste. 1723 fik en enkelt kbhvn’sk
Avisudgiver Eneret til Forsendelse med Posten
af de af ham udgivne Aviser (de senere
berlingske Aviser) mod en bestemt aarlig Betaling
for hvert Eksemplar. Samme Ret, dog noget
indskrænket, fik dog i Slutn. af 18. Aarh. fl. a.
Avisudgivere, men først fra 1848 fik alle Aviser,
saavel indenlandske som udenlandske, lige Ret
til at forsendes med Posterne overalt i
Danmark for en moderat Porto, saaledes at P.
modtager Abonnement paa Aviserne og
opkræver Betalingen for dem. Breve med
Pengesedler, Pengebreve, opr. kaldte Bankobreve,
nu Værdibreve, har siden 1752 kunnet
forsendes under P.’s Garanti. Anbefalede eller
rekommanderede Breve indførtes 1814
med det Maal for Øje, at give disse Breve en
særdeles Sikkerhed under Befordringen, men
det var først ved Postloven af 11. Marts 1851,
at der fastsattes en Erstatning af 10 Rdl. for
et saadant Brev i Tilfælde af, at det gik tabt.
1865 blev det tilladt at sende Penge i saadanne
Breve. I den første Tid af P.’s Bestaaen var
det Reglen, at Adressaterne selv maatte afhente
de til dem ankomne Forsendelser. Man
indførte dog snart den Ordning, at Forsendelser,
der ikke inden en vis Frist var afhentede, blev
tilbragte de i Byerne boende Adressater mod
Erlæggelse af et særligt Gebyr, saakaldte
Bærepenge. I Beg. var dette vistnok en hel privat
Ordning mellem Publikum og Postmestrene,
men allerede fra 1750 ser vi Postbestyrelsen
fastslaa en saadan Ordning og fastsætte
Gebyret herfor til 2 Sk. for hvert Brev. I Kbhvn
kaldtes de, der ombar Brevene, »Brevdragere«,
og først 1753 træffer vi for disse Funktionærer
Benævnelsen Postbud (s. d.). I Kbhvn blev der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0495.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free