- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIX: Perlit—Rendehest /
476

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Postvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1796 ansat 8 uniformerede Bude til Postens
Omdeling, men det særlige Gebyr bibeholdtes
lige til 1851. I dette Aar var det, at 19. Aarh.’s
mest betydningsfulde postale Reform,
Portoreformen, ved L. af 11. Marts gennemførtes
og samtidig Frimærkesystemet (se
Frimærker) indførtes. Denne Reform,
hvorved der fastsattes en ensartet Porto af 4 Sk. for
et Brev inden for Landets Grænser, har
bidraget mægtig til at forøge Postforsendelsernes
Antal og efterfulgtes snart af andre. Det blev
ved Frimærkesystemets Indførelse muligt at
indsamle Breve gennem Postbrevkasser,
hvoraf de første ophængtes i Kbhvn 1851 og
senere i alle Købstæder. Antallet af
Postbrevkasser var 1924 i Kbhvn 626, i Provinsbyerne
1464, ved Postekspeditioner og
Brevsamlingssteder samt paa Jernbanestationer, hvor der
ikke er Posthus, 1220 og paa Landpostruterne
6092. 1851 indførtes ligeledes Forsendelser af
Penge ved Postanvisning og
Opkrævning af Pengebeløb ved Postopkrævning.
Ved Postloven af 9. Maj 1919 indførtes
Postindkasseringer. Fra 1. Aug. 1865 indførtes
Besørgelse af Breve ved Ekspres, ɔ: et Brevs
Aflevering til Adressaten ved særligt Bud, straks
efter dets Ankomst. Ved Anordning af 12. Juni
1908 udvidedes Ekspresbesørgelse til alle Arter
af Forsendelser undtagen Aviser (se
Ekspresforsendelser). Ved samme
Anordning indførtes Ilpakkebefordring og ved
Anordning af 25. Febr 1921 Ilbefordring af
Brevforsendelser af Vægt over 250 g (se
Ilforsendelser). Fra Slutn. af 1865 indførtes
Besørgelse af Lokalbreve (Bybreve) i alle
Købstæder, efter at dette fra 1. Jan. 1861 havde
været Tilfældet i Byer med over 6000 Indb. I
Kbhvn havde der dog siden 1805 været etableret
en Fodpost, der, da den ikke kunde svare
Regning. 1809 overgik i private Hænder indtil 1849,
da P. atter overtog den. Fra 1. Juli 1869
indførtes Lokalbesørgelse af Pengebreve, Pakker
og Aviser i Kbhvn og fra 1. Oktbr 1870 ved
samtlige Postkontorer og Postekspeditioner.
Ved Afslutning af Postkonventioner med forsk.
Lande er Udvekslingen af Postforsendelser med
Udlandet betydelig lettet. Danmark var
repræsenteret ved den 9. Oktbr 1874 i Bern
afsluttede Postkonvention, hvorved der stiftedes en
alm. Postforening (Union générale des postes),
og har siden været Medlem af denne
Forening, der ved den 1. Juli 1877 i Paris
afsluttede Konvention antog Navnet
»Verdenspostforeningen« (Union postale universelle).

Samtidig med, at Hovedbefordringsmidlerne
ved Jernbanernes Anlæggelse og
Dampskibsfartens Udvikling gik over paa andre Hænder,
tog P. en ny Opgave op, nemlig den at lette
Landbefolkningen Adgangen til Benyttelsen af
Posten. Kort efter Portoreformens
Gennemførelse oprettedes til den Ende de første
Brevsamlingssteder, en Slags Filialposthuse,
liggende ved Postruterne, til hvis Betjening der ikke
kræves en uddannet Postfunktionær. For
imidlertid at skaffe de Landboere, der bor saa laaagt
borte fra Postruterne, at de ikke kan nyde
godt af Brevsamlingsstederne, en lettere
Adgang til at benytte Posten, indrettedes fra 1860
offentlige Landpostbude, der antages af
P. og har bestemte Distrikter, som de, efter
at vare udgaaede fra Posthuset, omkredser i
en bestemt Rute for atter at vende tilbage til
Posthuset. Opr. passerede Landpostbudene kun
Landsbyerne, hvor der ved Beboernes egen
Foranstaltning maatte være indrettet
Udvekslingssteder, hvor Budene kunde aflevere
de dertil bestemte Forsendelser og modtage de
fra Egnens Beboere der indleverede
Forsendelser. P. Gr. a. manglende Interesse for
Sagen hos Landbobefolkningen foregik
Oprettelsen af Landpostbudgange i Begyndelsen
temmelig langsomt. Efterhaanden tiltog dog
Interessen, og 1868 var Ruternes Antal fra 3 steget
til 85 med 352 Udvekslingssteder. Paa dette
Tidspunkt begyndte man Anbringelsen af
Postbrevkasser i Landdistrikterne, og
efterhaanden gik P., samtidig med, at der hele
Landet over indrettedes Landpostbudgange,
over til den nugældende alm. Form for
Landpostvæsenet, nemlig direkte Omdeling
af Postforsendelser til Adressaterne, hvilket var
gennemført overalt i Landet fra 1. Juli 1907.
Antallet af Landpostbudgange 1923 var 3866.

P.’s Virksomhed har lige siden dets Oprettelse
været lovordnet, først ved forsk. kgl.
Forordninger, senere ved særlige Postlove. Den
nugældende Lov om P. er af 9. Maj 1910 med
Tillæg af 19. Juni 1920, 25. Febr 1921, 5. Apr.
1921 og 13. Marts 1922. Ved Postloven er der
med visse Undtagelser forbeholdt P. Eneret paa
Befordring af Forsendelser samt Indsamling og
Omdeling af saadanne (se Postregale).
Paa den anden Side skal P. modtage til
Besørgelse løse Breve, hvorunder Brevkort og
trykte Sager, anbefalede Breve, Breve og
Pakker med angiven Værdi, Pakker af Vægt indtil
50 kg, Postanvisninger, Postopkrævninger og
Postindkasseringer samt Aviser, hvorpaa der
abonneres. De nærmere Regler om nævnte
Forsendelsers Beskaffenhed samt de øvrige
Betingelser, der skal opfyldes, for at Forsendelserne
kan modtages til Postbesørgelse, fastsættes af
Ministeren for offentlige Arbejder og er
fastsatte ved den af Ministeriet under 20. Juni 1919
udfærdigede Postanordning og senere dertil
sig sluttende Anordninger. Ved Loven er P.
tillige bemyndiget til at overtage andre med dets
Virksomhed forenelige Forretninger, saasom
Postgiro (s. d.), Bekræftelse af Indholdet af
Postforsendelser, Forsikring af
Postforsendelser ud over den angivne Værdi, Udstedelse af
Postkreditiver (s. d.) og Identitetskort (s. d.),
Omdeling af Postforsendelser, som ikke er
forsynede med Adresse (se Postomdeling),
Befordring af Rejsende og Rejsegods og
Restyrelse af Færgesteder. Medens tidligere
Portotaksterne altid fastsattes ved Lov, er ved Lov
af 13. Marts 1922 Ministeren for offentlige
Arbejder bemyndiget til, naar Postvæsenets
økonomiske Stilling maatte tale derfor, og med
Tilslutning af begge Tings Finansudvalg at
fastsætte lavere Portotakster.

Det danske P. styres af en Generaldirektør,
der har den øverste Ledelse af Postvæsenets
Drift. Generaldirektøren staar som
Departementschef umiddelbart under vedk. Minister.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:51 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free